Alder: Anbefales fra 3 år | Mål: 74 x 83 x H: 47 cm | Vægt 8 kg | Farver: Mørkegrøn/Lysegrøn/Rød | Mærke: Little Tikes
"Den super lækre komfort de luftblæste bænke har er helt fantastisk, og gør at Mateo virkelig har lyst til at tilbringe tid ved bordet. Det forstår vi bestemt godt - og hvor er det dog rart - at kunne rykke vores leg udenfor i den friske luft. At vi kan sidde og lege kreative lege ved picnicbordet er fantastisk. Samtidig styrkes vores sanser af duften af græs, lyden af fugle, og solen der stille glider hen over picnicbordet..."
En Anmeldelse af Det Grønne Picnicbord fra Little Tikes
Den dejlige danske sommer er så småt ved at vende tilbage, og det er noget vi som familie glæder os meget til. Vi, og vores søn, Mateo, der snart fylder 3 år - søger i takt med det gode vejr mere ud i haven. Det gør vi da frisk luft, dejligt vejr, og fuglekvidder er en super skøn kulisse for familiehygge og udendørsleg.
De sidste par somre har Mateo gerne ville nyde sin frokost - eller sine små snacks i løbet af dagen - inde i sit legehus. I legehuset er integreret et lille bord-bænke sæt. Det bliver dog hurtigt varmt i legehuset, og vi kan som forældre ikke være med ved bordet. Mateo leger oven i købet med sand i sit legehus, hvilket bestemt ikke er en god kombination med mad.
Mateo vil rigtig gerne nyde sin mad i selskab med os. Det er vi rigtig glade for, og vi fandt hurtigt ud af at vi sagtens kunne finde en praktisk, og god løsning på hans ønske. Vi har tidligere kigget på de flotte picnicborde fra Little Tikes. Vi følte nu at tiden var inde til at skulle have picnicbordet hjem i vores have. Det betyder at vi alle kan sidde rundt om picnicbordet nede på Mateos niveau. Det betyder samtidig en kommende sommer uden sand i maden, høj varme, og klaustrofobiske tendenser i et meget lille legehus.
Vi var derfor rigtig motiverede, og glade for - at lære picnicbordet fra Little Tikes meget bedre at kende!
Det praktiske om Little Tikes Picnicbord
Picnicbordet fra Little Tikes kan fås i to forskellige farver på Legebyen.dk. (snart 3 farver)
Det fås i farverne;
● Mørke grøn, lysegrøn, og rød
● Blå, rød, og gul
Picnicbordet måler 74 centimeter i længden, 83 centimeter i bredden, 46 centimeter i højden og vejer 8 kilo. Begge borde har de samme mål, og er altså lige store.
Picnicbordet er produceret i luftblæst plast, og kan både tåle stærk sol og frost. (Vi anbefaler dog kraftigt at man passer på sit Picnicbord, og gemmer det væk når det ikke skal bruges i en længere periode). Picnicbordet har plads til fire siddende børn. Den maksimale vægt pr. barn må ikke overstige 23 kilo. Det er en god indikation på at picnicbordet er stærkt og robust!
Little Tikes Picnicbord skal samles
Picnicbordet bliver ikke leveret samlet, og vi gik derfor fluks i gang med samlingsprocessen. Den medfølgende samlevejledning beskriver detaljeret hvordan picnicbordet skal samles. Det tog os præcis fem minutter fra vi havde alle delene liggende foran os på gulvet, til vi havde det færdige resultat stående foran os - nemlig et farverigt og super flot Picnicbord.
Til samlingen af picnicbordet skal der bruges en skruetrækker. Det er vigtigt at spænde skruerne nok, men ikke for meget. Dette er i vores optik super nemt, da man ikke er i tvivl om, når skruerne sidder helt korrekt. Da samlingen af picnicbordet skulle klares med en skruetrækker og skruer, var det ikke en proces som vores søn kunne være med i. Han så derfor nysgerrigt og spændt på, imens han nød sin frokost i sofaen.
Den nemme og meget overskuelige opgave i at samle picnicbordet overraskede os. Vi havde bestemt regnet med at skulle bruge længere tid på samlingn af picnicbordet. Vi havde også en ide om at der skulle bruges mange flere skruer, end der reelt skulle. Det er ekstremt positivt at samlingen af picnicbordet er gjort så nemt, og hurtigt som overhovedet muligt. Det betyder samtidig også at legen, og hygge omkring picnicbordet hurtigt kan begynde. Det er et kæmpe plus med en spændt dreng - der glæder sig til at indvie sit nye Picnicbord.
