JUMBO Puslespilsmåtte anmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Mærke: Jumbo | Mål: L:122 x B:85 cm | Materiale: Pap og stof

"Overordnet set en virkelig fin puslespilsmåtte i god kvalitet, så hvis man er på udkig efter en af de større måtter, så kan jeg virkelig sagtens anbefale denne, netop fordi selve måtten man bygger på er lidt tykkere i kvaliteten end de andre måtter som jeg har prøvet tidligere..."

En anmeldelse af puslespilsmåtten fra JUMBO

Jeg bygger rigtig mange puslespil,og oftest bygger jeg almindelige puslespil med 500-1000 brikker. Men på det seneste er jeg dog begyndt at forsøge mig med runde puslespil og panorama-puslespil.

Det betyder at de opbevaringsmuligheder jeg allerede har til mine puslespil ikke helt slår til længere. Jeg har derfor fået lov til at teste en puslespilsmåtte fra mærket JUMBO med plads til op til 3000 brikker.

Lidt mere om puslespilsmåtten

Den kommer i en fin kasse, hvori man finder en grøn måtte med 3 elastikker til samt 2 lange grønne paprør, et mindre grønt paprør og 2 brune korte rør. Rørene sætter man sammen til et langt rør, som man så kan rulle den grønne måtte omkring og lukke med de 3 elastikker. Der medfølger også to plast låg så man kan lukke røret i begge ender.

Kvaliteten af paprørene er fin, men man skal være lidt forsigtig når man samler dem for ikke at lave lidt hakker i pappet i lukningerne, men det har ingen betydning for den praktiske brug af måtten.

I begyndelsen havde jeg ikke lige gennemskuet at samle rørene til et langt rør, men når man lige får kigget på bagsiden af kassen og luret systemet, så er det virkelig nemt. Tricket er blot at de brune paprør skal ind i hver af de lange grønne rør og så kan man bruge det lille grønne rør som samling.

Selve den grønne måtte er 150 cmx100cm så den fylder rigtig godt på spisebordet, så det skal man være opmærksom på inden man pakker den ud. Til gengæld kan man nemt have plads til sine runde eller aflange puslespil på måtten.

Måtten er dejlig tyk i kvaliteten,og den er med lidt øvelse nem at rulle omkring paprøret. Røret kan bruges til opbevaring af puslespilsbrikker, hvis man ikke vil slæbe selve puslespilskassen med sig, men den funktion har jeg dog aldrig brugt, da jeg gerne vil have motivet fra kassen at kigge på mens jeg bygger.

Min vurdering af puslespilsmåtten

Måtten har fine anmærkninger hvis man kan bygge puslespil på 1500, 2000 og 3000 brikker, så de er bygget mest hensigtsmæssigt i forhold til at rulle det sammen i bygge-pauserne.

Det kræver en lille smule øvelse at lære at rulle en puslespilsmåtte sammen med et puslespil i, så man må ikke give op fordi det er lidt svært i begyndelsen.

Dette tæppe kræver lidt ekstra øvelse fordi det er i stort størrelsen og derfor lidt svær at holde styr på, men jeg har prøvet et lignende hvor selve tæppet var tyndere i stoffet, og der er dette her med lidt tykkere stof klart nemmere at håndtere under nedpakning og udpakning.

Ofte kan det være nødvendigt at løsne et par brikker undervejs så puslespillet kan arbejde lidt når man ruller det sammen.

Når puslespillet er rullet sammen, så er det nemt at stille bag en dør eller lægge op oven på en reol eller under en seng. Så er det lige til at tage frem, når man har tid til at bygge videre. I denne udgave med kraftige paprør og tykkere stofdug står røret rigtig fint under opbevaring, så mit har blot været opbevaret bag en dør.

Når man kommer op i denne størrelse puslespil og puslespilsmåtte skal man være opmærksom på, at det kræver en del plads i fx bilen, hvis man skal have det med på ferie.

Jeg har i denne omgang haft det med frem og tilbage i sommerhus,og det har det holdt rigtig fint til og puslespillet havde det så fint da jeg pakkede det ud og byggede videre.

Overordnet set en virkelig fin puslespilsmåtte i god kvalitet, så hvis man er på udkig efter en af de større måtter, så kan jeg virkelig sagtens anbefale denne, netop fordi selve måtten man bygger på er lidt tykkere i kvaliteten end de andre måtter som jeg har prøvet tidligere.

Hvis man aldrig bygger større end 1000 brikker i rektangulær størrelse, så vil jeg klart anbefale en måtte i størrelsen op til 1000 brikker, da den fylder mindre ved brug.

Bygger man puslespil, som er runde, i panorama format eller over 1000 brikker, så skal man bruge en stor måtte. Og så får denne puslespilsmåtte fra JUMBO mine bedste anbefalinger.

- Nina Bay Jensen

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilJumbo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen