Alder: Anbefales fra 6 - 14 år | Materiale: Plast | Mål: 52 x 41 x 11 cm | Vægt: 2,33 kg | Mærke: Quercetti | Model: Migoga Marble Run Maxi | Antal: 1 kasse med 213 dele (20 kugler i forskellige farver medfølger) | Produktionsland: Fremstillet i Italien
"Børn elsker at bruge deres fri fantasi - og lege med ting hvor der ikke er regler, eller en bestemt manual at følge. Det er absolut ikke det sidste sæt af Migogas kuglebaner vi har købt, for det er virkelig noget der har fanget børnenes interesse. Når skolekammerater har været med hjemme efter skole, så har kuglebanen også været samlingspunktet i en lang periode. Det kræver næsten en kuglebane mere, så der kan bygges endnu større baner i fremtiden..."
En anmeldelse af Migoga Kuglebanen Maxi med 213 dele fra Quercetti
Over en længere periode har vi testet den store Migoga Kuglebane Maxi fra den italienske legetøjsproducent Quercetti. Modellen vi har testet indeholder hele 213 dele - så der kan bygges, leges og være kreativ i lang tid!
Med dette sæt kan man bygge sin helt egen fantastiske kuglebane. Det passer perfekt til børn i alderen 6-8 år. Man kan også få mindre sæt og mere simple modeller, som børn helt ned til 4 års alderen kan have glæde af og masser af timers leg med! Du kan se hele udvalget på Legebyen.dk
Maxi Migoga kuglebanesættet består af spiraler, kanaler, broer og kugler som man kan kombinere i uendelige variationer, hvor kun fantasien sætter grænser. Man kan finde modeller man kan genskabe og man kan også bygge modellen som er afbilledet på selve kassen. Det har vi eksempelvis gjort.
Læring gennem sjov leg
Jeg er mor til to drenge på henholdsvis 3,5 år og 7 år, som henholdsvis går i børnehave og i skole. Derudover er jeg dagplejer. Igennem alt hvad jeg foretager mig og laver med børnene, uanset deres alder, så tænker jeg altid læring ind i legen - og lige præcis kuglebanen falder godt i hak med de ønsker jeg har, til at læring skal komme gennem leg.
Når man leger er det vigtigt at sætte ord på tingene. Specielt når man når til den alder Lasse har nu (7 år), er det vigtigt at fortælle hvad tingene gør godt for. Når vi bygger med kuglebanen snakker vi eksempelvis om hvad vi lærer af legen og hvilke områder legen styrker i vores krop og sind.
Finmotorik: Det er nemlig gennem hændernes kontakt med omgivelserne, at dit barn lærer om og udforsker verdenen. Børns motorik ændrer sig i løbet af deres levetid. De helt små spædbørn kæmper for at få finmotorikken til at fungere og den bliver bedre og bedre, jo ældre barnet bliver.
Form- og farvegenkendelse: Man bliver aldrig for gammel til at snakke om firkanter, cirkler, trekanter og andre former. Vi snakker også gere om de forskellige farver på delene i kuglebanen. Snakken kan eksempelvis føres over på hvilke farver man ville få, hvis man skulle blande dem sammen.
Øje-hånd-koordination: Evnen til at få øje og hånd til at samarbejde omkring en opgave styrkes rigtig meget, når vi bygger med løsdelene i kuglebanesættet. De små elementer skal sættes sammen og blive til en større helhed.
Koncentration: Den styrkes når barnet leger med yndlingslegetøjet. Ved leg med kuglebanen er der hele tiden nye ting som skal bygges og koordineres og det kræver at man koncentrerer sig. Hvis legen er nem og tiden flyver afsted afsted, giver det barnet fokus i længere tid og på den måde lære barnet at holde koncentrationen.
Logisk tænkning: Den logiske tænkning er det samme som vertikal eller konvergent tænkning, hvor man ud fra en given opgave anvender sin allerede tilegnede viden til at løse opgaven med. I forhold til kuglebanen er det sammensætning og opbygning af banen.
Jeg kan knytte mange flere fagord til kuglebanen, da den træner mange dele af hjernen og fysikken. Der er også fordybelse og afslapning, koordination, leg med kuglebane stimulerer kreativiteten og det at tænke logisk, som er nødvendigt for at bygge imponerende strukturer med den korrekte hældningsvinkel og problemløsning - generelt kommer man hele vejen rundt. Og det er en ting jeg vægter enormt højt når jeg ser på legetøjets funktion og hvilke egenskaber det har.
Fremstillet af Quercetti i Italien
Kuglebanen Migoga Marble Run Maxi er fremstillet af italienske Quercetti, som er et internationalt legetøjsmærke med helt klassiske legetøjsprodukter, så som stiftmosaikker og kuglebaner, men også med helt moderne byggesæt og andre fantastiske og innovative tilføjelser til legetøjsuniverset for børn, der elsker at lære og lege. En legetøjs-legende med en historie, der starter allerede tilbage i 1940'ernes krigshærgede Italien.
Firmaet blev startet af en yderst målrettet Alessandro Quercetti, som sammen med sin familie har produceret legetøj i mere end 70 år. I dag drives virksomheden af 2. generation af Quercetti familien og er således stadig familieejet.
Quercettis motto har altid været at skabe legetøj, der taler barnets sprog og mere end andet - taler til barnets naturlige ønske om at udvikle sig og lære.
Det var Quercetti tog og stiftmosaikker, som børnene ønskede sig så brændende under juletræet dengang, såvel som nu. Man genkender sikkert også svæveflyene, kuglebanerne og spirografen. På grund af Quercetti er den italienske by Turin den dag i dag, stadig på mange måder kendt som legetøjets internationale hovedstad. I dag har Quercetti et kæmpe udvalg af mange forskellige typer af legetøj - fælles for dem alle er den gode kvalitet, de gennemtænkte løsninger og geniale indfald.
Jeg kendte ikke til producenten før vi testede kuglebanen, men må indrømme at det er et mærke der vægter kvaliteten på legetøjet virkelig højt, og går ind for at børn skal lære gennem leg. Og det sætter jeg stor pris på, nu hvor jeg selv har oplevet mulighederne for læring gennem leg med Quercettis Migoga kuglebane. Jeg er meget imponeret!
Vores vurdering af Migoga Maxi kuglebanen fra Quercetti
Efter en lang og sjov periode med masser af leg må jeg sige, at dette er et fantastisk stykke legetøj!
Ligesom jeg er utrolig imponeret over hvor nemt og hvor længe mine drenge faktisk kan koncentrere sig om at lege med kuglebanen.
Min forventning var nok, at de hurtigt ville miste koncentrationen og interessen for kuglebanen, men det gjorde de heldigvis ikke. Måske fordi muligheden for at lave forskellige kombinationer og dermed forskellige kuglebaner, nærmest er uendelig.
Børn elsker at bruge deres fri fantasi - og lege med ting hvor der ikke er regler, eller en bestemt manual at følge.
Mine to drenge fik virkelig også samarbejdet omkring legen. Da Felix stadig ikke er helt stor nok til selv at lege med Maxi udgaven af kuglebanen, var det skønt med storebror Lasse til at hjælpe ham, guide og forklare hvordan tingene skal gøres.
Det giver også Lasse noget... Hvem vokser ikke lige 10 centimeter når man er stolt over at hjælpe lillebror? Felix lytter og lære intenst af sin storebror. Jeg ser et helt andet samspil mellem drengene, hvor de hjælper hinanden og kommer med kreative ideer, helt uden diskussioner og problemer.
Fantastisk som forældrer at se sine børn hygge sig sammen!
De har virkelig fået styrket deres samarbejdsevne den seneste tid, trænet finmotorikken og den logiske tænkning - alt imens de har leget sammen og hygget sig i timevis uden de voksnes indblanding.
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at de voksne herhjemme også har siddet med ved bordet nogle timer og deltaget i legen. Det er nemlig sjovt for alle aldre at bygge kuglebaner og vi forældre kan godt huske kuglebanerne fra tiden da vi selv var børn. Det gør det bare endnu hyggeligere at sidde sammen om bordet og bygge og lege. Vi har hvert fald brugt mange timer efter aftensmaden og i de seneste weekender, samlet omkring bordet med Migoga Maxi kuglebanen.
Det er absolut ikke det sidste sæt af Migogas kuglebaner vi har købt, for det er virkelig noget der har fanget børnenes interesse. Også når skolekammerater har været med hjemme efter skole, så har kuglebanen også været samlingspunktet i en lang periode. Det kræver næsten en kuglebane mere, så der kan bygges endnu større baner i fremtiden.
Kuglebanen er nem at finde frem og pakke væk igen. Vi har alle løsdele liggende i kassen, da den er lavet som en slags kuffert. Det gør det nemt at ligge tingene tilbage i den og lukke den igen. Det gør det nemt for børnene selv, at finde kuglebanen frem og pakke sammen igen, når legen er færdig. Skønt når børnene selv kan klare tingene - det giver dem også selvtillid og fremmer deres selvhjulpenhed!
Migoga kuglebanerne inviterer til masser af timer med kreativ konstruktionsleg og bygning af kuglebaner i flotte og iøjnefaldende farver.
Vi har også haft kuglebanen med på weekend i sommerhus. Der pakkede vi kuglebanen sammen i kassen og smed den bagi bilen. Der kom en del voksne legebørn på weekend, så vi tænkte at det måtte være lige noget for dem! Og ganske rigtig! Hele fredag aften gik med at de sad og byggede med kuglebanen. Der gik konkurrence i det og den skulle bygges federe og federe og mere og mere avanceret. Der blev hygget, samarbejdet og grint det meste af aftenen!
Så jeg har kun én ting at sige: Anbefaling direkte fra et moderhjerte <3!
Vores drenge elsker Migoga Maxi kuglebanen, og de bliver på ingen måde trætte af at bygge og samle igen og igen. Køb den - og I vil ikke fortryde det. Tværtimod, så har Jeres barn masser af sjove timers leg i vente og de kan godt glæde sig! Og jeg tænker helt sikkert, at der skal en af de mindre modeller på ønskelisten til lillebror ;-)
- Sarah Grønbæk
Læs også anmeldelsen af Migoga Kuglebanen med 150 dele
Læs også anmeldelsen af Migoga Junior Kuglebanen