Vores oplevelse med Little Tikes Picnicbord
Picnicbordet vejer (efter vores mening) ikke meget. Det er derfor super nemt at flytte rundt på som voksen, og håndteringen af picnicbordet er også ganske nem. Det er et stort plus hvis picnicbordet skal flyttes fra skyggen og ud i solen - eller omvendt.
Mateo startede med at finde ud af hvor i haven han ville have sit picnicbord stående. Det fandt han ret hurtigt ud af, og derefter skulle vi have vandmelon. Vi kan som forældre ikke sidde med ved bordet på de medfølgende bænke. Vi kan dog sidde ved siden af, ved hver “bordende” og nyde hyggen med Mateo.
Mateo kunne vist fornemme at både mor og far havde lidt for lange ben, til det noget mindre Picnicbord. Hyggen udeblev bestemt ikke af den grund!
Efter vi havde spist vandmelon og snakket om det gode vejr, ville Mateo rigtig gerne lave “mad” til os. Vi sad derfor ved picnicbordet og ventede spændt på, maden vi snart skulle have serveret. Mateo har en livlig fantasi, og han kan komme med en lille tallerken fyldt med sand - og sige det er yoghurt. Yoghurten blev “spist” med velbehag, og vi var nu mætte. Vi rejste os og forlod picnicbordet. Kort tid efter ville Mateo rigtig gerne sidde ved sit Picnicbord, og drikke saftevand og tegne.
Vi har tidligere haft svært ved at have Mateo siddende oppe ved vores store udendørs spisebord. Her er stolene for store til ham, og tallerken, bestik, og glas står lidt længere væk, og højere oppe - end hvad der er praktisk for ham. Picnicbordet derimod er præcis justeret til hans størrelse, og her er både tallerken, bestik, og glas inde for rækkevidde. Vi har hurtigt kunne mærke på Mateo at picnicbordet har styrket hans tålmodighed med spisning udendørs, og gjort hele processen heromkring meget lettere.
Et væld af muligheder med Little Tikes Picnicbord
Picnicbordet har et væld af skønne muligheder. Vi har brugt det i utroligt mange sammenhænge. Mateo elsker at sidde ved sit bord og nyde snacks, mad, og lidt koldt til ganen. Vi har også kunnet konstatere at picnicbordet er super god til kreative lege udendørs. Vi har både leget med perler, sand, vand og så har vi tegnet.
Vi er overbeviste om at picnicbordet tager sig rigtig godt ud - med flere børn omkring bordet. Efter vores overbevisning er picnicbordet perfekt til vuggestuer og dagplejere, hvor børnene i godt vejr - kan nyde deres mad udenfor. Picnicbordet er ovenikøbet super nemt at gøre rent, og kan bruges til et væld af kreative lege i den friske luft.
Picnicbordets overflade er super lækker, og de tilhørende bænke er super behagelige at sidde på. Bænkene er luftblæste - hvilket betyder - at de ikke er hårde for Mateo at sidde på. Bænkene “giver” sig en smule når Mateo sætter sig på dem, hvilket gør siddekomforten super god.
De steder vi har skruet skruer i picnicbordet, er dækket til af fine gule “skjulere” som gør udseendet af picnicbordet farverigt og skarpt. Højden og benpladsen ved picnicbordet er også noget Mateo er rigtig glad for.
Vores vurdering af Little Tikes Picnicbord
Vi har været meget tilfredse med Little Tikes bud - på det perfekte Picnicbord. Farverne er skarpe og imødekommende. Vedligeholdelsen af picnicbordet er super nem, og picnicbordet står både stabilt, og sikkert på græsplænen. Det er et kæmpe plus i vores bog - for sikkerheden er vigtig!
Den super lækre komfort de luftblæste bænke har er helt fantastisk, og gør at Mateo virkelig har lyst til at tilbringe tid ved bordet. Det forstår vi bestemt godt - og hvor er det dog rart - at kunne rykke vores leg udenfor i den friske luft. At vi kan sidde og lege kreative lege ved picnicbordet er fantastisk. Samtidig styrkes vores sanser af duften af græs, lyden af fugle, og solen der stille glider hen over picnicbordet.
Med picnicbordet fra Little Tikes, har Mateo fået et super skønt “helle” midt i haven. Her kan han både nyde sin mad, sine snacks, og sin kreative leg. Bedst af alt kan vi som forældre komme ned på vores søns niveau, og nyde tiden med ham - uanset om det er til “sandkage” eller vandmelon.
- Camilla Jakobsen
Læs også anmeldelsen af Little Tikes Fun Zone vandbordet
Læs også anmeldelsen af Little Tikes Piratvandleg
Læs også anmeldelsen af Little Tikes Plæneklipperen