Magplayer Togsæt anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Plast og magneter | Antal: 1 kasse med 68 dele | Varenr. 63220 

"Vi synes, at det er helt fantastisk, at man har kombineret legen med magneter med et togsæt, og Mateo har været godt underholdt. Togsættet sætter en anden dagsorden for den “sædvanlige måde” at lege med magneter på, og det udfordrer Mateo på nogle andre punkter, end dem han udfordres i, ved legen der kun indeholder magneter..."

En anmeldelse af togsættet fra Magplayer

Magplayer er kendt for deres meget populære magnetlegetøj, der findes i et væld af forskellige udgaver. Vi har ikke stiftet bekendtskab med mærket før, så det var med en vis spænding, at vi gik i gang med at teste Magplayers Togsættet.

Vores 2½-årige søn, Mateo, er før blevet introduceret for magnetlegetøj. Det var han rigtig glad for, og han kunne bruge timevis på at kreere forskellige figurer og ting, som han kender fra hverdagen. Vi har haft mange skønne stunder, hvor udfoldelsen og kreativiteten har fået helt frit løb i legen med magneter.

Da Mateo er rigtig glad for toge, følte vi, at dette sæt kunne sætte en ny dimension for, hvordan vi også kunne lege med magneter. Det interessante ved sættet er, at man selv skal stå for at samle de forskellige elementer, hvor magneterne er med til at sætte punktum for, at sættet skiller sig ud fra andre togsæt.

På den måde har Magplayer formået at lave noget helt specielt. Vi var derfor rigtig spændte på, hvad vi kunne vente os!

Det praktiske om togsættet

Magplayer Togsæt er anbefalet fra +3 år, og det kommer i en æske, som ikke overlader meget til fantasien. Mateo blev derfor ellevild, da han så togbanen og toget, som pryder begge sider af æsken.

Der er et smart håndtag i toppen af æsken, så Mateo selv kan transportere sættet rundt - det er fantastisk børnevenligt, og det inddrager Mateo i forhold til at hjælpe til. Mateo er heldigvis rigtig glad for at hjælpe, så han bar hele æsken hen til det bedste sted at lege med tog - nemlig stuegulvet!

Togsættet fra Magplayer indeholder 68 dele:

  • 12 togskinner
  • 8 trekantede magneter
  • 10 firkantede magneter
  • 3 buede magneter
  • 2 togvogne
  • 2 figurer
  • 2 blomster
  • samt klodser til at bygge en station, træer, benzinstander og et lyskryds med.

OBS: Toget skal bruge 3 x AA batterier, som ikke medfølger.

Alle delene i sættet er pakket rigtig godt ind, og det sikrer de forskellige dele, så de ikke får skrammer eller går i stykker. Det er virkelig dejligt! Der medfølger en super god instruktion til, hvordan de forskellige ting skal bygges.

Det er meget enkelt for os som forældre at bygge tingene til sættet, men forklaringerne og tegningerne af, hvordan tingene skulle sættes sammen, var rigtig gode for Mateo. Han kan rigtig godt lide at bygge, og vi kan nemt forklare, hvordan han skal gøre ud fra de gode tegninger.

Inden legen kan starte, skal alle dele bygges

Vi var spændte på at åbne togsættet fra Magplayer, da vi aldrig havde leget med et togsæt, hvor magneter var inkluderet i, før. Vi åbnede æsken og pakkede alle 68 dele ud på stuegulvet.

Delene skulle samles før, at Mateos nye tog kunne komme ud på sin første togtur. Vi startede med at samle de medfølgende klodser, som blev til et træ, en togstation, en benzinstander og et lyskryds. Efter klodserne var blevet samlet, begyndte Mateo at bygge togbanen. Der hører hele 12 skinner med til sættet, som han med en smule besvær fik sat sammen til sidst.

Skinnerne drillede en del, da de skulle sættes helt præcist på hinanden - det havde Mateo ret svært ved. Det havde vi som forældre også, men vi fandt ud af, at hvis man holdte på den skinne, man var ved at sætte en ny skinne på, hjalp det en del.

Det var desværre lige til den svære side for Mateo, men han mistede bestemt ikke interessen - har var klar til at skulle lege med togsættet!

Lige inden legen for alvor kunne gå i gang (selvom vi ser byggeprocessen som en stor del af en lærerig leg), skulle togets to dele samles. I den ene tog-del sidder tog chaufføren for at kunne styre toget. Den anden del er forbeholdt passagerer. Det begyndte nu at blive nyt og interessant for os, da det var ved togdelene, at magneterne kom ind i billedet.

Vi skulle ved hjælp af magneterne lave både førerhus, passagervogne samt tag på toget. Mateo fulgte - i samarbejde med far - de forskellige trin i instruktionshæftet for at kunne bygge togene med magneterne helt korrekt.

Vi begyndte at snakke lidt om de forskellige farver, som magneterne havde, og hvordan magneter fungerede. Hvordan kunne de hænge så godt sammen uden at falde fra hinanden? Toget satte gang i en rigtig god og lærerig snak, som Mateo interessant deltog i.

Vores leg med Magplayer togsættet

Mateo var nu klar til sin første tur med toget! Toget har en stor rund knap på sit tag, som fungerer som togets motor. Mateo trykkede på knappen, og toget begyndte at køre rundt i et godt tempo - alt imens forskellige toglyde fyldte stuen. Det var meget autentisk, og begejstringen for tog blev bestemt vækket i Mateo. Mateo fandt hurtigt ud af, at hvis han trykkede på knappen, mens toget kørte rundt, så stoppede toget.

Toget skulle nu tankes op, og det skulle selvfølgelig gøres med stil. Benzinstanderen blev derfor fundet frem, og så blev der fyldt en masse brændstof på toget. En af de sjove effekter, der er ved sættet, sker ved påfyldning af brændstoffet fra benzinstanderen. Brændstoffet skal påfyldes ved et lille dæksel, der er placeret ved siden af den store knap, som starter toget.

Da Mateo påfyldte brændstoffet på toget, begyndte lyden af brændstof der transporteres gennem en slange og over i toget. Man kunne sammenligne lyden med, når man selv fylder brændstof på sin bil. Mateo skulle selvfølgelig betale for sit brændstof - det gjorde han ved togstationen.

Mateo fandt på en masse sjove historier, hvor togstationen blandt andet blev forvandlet til en juicebar (Mateo er rigtig glad for juice), en frisør og en bager.

Alt kan ske i en god leg, og det er vel i sidste ende fantasien, der sætter grænser. I sidste ende vidste vi alle godt, at det var en togstation, men kan togstationen krydre vores leg endnu mere ved at kunne have flere forskellige funktioner, er vi som forældre rigtigt glade.

Magneterne på toget fungerer rigtig godt, men er man ikke forsigtig nok, falder de fra hinanden. Det har både sin charme og ulempe. Mateos leg blev afbrudt et par gange. Hvis han var en smule for hård overfor magneterne, så måtte toget bygges op igen. På den anden side er det også en super lærerig måde at lære at bygge med magneter på.

Efterhånden blev Mateo også mere vant til, at sættet skulle behandles med kærlig hånd, hvis man ikke skulle til at bygge sit tog op adskillige gange. Vi synes bestemt, at det er en sjov måde, at magneterne er tænkt ind i togsættet på, og det giver hele togbanen noget helt specielt.

Vores vurdering af togsættet

Togsættet fra Magplayer er helt ideelt, hvis man har et barn, der er rigtig glad for legen med magneter.

Togsættet sætter en anden dagsorden for den “sædvanlige måde” at lege med magneter på, og det udfordrer Mateo på nogle andre punkter, end dem han udfordres i, ved legen der kun indeholder magneter.

Vi synes, at det er helt fantastisk, at man har kombineret legen med magneter med et togsæt, og Mateo har været godt underholdt. Vi er oftest flere om legen med togsættet herhjemme.

Vi nyder de forskellige muligheder, sættet byder på, og vi udnytter gerne alle dets funktioner for at inddrage læring og gode samtaler i legen.

Vi har haft en masse snakke om, hvordan magneter fungerer, og så er det super sjovt at skulle “starte forfra” med bygningsarbejdet hver gang togsættet findes frem.

Magplayer har udvidet vores horisont inden for kreativ og god leg med magneter!

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjMagplayer

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen