NObjects spilanmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende spil på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 - 30 min. | Spillere: For 3 - 6 deltagere | Sprog: Engelsk | Regler: Engelsk & Tysk

"Selve spillet er meget ligesom andre tegnespil: slå med terningen, tegn ordet så den/de andre spillere kan gætte det. Men den helt store forskel er, at man hverken skal bruge papir eller skriveredskaber. I stedet skal man tegne ordet på bordet med fingrene..."

En lille spilanmeldelse af NObjects

Vi fik spillet i en engelsk udgave, men det var ikke umiddelbart et problem for os ift. at læse både vejledning eller ordene på kortet. Vi spillede med en 9-årig, som også selv kunne læse ordene og forstå dem.

Der var dog et par undtagelser; særligt på de svære kort. Der er selvfølgelig stor forskel på engelsk-kundskaber, så det er noget, man skal være opmærksom på, hvis man vælger spillet på engelsk. Spillet kommer i en lille æske, som er nem at opbevare på en lille plads i skabet/skuffen.

No Objects er på sin vis både et klassisk og et helt anderledes tegnespil.

Selve spillet er meget ligesom andre tegnespil: slå med terningen, tegn ordet så den/de andre spillere kan gætte det.

Men den helt store forskel er, at man hverken skal bruge papir eller skriveredskaber. I stedet skal man tegne ordet på bordet med fingrene.

Kortene er delt op i 3 sværhedsgrader. Til at starte med tager første spiller et kort fra den lette bunke, slår terningen og skal nu tegne ordet, der passer med terningens øjne.

Hvis de andre spillere gætter ordet, får tegneren kortet og har nu 1 point.

Næste spiller gør nu det samme.

Når man har vundet 2 af de lette kort, skal man dernæst tage kort fra ”middel-bunken”.

Når man har 3 kort fra den, skal man til sidst vinde 1 kort fra den svære bunke. Så har man 6 point (6 kort) og har dermed vundet spillet.

Spillet skal spilles af 3 – 6 spillere og anbefales fra 8 år og opefter.

Det vurderes, at spillet tager 15-30 min., hvilket kan variere meget afhængig af, hvor heldig man er med ordene, samt om man spiller med eller uden børn.

Vores vurdering af NObjects

Vi måtte springe nogle kort over. Ikke fordi ordene i sig selv var svære at tegne, men de var svære at tegne på bordet, hvor man skal koncentrere sig meget om at huske alle de ”usynlige streger”.

Der var heldigvis mange ord at vælge imellem som alternativ.

No Objects er et spil, hvor man skal være fair, når man spiller.

Det er et alle-mod-alle spil, men hvis ikke man spiller fair, og kun går efter sejren, så er spillet ikke sjovt.

Man får jo kun point, når de andre gætter ordet, hvilket gør det nemt at ødelægge det for sine modstandere ved at lade være med at gætte.

Man kan evt. spille til et højere antal point og aftale, at personen som gætter tegningen, også får et point.

Hvis spillet bliver for svært, ved at tegne usynlige streger på bordet, kan man vælge at kombinere det med muligheden for at tegne på papir med en blyant ved nogle af de ord, som er svære at tegne usynligt.

- Joan Frederiksen

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilPegasus

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen