Mixitoy Legehus anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0 år | Materiale: EVA-skum | Vægt: 16 kg | Indhold: 1 byggesæt med 68 dele | Mærke: Mixitoy | Design: Designet i Danmark

"Mixitoy skaber rammerne for, at det børnene bygger, er mere stabilt, holder længere og samtidig kan forvandle sig løbende igennem legen. Det gør, at børnene f.eks. kan lade legen og fantasien løbe frit og på den måde bygge lige præcist det som de ønsker. Mixitoy åbner også muligheden for, at flere børn kan bygge sammen, eller at børn og voksne kan bygge i samarbejde..."

En anmeldelse af Mixitoy skum-legehuset

Min yngste søn og jeg nyder, at bygge og lege i diverse huler. Der er noget utrolig hyggeligt over, at gemme sig inde i en hule med lommelygte, bamser og dyner. Hvad er hyggeligere end at læse bog i en selvbygget hule?

Da vi fik muligheden for, at se nærmere på Legebyen’s nye hule/legehus fra Mixitoy, sagde jeg straks ja tak.

Mixitoy er et nyt dansk byggesystem til børn, lavet af EVA skum, som gør det let at samle og på samme tid meget slidstærkt.

Baggrundsinformation om Mixitoy

Mixitoy er et dansk firma, som er grundlagt af Hanne Marie Mortensen, hun er foruden at være grafisk designer, også idéen, designeren og udførslen bag Mixitoy.

Hanne Marie har designet Mixitoy med et stort ønske om, at stimulere og igangsætte børnenes fantasi og glæde ved leg. Hun har udviklet og skabt et produkt, hvor børnene virkelig kan udfolde sig.

Mixitoy stimulerer både børnenes fantasi i processen med at bygge de mange flotte huler eller andre spændende byggeidéer, og efterfølgende i de mange forskellige rollelege.

Mixitoy skaber rammerne for, at det børnene bygger, er mere stabilt, holder længere og samtidig kan forvandle sig løbende igennem legen. Det gør, at børnene f.eks. kan lade legen og fantasien løbe frit og på den måde bygge lige præcist det som de ønsker.

Mixitoy åbner også muligheden for, at flere børn kan bygge sammen, eller at børn og voksne kan bygge i samarbejde.

Læs mere på Mixitoys egen hjemmeside, hvis du har lyst!

Gode og velovervejede materialer

Byggepladerne til hulen er fremstillet af EVA skum i en meget høj kvalitet, som også er sikkerhedstestet. Produktet er uden ftalater og andre skadelige stoffer, samt testet og godkendt til børn ved hjælp af den europæiske standard for legetøj – EN71.

Af sikkerhedsmæssige årsager, skal byggepladerne undgå kontakt med ild og/eller andre varmekilder.

Hulen fra Mixitoy, henvender sig til børn fra 0 år, men de mindste kan selvfølgelig ikke bygge uden hjælp fra en større søskende eller voksen.

Delene til hulen kom i 2 store papkasser. En kasse var med delene til taget og selve hulen var i en anden kasse. Samlet indeholder alle delene i alt 68 dele, fordelt på plader, cirkler og samlestykker i forskellige størrelser og former. Derudover var der et idéhæfte med billeder, så børnene har mulighed for, at udvikle fra en “base”, hvis de har brug for det.

Den spændende hule fra Mixitoy anbefales til indendørs brug af producenten, men den kan også sagtens anvendes som hule i haven. Ved at følge anbefalingen om, at opbevare hulen indendørs, så sikres garantien for, at holdbarheden forlænges og det flotte og stilrene look vil bevares.

De mange byggeplader og samledele er grå på den ene side og cremefarvet på den anden.

For at undgå at bruge lim, så er de to farver støbt i samme proces, det bevirker at farvefordelingen kan variere i de forskellige dele fra sættes.

Der kan f.eks forekomme små nuancer af forskelle i farverne, især den grå farve kan der ses forskelle.

Produktet kan have en speciel duft i starten, den er hverken skadelig eller giftig. Den specielle duft er et kendetegn ved skumlegetøj og forsvinder allerede inden for få dage. Hvis du ønsker, kan sættet vaskes af med vand og sæbe eller kan sprittes af ved behov.

Vores oplevelse af Mixitoy

Den stilrene hule fra Mixitoy kan være lidt svær at samle. Der medfølger ikke en samlevejledning, men der er en lille folder med et par byggeidéer. Tanken er dog, at bygge og konstruere ud fra fantasien og kreativiteten, hvilket både voksne og børn kan være en del af.

Villads kan selvfølgelig ikke bygge en hule uden hjælp, hvad jeg heller ikke havde forventet. Min teenage søn Marcus og jeg, har derfor været en stor del af byggeriet.

Det er rigtig hyggeligt, når vi alle tre kan være sammen om en aktivitet og en af mine store barndomsminder kommer tydeligt frem ved en huleaktivitet som denne. Hulebyggeri med efterfølgende lege, bidrager nu til, at vi sammen har kunnet skabe nye minder med hulehygge/byggeri.

Efter min mening, er en god hule ikke nødvendigvis en lille mørk hule og ej heller ikke nødvendigvis en hule med tag på. Legehuset fra Mixitoy er inkl. tag, men delene fra taget kan også sagtens bruges til noget andet tilbehør til huset evt. en forhave eller man kan bygge noget helt andet fantasifuldt, eksempelvis et skib.

Det vigtigste i vores leg er, at vi er godt underholdt og ikke kommer til at kede os i løbet af kort tid. Med skumhuset kan vi bygge og konstruere ud fra fantasien og kreativiteten, og derfor bliver legen hele tiden ændret i takt med at rollelegene udvikler sig.

Vi har selvfølgelig prøvet, at bygge huset med tag på, og det fangede hurtigt Villads’ interesse, især fordi der pludselig stod et flot legehus midt på stuegulvet.

Villads var med i samleprocessen, men han kunne ikke selv sætte nogle af delene sammen uden vores hjælp. Legen gik med det samme i gang da huset stod færdigt og Villads tog tæpper, puder og legetøj med ind i det lille hus.

Efter at Villads havde leget i det lille hus i længere tid, så byggede vi det om, så det blev til et skib.

Villads’ grin kunne høres lang væk, han hyggede sig virkelig med, at leve sig ind i diverse rollelege og han legede rigtig godt i sit eget selskab som pirat i lang tid. Efter at have leget med skibet hele formiddagen hjalp Villads med, at skille delene ad og så fortsatte byggerierne på ny.

Jeg byggede en lille reol, som Villads hurtigt fyldte op med legetøj. Reolen kunne selvfølgelig ikke holde til så meget og den vippede også lidt, når Villads skubbede til den. Men overordnet ville den kunne være et godt supplement til et børneværelse, hvor f.eks. bamser kunne få deres eget højhus.

Så som skrevet tidligere er det blot fantasien og børnenes kreativitet der sætter grænserne for byggeriet med dette sjove legehus-byggesæt fra danske Mixitoy.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Constructa Castle byg-selv-borgen

Læs også anmeldelsen af CaveMakers House byg-selv-hulen

Læs også om EduShapes Bløde Store byggeklodser

Læs også anmeldelsen af Dantoys Store byggesten

Læs også anmeldelsen af Pl-Ug byg-selv-hule-sæt

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjMixitoy

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen