Gurli Gris ballonspil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Spilletid: Ca. 5-15 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere.

"Vi fik hver især en spilleplade og terningen blev kastet lystigt omkring. Vi snakkede om farverne, at ´gøre ting på tur´ og det med at vente til det er ens tur igen. Ballonspillet er et hurtigt spil og de små sidder derfor ikke og venter i lang tid før det bliver Deres tur. Gurli Gris Ballonspillet er et spil som jeg til en hver tid vil anbefale som et godt begynderspil – et spil som indbyder til snak, læring og hygge med de mindste i familien…"

En anmeldelse af Gurli Gris ballonspil

Et simpelt spil, hvor der er fokus på læring omkring farver og mængderne 1-6.

Udpakning af spillet

Ballonspillet indeholder meget få og enkelte elementer. Spillet består af 4 spilleplader med hvert deres foto af Gurli Gris og hendes venner som leger med balloner, 1 mellemstor terning samt 24 runde ballon-brikker (Ø4 cm) i 6 forskellige farver. På terningen er der på hver side klisteret en farve på, som matcher farverne på de runde ballon-brikker. Hvis man som mig stadig har en dreng, som putter ting i munden kan man desværre opleve, at farverne på terningen går i stykker da de simpelthen opløses i savl.

Spillet er simpelt indpakket således, at barnet selv kan være behjælpelig med udpakningen og derved få en succesoplevelse allerede fra starten af.

Sådan spiller du ballonspillet

Tril terningen og hjælp Gurli Gris og alle hendes venner med at matche farverne på ballonerne.

Spillet er beregnet til aldersgruppen 2 år og kan spilles af 2 - 4 deltagere.

De fire spilleplader fordeles imellem spillerne og inde på midten af bordet placerer man de 24 runde ballon-brikker. Spillet går i sin simpelhed ud på, at man triller med terningen og siger højt hvilken farve terningen er landet på. Derefter tager man en matchende ballon-brik og lægger den på spillepladen på den matchende ballon. Terningen går på runde indtil én af spillerne har alle sine seks ballon-brikker på sin spilleplade. Såfremt en spiller slår farven blå og allerede har en blå ballon-brik på sin spilleplade går terningen videre til næste spiller og man får derfor ingen ballon-brik i denne runde.

Med dette spil kan barnet lære at kende forskel på seks forskellige farver, mængderne 1 - 6 ligesom det kan lære at vente på tur, noget som de fleste 2 årige finder spændende og lidt svært.

Vores erfaringer med spillet:

Da vi første gang satte os ned for at spille spillet, var vi alle tre med. Carl hjalp med udpakningen af spillet og fandt det meget interessant. Han pegede på æsken alt imens han begyndte at snakke om Gurli Gris. Da vi fik åbnet æsken studerede han meget nøje alle de fine farver samt terningen. Vi fik hver især en spilleplade og terningen blev kastet lystigt omkring. Vi snakkede om farverne, at ´gøre ting på tur´ og det med at vente til det er ens tur igen. Ballonspillet er et hurtigt spil og de små sidder derfor ikke og venter i lang tid før det bliver Deres tur.

Første gang vi spillede spillet mistede Carl koncentrationen efter ca. 5-10 minutter, men trods det var det en stor succes. Vi har siden hen spillet det næsten hver dag og han er allerede blevet meget bedre til at matche farverne på terningen med ballon-brikkerne og derefter placere dem korrekt på spillepladen. ​Han er en dreng med gang i hvorfor spillet altid spilles på hans præmisser og uden ´tvang´. Mister han interessen for selve spillet leger vi blot med pladerne og farverne. På den måde kan man stadig blive dygtig til farver og det at tælle til seks.

Gurli Gris Ballonspillet er et spil som jeg til en hver tid vil anbefale som et godt begynderspil – et spil som indbyder til snak, læring og hygge med de mindste i familien.

- Kristina Pedersen

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilGurli gris

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen