Gurli Gris stabelklodser anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 mdr | Materiale: Kraftig pap | Indhold: 1 sæt med 10 klodser

"Stableklodserne indbyder til meget forskellig leg. Klodserne kan stables som et højt tårn og derved udfordre dit barns koncentration ligesom det er rigtig godt for dit barns hånd-øje-koordination og fingermotorik. Det kræver koncentration fra barnets side at vælge de rigtige klodser så tårnet kan nå sin fulde højde..."

En anmeldelse af Gurli Gris stabelklodser

Et `spil´ der indbyder til læring og udfordrer koncentrationen samt motorikken

Spillets indhold

Gurli Gris stableklodser bliver leveret i en fin lille kasse med en blød snor således, at man kan bære rundt på den, som var det en lille kuffert. ´Spillet´ indeholder 10 klodser som er lavet af kraftig og meget holdbar karton. De 10 klodser er dekoreret med forskellige motiver af Gurli Gris og hendes venner, tal og mængder i form af forskellige illustrationer.

Spillet er simpelt indpakket således, at barnet selv kan være behjælpelig med udpakningen og derved få en succesoplevelse allerede fra starten af.

´Spillet´ er beregnet fra aldersgruppen 12 mdr.

Stabling og sortering er godt for dit barns udvikling

Stableklodserne indbyder til meget forskellig leg. Klodserne kan stables som et højt tårn og derved udfordre dit barns koncentration ligesom det er rigtig godt for dit barns hånd-øje-koordination og fingermotorik. Det kræver koncentration fra barnets side at vælge de rigtige klodser så tårnet kan nå sin fulde højde. Klodserne kan meget andet end at stables, man kan blandt andet ligge dem på én lang række ligesom man kan putte dem ind i hinanden. Klodserne giver barnet en rigtig god forståelse af størrelser og former.

Klodserne er dekoreret i 10 flotte farver og har flotte illustrationer på 5 sider. Den ene af siderne viser tallene 1 – 10 og modsat af denne side er tallet vist i mængde. På klodsen med tallet 9 er der blandt andet vist 9 pensler på modsatte side. Dette er med til at give barnet en bedre forståelse af mængde og hvordan tallet visuelt ser ud ligesom det giver mulighed for at tælle. På de øvrige sider er der fine billeder af Gurli Gris og hendes venner. Klodserne giver rigtig god anledning til at kombinere leg og læring ligesom man kan få nogle rigtige gode snakke om Gurli Gris og hvad der sker på klodserne.

Vores erfaringer med spillet:

Vores erfaringer med spillet/klodserne er meget positive. Vores søn på 2 år har hele vejen igennem været meget begejstret for klodserne. Dels fordi han er stor fan af Gurli Gris men også fordi det er et ´spil´ uden regler og man kan derfor anvende dem og lege med dem ligesom humøret tillader. Vi har haft mange snakke om de flotte illustrationer af Gurli Gris og farverne, hvor vi som forældre har nævnt nogle elementer på kasserne og derefter har vores dreng skulle pege på dem.

Vi har leget med tallene og har nu en dreng på 2 år der kan tælle til 10. Så må man som mor gerne være rigtig stolt. Vi kan også se, at han er blevet meget dygtig med motorikken og kan nu selv stable hele tårnet i sin fulde højde, som næsten er på højde med ham selv. I starten stablede han klodserne i vilkårlig størrelse, men har løbende fået forståelse af, at de ´skal´ stables efter størrelse. Vi bruger meget tid på at stable klodserne for derefter at vælte det igen. Noget der skaber latter og smil på læberne hos sønnen.

Vi vil til enhver tid anbefale dette ´spil´ da det er en rigtig fin måde at kombinere leg og læring.

- Kristina Pedersen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGurli gris

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen