Nathan træpuslespil med verdens dyr anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min. | Materiale: Lakeret træ | Producent: Nathan

"Efter at have prøvet de fire puslespil og set Theis hygge sig med at samle dem og finde på historier om motiverne, så er jeg positiv overfor dem. Kvaliteten er i top, det at de er lavet af træ er en kæmpe fordel, så de kan holde til at blive brugt og brikkerne knækker ikke. De fire puslespil egner sig rigtig godt til børnehaver, da de henvender sig til den målgruppe af børn og fordi sættet sagtens kan holde til, at flere børn leger med det på samme tid. De fire puslespil fra Nathan vil også skabe glæde på børneværelset og de flotte motiver vil pynte på en hylde..."

En spilanmeldelse af Nathan træpuslespil med verdens dyr

Leder I efter nye puslespil med flotte og fangende motiver, måske motiver med Verdens dyr?

Eller er I på jagt efter nogle puslespil, som kan holde til at flere børn kan være sammen om at samle dem igen og igen og som derfor kræver en god kvalitet.

Så er I landet det helt rigtige sted, Nathan træpuslespil kan nemlig klart anbefales.

Vi har undersøgt et sæt, der består af fire puslespil med motiver af verdens dyr. Sættet henvender sig til både drenge og piger i alderen 3 år og opefter. Nathan, som er producenten bag disse puslespil, har virkelig leveret et godt og solidt produkt. Puslespillene er lavet af træ, som er lakeret for at forlænge holdbarheden og farverne.

De fire puslespil måler 30 x 21 x 1 cm.

Brikkerne er trykke og stærke, så de ikke knækker, som man ofte kan opleve hvis man køber de billige puslespil, som er lavet af pap. Nathans træpuslespil, er i en rigtig god kvalitet og brikkerne samles i en træramme med en bund i. Derved er det nemt, at sætte på plads efter endt brug.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man absolut skal samle puslespillet i rammen, man bestemmer helt selv om man hellere vil samle det direkte på bordet eller på gulvet. Der er ingen regler. Når man fjerner brikkerne fra trærammen, så vil man opdage at der ligger en sort/hvid tegning af motivet nedenunder.

Denne tegning ligger løst og kan bruges som en hjælpende hånd for de børn, der synes at puslespillet er lidt for udfordrende. Man kan blot fjerne tegningen, hvis man ikke ønsker at gøre brug af den, det er helt op til det enkelte barn.

Hvilke dyr handler puslespillene om?

De fire puslespil, der indgår i dette sæt, hedder Verdens dyr og er som følgende:

  1. Dyrene på savannen. Dette puslespil består af 28 brikker. Motivet forestiller savannen med træer og vandhuller. Ude i horisonten ses bjergene. Savannen er fyldt med en helt masse forskellige dyr, som alle hører til på savannen. Der ses bl.a. en giraf, to elefanter, et næsehorn, en løve, to zebraer, en alligator og mange flere spændende vilde dyr.
  2. Junglens dyr. Dette puslespil består af 21 brikker. Motivet forestiller en jungle med en hel masse træer og grønne planter og en flod med et vandfald i baggrunden. Der er mange forskellige dyr i denne jungle bl.a. en skildpadde, papegøjer, en slange, aber, sommerfugle og meget mere.
  3. Arktiske dyr. Dette indeholder også 21 brikker. Motivet her består af isbjerge, isflager og havet. Selvfølgelig er der også en masse dyr på dette motiv, både over og under havets overflade. Dyrelivet på dette puslespil består bl.a. af pingviner, isbjørne, en spækhugger, hvalrosser og mange andre dyr.
  4. Skovens dyr/europæiske dyr. Der er 28 brikker i dette puslespil og også her har vi et flot og meget detaljeret motiv. Motivet er som man nok kan regne ud, en skov med mange træer, bakker, buske, sten og en bæk som snor sig igennem skoven. Nogle af de mange dyr, som er med på dette motiv, er en bjørn, får, bjerggeder, en ugle, harer og mange flere.

Som I kan læse, så er det nogle flotte farverige og meget detaljeret motiver, der er på dette sæt. De gennemførte motiver er med til at fange børnenes interesse.

Puslespil styrker mange færdigheder hos børn

De fleste børn er meget interesseret i dyr og de fire puslespil, kan af den grund nemt indgå i lærerige sammenhæng.

Man kan styrke og stimulere barnets ordforråd imens puslespillet samles.

I kan tale om, hvad de forskellige dyr hedder, hvor de lever og hvad de spiser eller I kan tale om farverne på de mange dyr og tælle, hvor mange dyr der er på hvert puslespil.

Når børn laver puslespil, så styrker de bl.a. finmotorikken, koncentrationen, tålmodigheden, kognitive færdigheder, problemløsning og overblik.

Anledning til mange gode snakke

Min teenage-søn interesserer sig meget for de forskellige dyreracer og han har derfor kigget på de flotte motiver. Han har selvfølgelig også prøvet at samle puslespillene. De er dog alt for nemme for ham.

Han prøvede at blande alle fire puslespil sammen, men på trods af det, så tog det alligevel ikke ret lang tid for ham at samle dem.

Min kusines lille søn Theis på 4 år, har også prøvet Nathans puslespil med verdens dyr. Sværhedsgraden er dog lidt for svær for ham, han er meget udfordret, men på samme tid er det alligevel overskueligt for ham at lykkes med at samle dem. Det er en stor fordel, at han kan samle puslespillet ovenpå den sort/hvid tegning, ellers ville det være alt for svært for ham at lave det uden hjælp.

Imens han samlede puslespillet med skovens dyr, så talte vi om sidste gang han var i skoven. Han kunne genkende flere ting fra motivet, for Theis havde nemlig også set en hare i skoven. Han fortalte også om et lille egern han havde set løbe over stien og højt op i et træ.

Da vi samlede puslespillet med dyrene fra savannen, der kunne vi snakke om hvilke dyr vi har set i zoologisk have.

Vi talte også om, hvilke dyr vi har set i cirkus og her kunne jeg så fortælle ham, at min ældste søn og jeg har klappet elefanter og redet på dem. Jeg kunne også fortælle ham om en rejse jeg var på engang, hvor jeg havde holdt en lille alligator unge i hænderne.

Vores mening om puslespillene

Efter at have prøvet de fire puslespil og set Theis hygge sig med at samle dem og finde på historier om motiverne, så er jeg positiv overfor dem.

Kvaliteten er i top, det at de er lavet af træ er en kæmpe fordel, så de kan holde til at blive brugt og brikkerne knækker ikke.

De fire puslespil egner sig rigtig godt til børnehaver, da de henvender sig til den målgruppe af børn og fordi sættet sagtens kan holde til, at flere børn leger med det på samme tid.

De fire puslespil fra Nathan vil også skabe glæde på børneværelset og de flotte motiver vil pynte på en hylde, når de ikke er i brug.

Jeg kan derfor sagtens stå inde for at anbefale disse puslespil. De er hel sikkert pengene værd.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af træpuslespil fra Nathan

Læs også anmeldelsen af Nathan Farver & Sortering læringsspil

Læs også anmeldelsen af Kodningsspillet - Find den rigtige rækkefølge fra Nathan

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilNathan

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen