Cozy Coupe Fairy Gåbil anmeldelse

Alder: Fra 12 mdr | Farve: Lyserød, Lilla & Hvid | Materiale: Plast | Mål: L:41 x B:77,5 x H:82,5 cm | Mærke: Little Tikes

"Alt i alt vil jeg virkelig anbefale denne bil. I voksnes øjne er den nok ikke den smukkeste, men dit barn vil takke dig uanset hvilken en du køber. Den kan indgå i meget leg og bruges både ude og inde. Den fungerer f.eks. rigtig godt i en gårdhave eller et sted, hvor der ikke er for meget plads, for den lægger ikke op til, at man skal race rundt i den og bruge en masse plads. Den tøffer fra A til B men giver alligevel barnet muligheden for, at bruge benene, koordinationen og samtidig give dem følelsen af at de transporterer sig selv..."

En anmeldelse af Cozy Couple Fairy Gåbil

Vi er en lille familie på 3 bestående af Mor, Jennifer der til daglig er pædagog i indskolingen på en privat skole. Far, Kenneth der er service chef på Roskilde sygehus, og Cornelia på 2,5 år som går i vuggestue.

Vi har fået lov, at anmelde og afprøve Little Tikes Cozy Coupe Fairy gåbil.

Modtagelse af pakke og samling af bilen

Pakken blev leveret i en stor papkasse, med billede af bilen på siden. Den er ikke specielt tung og let lige at løfte indenfor, men er dog svær at skjule hvis barnet ikke skal overraskes med det samme.

Jeg vil klart anbefale at man samler bilen før man giver barnet ”gaven”, hvis den skal bruges som dette.
Det kan nemlig godt lige tage en halvtimes tid at få det hele samlet og klistret på.

Der skal nemlig på sættes, hjul, dør, tag, rat, samt diverse klistermærker hvis bilen skal have sit flotte fairy udtryk.
I pakken følger en fin samlevejledning måde til selve samlingen af bilen og hvorpå hvilke klistermærker skal sidde.
Det med klistermærkerne kan jo både være en voksen og/eller en samarbejdsopgave.

Hvis man ikke går så meget op i det færdige udtryk, kan barnet jo også selv påføre klistermærkerne, hvis han/hun selvfølgelig er gammel nok.
Som 1-årige skal man nok blot få samlet bilen i en fart, så der kan races afsted.

Der medfølger alt hvad man skal bruge og når først man har fået åbnet samlevejledningen går det let som en leg.

Kareten er landet

Vi valgte at samle bilen og påføre klistermærkerne imens Cornelia tog sin eftermiddagslur. Da hun stod op, stod kareten klar i stuen og legen kunne begynde.

De fleste børn har godt stiftet bekendtskab med sådan en bil før og ved lige præcis hvad de skal.
Cornelia stormede ind i bilen og straks gik legen i gang.

I første omgang stod øvelsen på, at styre bilen med fødderne. Sanserne vækkes og signalerne fra øjet og hovedet skal navigere hele vejen ned i fødderne, som skal styre, rette, skubbe og dreje bilen.

Cornelia havde prøvet det før. Hun har nemlig både prøvet bilen før hos nogle venner og hendes mormor. Så det gik hurtigt med at få sat kareten i gear.

For de fleste børn som også er lidt yngre, kan det tage et par gange at mestre netop dette.

Man kan fristes til at skubbe dem på vej, hvilket man roligt kan gøre, da bilen også er udstyret med et praktisk håndtag bagerst på taget.
.. Men pas på..
..For de små fødder kan nemlig komme i klemme eller blive forvredet hvis man ikke er opmærksom. Fødderne skal løftes, eller også skal man fastmontere det bræt som også følger med i pakken når man samler bilen.

Der medfølger nemlig et slags ”hvile” bræt hvor de små kan hvile deres fødder på når de bliver skubbet. Vi har ikke fastmonteret det, da Cornelia som sagt kender til bilen og godt ved hvordan man skal styre den. Hun forstår også godt når vi siger til hende, at hun skal holde fødderne oppe hvis vi skal skubbe.

Jeg vil dog aldrig anbefale at man skubber bilen hårdt, så bilen kører hurtigt, hvis ikke man har monteret ”hvilebrættet”, da fødderne altså kan falde ned og komme i klemme.

Cornelia begyndte som sagt legen med det samme. Til at starte med fik hun lov at køre rundt indenfor med den.
Bilen har jo plastikhjul og lavede ingen streger, skader eller andet på gulvet.

Der kom både dukker, tasker, madpakker (lavet af legemad) og hvad der ellers kunne pakkes i bilen.
I et par dage blev bilen indenfor, Cornelia havde stor glæde af den og hvis vi havde haft lidt mere plads, havde hun også fået lov at beholde den indenfor.

En dag stod eftermiddagen på havearbejde, og Cornelia fik derfor lov til, at tage bilen med ud, hvorefter den blev en ”ude bil”.
Den blev vasket og pustet imens mor og far ordnede plantekasser. Der blev hentet en drikkedunk, som fint passer ned i opbevaringsrummet bag i og dukken blev inviteret med en tur på legepladsen, som var prinsessebilens næste stop.

Super fine detaljer

Bilen er proppet med fine detaljer.
Udover de super smukke, prinsessepige klistermærker OG krone på toppen er bilen også godt udstyret inden i.
Der er både ret med horn, nøgle der kan drejes, side spejl, speedometer, benzin og batteristand.

På indersiden af døren er der en løs og på ydersiden af bilens side er der også en benzintank.

I rummet bagi er der som sagt plads til f.eks to drikkedunke, en lille taske, pung, bamse, dukke eller hvad man kunne få lyst til, at have med på tur.

Bilen har også nummerplade, baglygter og et super fint og søde smilende ansigt med øjne foran.
Bilen er meget hyggelig og må være som en magnet for enhver prinsessepige.

I taget bagpå er der som sagt lavet et håndtag, som forældre kan skubbe bilen med. Super smart detalje, så man ikke skal bukke sig i ryggen.

Alt-i-alt oplevelse af produktet

Denne Cozy Coupe Fairy gåbil er der ikke meget negativt at sige om.
Jo, altså.. Med mindre man har en super sej, dinosaur eller lastbil-lignende-fan af en dreng, så topper denne bil nok ikke lige.
Eller gør den? Måske er den bare så stor en magnet, at alle børn bare er nødt til, at prøve den uanset hvad.
Dens smilende ansigt, rat og nøgle inden i er bare så super tiltrækkende, at måske selv drenge ser ud over, hvem bilen VIRKELIG kalder på.

Der er i hvert fald inden tvivl om, at hvis man er indehaver af en vaskeægte prinsesse pige, så vil man se julestjerner i øjnene hvis man køber denne bil.

Den er så super girly og prinsesseagtig, at vi har døbt den ”cinderella kareten” derhjemme (ja, alt engelsk er i øjeblikket et hit åbenbart). Den laver nærmest Cornelia om til en prinsesse når hun leger med den. Hun bliver i hvert fald ofte fuld af prinsessenøkker når hun befaler at vi skal vaske hendes bil, ude i haven. Både mor og far har været igennem møllen imens hendes højhed sidder i stolen og spiser is ved siden af.

Den bil kan altså noget.
Vi finder altid på rigtig sjove lege med den, men de ender altså ofte ud i at blive meget prinsessepræget. Så temaet på bilen har virkelig en betydning, og af den grund vil jeg også lige pointere, at den altså fås med andre temaer end prinsesse.

Både som brandbil, dinosaurbil, mariehøne, politi (to forskellig slags), taxi, truck mm. Vær dog opmærksom på, at den anbefalede minumumsalder kan variere fra 12-18 mdr.

Mulighederne er mange, og selvom vores hedder en ”fairy”, så går den altså også som prinsessebil og er nok i virkeligheden det den bruges mest som.

Alt i alt vil jeg virkelig anbefale denne bil. I voksnes øjne er den nok ikke den smukkeste, men dit barn vil takke dig uanset hvilken en du køber. Den kan indgå i meget leg og bruges både ude og inde.

Den fungerer f.eks. rigtig godt i en gårdhave eller et sted, hvor der ikke er for meget plads, for den lægger ikke op til, at man skal race rundt i den og bruge en masse plads. Den tøffer fra A til B men giver alligevel barnet muligheden for, at bruge benene, koordinationen og samtidig give dem følelsen af at de transporterer sig selv.

Rigtig fin og sjov bil, som scorer karakter hos os.

- Jennifer Sylvest

Læs også anmeldelsen af Little Tikes Legehus

Læs også anmeldelsen af Little Tikes Cozy Truck

Læs også anmeldelsen af Førstehjælpskasse fra Little Tikes



 

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjLittle tikes

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen