Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Træ & Thermo Plastic (ingen PVC og ftalater) | Mål: 3 stk huse. 20 x 15 x 25 cm & Figurhøjde: 2-7 cm.
"KREA Bondegård 3-længet er produceret i en fantastisk kvalitet med sans for detaljer, og der er i den grad - lagt vægt på den gode oplevelse med legetøj produceret i træ. Den store bondegård rummer alt hvad vi kunne ønske os, og der er både plads til alle bondegårdsdyrene og til de mange kreative lege. Mateos fantasi og nysgerrighed, har gjort at de forskellige længer er blevet designet på forskellige måder fra leg til leg..."
En anmeldelse af KREA bondegård og bondegårdsdyr
Vores 3-årige søn, Mateo, har altid været fascineret af dyr. Hans interesse for dyr startede da han var helt lille, og den har kun vokset sig størrer, jo ældre han er blevet. Mateo elsker sin kat, Felippa, men han kan ikke lide edderkopperne - der til tider dukker op på hans værelse.
Vi bruger meget af vores tid i naturen, og elsker at besøge steder, hvor man kan se dyr. Vi nyder at køre ud til store søer og kigge på fugle, og så elsker Mateo at gå tur i den store skov, hvor vi kan se hjorte af forskellige slags, egern, og små mus. Vi tænkte at legen med bondegården og bondegårdsdyrene fra KREA - kunne være med til at starte gode snakke og samtaler om emnet; bondegårdsdyr.
Det praktiske om KREA Bondegård 3-længet og KREA Bondegårdsdyr
Krea Bondegården er anbefalet fra + 3 år, og er delt op i 3 længer. Bondegården er produceret i træ, og hver længe måler: 25 centimeter i længden, 15 centimeter i bredden, og 20 centimeter i højden.
Den store bundplade der følger med til bondegården er grøn, og måler 77 centimeter i længden og 53 centimeter i bredden. Den store bundplade gør at længerne kan stå fast, og ikke bevæger sig under legen.
KREA Bondegård 3-længet kommer i en farverig æske, som kun gør interessen for indholdet endnu størrer!
Bondegårdsdyrene fra KREA er anbefalet fra 3 år +, og er produceret i thermo plastic rubber som er helt fri for ftalater og PVC. Højden på de forskellige bondegårdsdyr variere fra 2 til 7 centimeter. KREA bondegårdsdyr sættet indeholder 22 forskellige bondegårdsdyr. De forskellige bondegårdsdyr der følger med i sættet, er: Grise, køer, høns, får, hunde, katte, gæs, heste, en bondemand, og en bondepige.
* Der hører ikke KREA bondegårdsdyr med til KREA Bondegård 3-længet. Bondegårdsdyrene skal derfor bestilles separat *
Vores oplevelse med KREA Bondegård 3-længet og KREA Bondegårdsdyr
Vi havde glædet os meget til at introducere Mateo for den 3-længet bondegård, og alle bondegårdsdyrene fra KREA. Mateo gjorde store øjne da vi præsenterede ham for den store bondegård, og inden længe var vi i gang med at sætte de 3 længer fast på det grønne underlag. Der er lavet huller til længerne, så de ikke rykker sig under legen. De forskellige tage på længerne kan tages af, så man kan indrette dem præcis som man har lyst til - og det
startede Mateo med. Der hører også små hegn med til bondegården, som gør at Mateo kan dele stalden op som han har lyst til.
Da hele den 3-længede bondegård stod klar, var det tid til at introducere de mange bondegårdsdyr til den store bondegård. Mateo begyndte at smile da han så alle de forskellige bondegårdsdyr, og hurtigt begyndte han at placere dem rundt omkring på bondegården. Der er flere forskellige bondegårdsdyr, og nogle af bondegårdsdyrene har også små søde unger. KREA´s bondegårdsdyr er virkelig behagelige at holde ved, og gør virkelig legen god.
Bondegårdsdyrene er bløde, og helt uden skarpe kanter.
Mateo placerede nogle af dyrene i stalden, og nogle af bondegårdsdyrene blev placeret uden for stalden. Vi begyndte hurtigt at snakke om hvad de forskellige bondegårdsdyr spiste. Mateo greb fat i bondemanden og bondekonen, som nu var på vej ud for at hente mad og drikke til de mange bondegårdsdyr.
Mateo tog sig godt af alle dyrene, og pludselig spurgte mor, om Mateo havde husket at strigle hestene. Mateo kiggede mærkeligt, og mor forklarede at det var vigtigt at strigle hestene, for at holde deres pels ordentlig. Vi snakkede også om at fårene skulle klippes inden deres uld blev for langt, og at køerne skulle malkes. Mateo havde pludselig travlt med alle sine nye opgaver, der er meget vigtige at overholde, for at bondegården skal fungerer.
Vi blev som forældre hurtigt inviteret med ind i Mateos leg - med bondegården og bondegårdsdyrene. Mateo var bondemanden, og mor og far fik til opgave at skulle være de forskellige bondegårdsdyr. Mateo begyndte at snakke med dyrene, og behandlede dem rigtig godt. På et split sekund stak en af grisene fra stalden af, da Mateo havde glemt at lukke lågen efter at havde fodret dem. Mateo løb hurtigt efter grisen som hurtigt blev indfanget, og sat tilbage i stalden.
Mateo var super god i rollen som bondemand, og havde (næsten) helt styr på alle hans bondegårdsdyr. Vi syntes at bondegården fra KREA invitere til god rolleleg, og vi kan sagtens se flere børn sammen - få glæde og gavn af bondegården og bondegårdsdyrene.
Skab fantastiske snakke om livet på landet
KREA Bondegården og bondegårdsdyrene, skaber en helt perfekt kulisse, til en god snak om livet på landet. I vores leg begyndte vi stille og roligt at snakke om bondegårde, bondegårdsdyr, store marker, og traktorer.
Mateo kendte i forvejen mange af de forskellige bondegårdsdyr, og snakken faldt hurtigt på de forskellige farver dyrene havde, og hvad de sagde. Mateo er god til at lyde som en gris, og det fik vi meget sjov ud af. Vi snakkede også om hvad man kalder ungerne, som de forskellige bondegårdsdyr kan få. Mateo lærte at en kalv var en baby ko, ligesom får fik lam, og heste fik føl. Mateo lyttede interessant med, og begyndte at udtale de forskellige unger
som de forskellige bondegårdsdyr kunne få. Mateo syntes alle bondegårdsdyrene var rigtig søde, og de små unger var et kæmpe hit.
Vi snakkede om nogle af bondegårdsdyrenes vigtige funktioner, på selve bondegården. Her gik snakken blandt andet på hvor vigtige katte var for bondegården, for de hjalp med at holde mus og rotter væk. Vi snakkede også om bondemanden og bondekonens job med at malke køer, og holde styr på alle bondegårdsdyrene. Vi snakkede om bondemanden, og alle de marker han skulle ud og høste med sine store landbrugsmaskiner, og så ledte snakken
os hen på de mange forskellige afgrøder man kan dyrke.
Vi fik virkelig forklaret Mateo om livet på en gård, og han sad interesserede og lyttede - og deltog dejlig aktivt i snakken. Vi kunne i vores snak hele tiden drage paralleller eller eksempler til den store KREA Bondegård 3-længet og KREA Bondegårdsdyrene.
Vores vurdering af KREA Bondegård 3-længet og KREA Bondegårdsdyr
Bondegårds temaet er blevet et hit herhjemme, og Mateo nyder legen med KREA Bondegården og KREA Bondegårdsdyr. Vi har haft en masse fantastiske snakke om livet på landet, og alt hvad det indebærer. Vi har også haft gode snakke om de forskellige bondegårdsdyr, og om de store traktorer og landbrugsmaskiner der skal sørge for markerne og deres afgrøder.
KREA Bondegård 3-længet er produceret i en fantastisk kvalitet med sans for detaljer, og der er i den grad - lagt vægt på den gode oplevelse med legetøj produceret i træ. Den store bondegård rummer alt hvad vi kunne ønske os, og der er både plads til alle bondegårdsdyrene og til de mange kreative lege. Mateos fantasi og nysgerrighed, har gjort
at de forskellige længer er blevet designet på forskellige måder fra leg til leg.
De forskellige bondegårdsdyr er med til at gøre legen speciel, og er med til at starte en masse gode lege og samtaler. De forskellige bondegårdsdyr er behagelige at lege med, og er med til at fuldende legen med bondegården. Bondegårdsdyrene er flot udført, og vækker med det samme interessen herhjemme.
Vi har fået stor glæde ud af at kombinere vores leg med KREA Bondegård 3-længet og KREA Bondegårdsdyrene. Vi mener at disse sæt er “skabt til hinanden”, da de har været med til at gøre bondegårds legen herhjemme - sjov, spændende og lærerig.
- Camilla Jakobsen
Læs også anmeldelsen af Fisher-Price Bondegård
Læs også anmeldelsen af Playmobil 1.2.3 Noah´s ark
Læs også anmeldelsen af PAPO Legetøjsfigurer