Magna-Tiles Animals anmeldelse

"Efter at have leget med de tre nye sæt med dyr må jeg simpelthen bare sige, at det er en fantastisk idé, at lave sæt med dyr, for på den måde at flytte Magna-Tiles fantastiske produkter til et endnu højere niveau. Kvaliteten og legeværdien på disse produkter, er ufatteligt høje og de fleste børn vil elske, at lege med det imponerende magnetlegetøj..."

En anmeldelse af de tre Magna-Tiles nyheder med dyr

I 2021 er Magna-Tiles kommet med nogle fantastiske, spændende og inspirerende nyheder, som de fleste børn vil elske at lege med.

Vores familie er taknemmelige for, at have fået muligheden for at se nærmere på de tre Magna-Tiles nyheder med forskellige dyr.

Fælles for disse tre sæt er, at de henvender sig til både drenge og piger fra 3 år og opefter.

Hvert sæt indeholder 25 dele og blandt de mange dele er der forskellige dyr, hvilket er noget helt nyt fra Magna-Tiles’ side. - men efter min mening en rigtig god idé.

De tre nye dyresæt er følgende:

Magna-Tiles Safari dyr

Sættet med safari dyr, indeholder 25 dele og disse dele er en fin kombination af de transparente farverige brikker i forskellige former, brikker med dyrenes fodspor på og fire dyr.

I dette sæt er der fire brikker, som skiller sig ud fra alle de andre. Det er de fire brikker med fodspor på, de er ikke som de almindelige Magna-Tiles brikker, hvor magneterne sidder langs kanten hele vejen rundt, nej disse brikker har også magneter inde i midten af brikkerne. Dette giver muligheder for, at bygge på en helt anderledes måde.

Dyrene i safarisættet er en brun abe, en grå elefant, en gul og brun løve og en gul giraf. Dyrene er allerede samlet, når man modtager sættet.

Selvom dyrene allerede er samlet, så er de stadig fleksible, så de nemt kan virke livagtige i legen med det spændende sæt. Den farlige løve kan dreje hovedet, giraffen kan bevæge sin lange hals, så den bedre kan spise blade fra træerne og aben kan bevæge arme og hoved.

Det at en stor del af dyrene kan “bevæge sig”, gør at de virkelig fanger børnenes interesse og nysgerrighed.

Herhjemme har vi både leget med sættene hver for sig, men bestemt også i kombination med hinanden.

Min kusines søde børn, Theis på 5 år og Mie på 8 år har set meget frem til, at lege med disse nyheder. Theis gik straks i gang med at bygge og lege med det unikke safarisæt.

I legen med de søde dyr, opstod der selvfølgelig en del spørgsmål om de fire dyr. Theis ville gerne vide hvad dyrene spiser, hvilke lande de lever i og så gav Theis dyrene navne.

Sættet indeholder 25 dele inkl. dyrene, men selvom 25 ikke lyder af meget, så kan legen uden problemer bygges op på flere forskellige måder. Der medfølger inden vejledning, da leg med Magna-Tiles handler om fantasi, kreativitet og rollelege.

Hvis man ikke synes, at sættet er stort nok, så kan man heldigvis uden problemer kombinere med andre sæt fra Magna-Tiles.

Magna-Tiles Jungle dyr

Magna-Tiles jungle dyr indeholder, som de andre sæt også 25 dele. Sættet består mest af grønne og brune brikker i forskellige former, nogle brikker med tryk på, andre uden. I junglesættet vil man møde fem forskellige jungledyr.

En kaiman, som er et krybdyr i alligatorfamilien. Den grønne kaiman kan åbne og lukke munden, så den er klar til at angribe eller blot at spise lidt mad. Den store grå flodhest kan også åbne og lukke sin mund, hvor imod den orange tiger og den gule leopard kan dreje deres hoveder fra side til side.

Det sidste dyr i dette sæt er det brune dovendyr, som kan hænge med hovedet ned ad.

Mie startede med at pakke dette sæt ud og hun levede sig lynhurtigt ind i en sjov rolleleg med junglesættet og det var sjovt at observere, hvordan hun legede og tilførte en masse lyde i form af tigerens høje brøl, når den var oppe og slås med den stædige leopard.

Det var tydeligt at se, at begge børn var fascineret af dyrenes bevægelsesmuligheder, som blev undersøgt grundigt.

Mie byggede lidt om flere gange i legen, hun prøvede eksempelvis at bygge ud fra billedet på kassen, men også ud fra fantasien.

Det at brikkerne er i forskellige former, giver gode muligheder for at bygge på mange måder, alt efter hvordan legen udarter sig.

Magna-Tiles Arktiske dyr

Det spændende sæt med arktiske dyr indeholder 25 dele inkl. dyr. De fleste brikker i dette sæt, er i de transparente blå, grønne og lilla farver. De magnetiske brikker er i forskellige former og nogle med motiver som eksempelvis fodspor eller sne på.

Der er fem søde dyr i det arktiske sæt, en stor hvid isbjørn med sin lille unge, en grå sæl, en stor blå blåhval og en sød pingvin, som elsker at glide på maven ned af isbjergene.

Mie fandt straks dette sæt interessant og var hurtigt til, at pakke det ud og begynde at undersøge de søde dyr.

Mens byggeriet stod på, fortalte Mie, at de lige har snakket om arktiske dyr i skolen, hun kunne derfor hurtigt lære mig en masse nyt om både isbjørne og pingviner.

Vi kunne også snakke lidt om vores sidste tur til zoo, hvor vi også så isbjørne og pingviner. Den verbale kommunikation blev virkelig stimuleret i legen med dette sæt.

Mie sad længe og nød legen med Magna-Tiles og hun byggede og legede forskellige rollelege i løbet af den tid hun sad med det arktiske sæt.

Den lille isbjørneunge var hele tiden tæt på sin mor, for at den ikke skulle blive væk. I legen var pingvinen gode venner med mor-isbjørnen. Pingvinen hjalp med at passe på den lille isbjørneunge og de tog på mange spændende opdagelser sammen, hvor de eksempelvis mødte den søde og rare sæl og den store, men venlige blåhval.

Dyrene i Magna-Tiles arktiske dyr kan også “bevæge” sig. Man kan åbne og lukke munden på den store blåhval, sælen kan bevæge sine luffer og den lille isbjørneunge, kan ved hjælp af magneterne ligge på sin mors ryg, imens de går længere ture hen over isen.

Hos Legebyen.dk kan disse sæt købes enkeltvis eller man kan vælge, at købe en samlet pakkeløsning og dermed få alle tre spændende sæt.

Vi er rigtig glade for Magna-Tiles

Herhjemme er vi rigtig glade for Magna-Tiles, det gælder begge mine to drenge på snart 2 år og 16 år og jeg bliver også selv hurtigt fanget af, at konstruere sammen med børnene.

Vi har utrolig meget Magna-Tiles og vi kan bruge flere timer på, at bygge alt fra de mindre byggerier, til kæmpe store konstruktioner, hvor vi kombinerer med andet legetøj også.

Hvis I ikke allerede kender til de populære og lærerige Magna-Tiles, så vil jeg uden tvivl anbefale jer, at investere i nogle af disse sæt.

Magna-Tiles er magnetlegetøj, som er utrolig populært i det meste af verden. Når først børnene har prøvet at lege og bygge med de spændende sæt, så vil I opleve at se Magna-Tiles skrevet på børnenes ønskesedler igen og igen.

Hvem opfandt Magna-Tiles?

De magnetiske brikker blev opfundet i Japan, under navnet Pythagoras. Her manglede en japansk matematiklærer nye og interessante redskaber til, at lære børnene om forskellige former og geometri.

Sidenhen har det vist sig at være en fantastisk opfindelse, som forståeligt nok også har vundet en masse imponerende priser rundt omkring i verden.

Den amerikanske sælger Rudy, opdagede de fantastiske brikker under en rejse i Japan i 1996 og han købte hurtigt rettighederne til legetøjet. Rudy Valenta og hans kone Noriko, omdøbte legetøjet og grundlagde firmaet Valtech, som i dag er et familieejet firma.

De kreative og sjove magnetiske brikker, har derfor eksisteret under navnet Magna-Tiles siden år 1997.

Magna-Tiles er noget af det mest populære magnetlegetøj på markedet, det gælder både i ind- og udland.

Magna-Tiles´ brikkerne er lavet af hård ABS-plast.

De mange farverige brikker er selvfølgelig CE mærket og indeholder hverken BPV, ftalater, PVC, latex eller andre giftige materialer.

Med andre ord, I kan trygt lade børnene lege og udfolde deres kreative evner, som en del af den lærerige leg.

Det tre nye Magna-Tiles sæt med dyr

Magna-Tiles’ tre fantastiske og unikke nyheder med dyr, henvender sig til alle de byggelystne og kreative drenge og piger fra 3 år. Lige netop derfor forestiller jeg mig, at disse sæt bliver årets helt store gaveønske i børnefamilier.

Magna-Tiles rammer en utrolig bred målgruppe, da der er et utal af lærings- og anvendelsesmuligheder med sættene. De tre dyresæt kan uden problemer bruges i kombination med andre Magna-Tiles sæt, eller i kombination med hinanden. Så hvis man som os, allerede har en del Magna-Tiles, så kan det sagtens kombineres.

Måske kan man bygge en stor zoo, med et område med arktiske dyr, et område med safari tema og et område med jungledyr. Man kan også vælge, at lege med nyhederne hver for sig eller måske kombinere med andre dyrefigurer eller hvad fantasien fører til. - Ingen vejledning, ingen regler.

Theis og Mie sad længe og legede med de tre sæt og de byttede lidt rundt på dyrene og brikkerne, og byggede fine steder til dyrene.

I lege med Magna-Tiles, vil børnene eksempelvis styrke og stimulere sin finmotorik, fordybelse, hånd-øje-koordination, tålmodighed, koncentration, logisk tænkning, problemløsning, fantasi, kreativitet og rollelege.

Hvis flere børn bygger og leger sammen, så vil de derudover også styrke deres sociale kompetencer, empati og samarbejde.

Efter at have leget med de tre nye sæt med dyr må jeg simpelthen bare sige, at det er en fantastisk idé, at lave sæt med dyr, for på den måde at flytte Magna-Tiles fantastiske produkter til et endnu højere niveau. Kvaliteten og legeværdien på disse produkter, er ufatteligt høje og de fleste børn vil elske, at lege med det imponerende magnetlegetøj.

Magna-Tiles skuffer aldrig, så lad endelig dit barn få muligheden for, at lege og lære med de suveræne og velovervejede nyheder fra Magna-Tiles.

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjMagna-tiles

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen