EduShapes Små Bløde Byggeklodser anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 mdr | Materiale: Blødt CE-mærket plast | Mål: (mindste klods) 6,5 x 6,5 x 5 cm | Indhold: 52 klodser

"At se hvilket samarbejde EduShape klodserne indbyder til er jo fantastisk! Jeg elsker at drengene sammen kan løfte hinanden op, og lykkedes med deres ting, fordi det var nemt at samle klodserne, uden at skulle have hjælp. Jeg er vild med disse små bløde byggeklodser fra EduShape! Meget mere er der vidst ikke at sige om det..."

En anmeldelse af de små bløde byggeklodser fra EduShape

Vi har testet og kigget lidt nærmere på 2 sæt af EduShapes bløde byggeklodser. Vi har kigget på sættet med 52 klodser og på sættet med klodser og dyr i samme pakke.

Disse to pakker er en god og fornuftig kombination, i forhold til mængden af klodser og dyr! Der er ikke for mange klodser, men alligevel fint tilstrækkeligt i forhold til masser af leg og bygge muligheder!

Byggeklodserne fra EduShape er både mega sjove, men samtidig også et udviklende stykke legetøj. Edushapes byggeklodser skiller sig dog ud på et punkt - De er bløde... Det er nemlig aldrig sjovt at lege med hårde klodser når de vælter, og man risikere at slå sig. Samtidig larmer det også en del, når et stort tårn vælter! Disse klodser gør heller ikke helt så ondt at træde på (den fejl kender alle forældre vist...), de er fleksible, bløde og ikke farlige for små børn, og der er ingen små dele.

Styrker hånd-øje koordinationen

At bygge med klodser sætter gang i barnets øje-hånd koordination, og styrker finmotorikken og fantasien - noget jeg både som forældre og dagplejer sætter virkelig stor vægt på.

For mig er det vigtigt at udvælge legetøj der både er lærerigt, sjovt, kreativt, understøtter børns motorik og sociale- og følelsesmæssige udvikling, og har masser af muligheder. Og dét er tilfældet med EduShape klodserne!

EduShape: Dyr & Klodser-pakken!

Mærke: EduShape

Mål: (æsken måler) 28 x 14.5 x 21 cm.

Materiale: Blødt plast

Alder: Anbefales fra 12 mdr.

Antal: 1 æske med 28 dele.

Et sæt med små bløde byggeklodser og 6 dyr. Sættet er for alle små børn der elsker dyr og byggeklodser. I får 22 bløde plastklodser og 6 søde dyr, som kan sættes fast ovenpå klodserne.

Dyrene består af; zebra, giraf, elefant, næsehorn, bjørn og løve.

EduShapes Små Bløde Byggeklodser - 52 dele

Mærke: EduShape

Materiale: Blødt CE-mærket plast.

Mål: (mindste klods) 6,5 x 6,5 x 5 cm.

Alder: Anbefales fra 12 mdr +

Antal: 1 pose med 52 klodser.

Klodserne leveres i 4 forskellige farver og i forskellige størrelser.

Farverne: grøn, rød, gul og blå.

De leveres i en smart opbevaringspose med lynlås og hank, som gør det nemt og fleksibelt at medbringe klodserne hos eksempelvis bedsteforældrene, i sommerhuset eller hos vennerne.

Historien om EduShape

Jeg kendte ikke til Edushape før jeg opdagede mærket hos Legebyen.dk Faktisk har jeg aldrig hørt navnet før. Men det er der måske en god grund til - EduShape blev grundlagt i 1983 i USA, under dengang et andet navn - Didacto. Dengang startede firmaet ud med at lave en masse læringsredskaber, til bla. skolelærer i indskolingen, og derefter har de udviklet sig i takt med tiden og udviklingen.

I 1987 tog de springet til Europa og skiftede navn til EduShape!

Alle Edushapes materialer er udvalgt efter at være bløde og sikre høj kvalitet og tilbyde den ultimative lege oplevelse til dit barn – uanset om du har et stort eller lille barn.

Udover de nøje udvalgte produkter, så sikre de også, at du kan lade dit barn lege med produkterne, hvad end du har et barn som putter alt i munden eller har et større barn der bare lader fantasien vise vejen.

Alle produkter bliver testet på uafhængige testlaboratorier, så både du som forbruger og Edushape selv, er fuldstændig sikre på hvilken kemi deres produkter indeholder, og at de er fri for skadelig stoffer.

Alt EduShapes legetøj overholder de almindelige legetøjs-standarder CE (her i Europa) og ASTM (i USA).

Produktene bliver ikke kun testet på et laboratorium, men testes også af psykologer, lærere og forældre - netop så der ikke sendes legetøj på markedet som ikke lever op til forbrugernes forventninger!

Vurdering af EduShape bløde byggeklodser

Mine egne drenge blev helt vilde da de så pakkerne med byggeklodser. Til trods for at vi faktisk stod og ventede gæster, så blev vi hurtigt enige om, at vi lige blev nødt til at kigge nærmere på pakkerne! Mine drenge blev lidt overraskede over, at klodserne var bløde.

Det synes de var lidt mærkeligt! Dog sagde Lasse på 7 år hurtigt, at det jo er meget nemmere at bygge med de bløde byggeklodser, da de hårde byggeklodser ofte er svære at skille ad, fordi de sidder så godt fast. Specielt svært for yngre børn som min Felix på 4 år. Så for mine drenge var det et plus, at klodserne var bløde. Her kan selv de mindste børn skille byggeklodserne ad, uden at få hjælp fra voksne eller få ondt i fingrene!

Lynhurtigt blev de to drenge enige om, at de selvfølgelig skulle bygge en zoologisk have, hvilket jo var oplagt når nu pakken med dyr og var med.

At se hvilket samarbejde EduShape klodserne indbyder til er jo fantastisk! Jeg elsker at drengene sammen kan løfte hinanden op, og lykkedes med deres ting, fordi det var nemt at samle klodserne, uden at skulle have hjælp fra en voksen.

Klodserne er også sjove at trykke på, fordi de er bløde - det kan for nogle børn virke beroligende at sidde med en klods i hænderne, trykke på den og slappe af.

Derudover snakker vi også meget farver, hvilken farve vi skal bruge til græsset, hvilken farve vi skal bruge til himlen osv. - og vi inddeler klodserne i farver. Alt sammen læring gennem leg - sådan som det er absolut nemmest, sjoveste og bedst for vores børn!

At klodserne er bløde og nemme at arbejde med, det gør dem også utrolig velegnet til forskellige institutioner - dagpleje, vuggestue, børnehaver, SFO/Dus mm., og pakkerne indeholder ingen små dele, hvilket gør at de mindste børn helt trygt kan lege med klodserne, uden at man som forældre eller pædagog skal være utryg over, om børnene kan få noget galt i halsen!

I min dagpleje bruger vi også klodserne flere gange om ugen, specielt i eftermiddagstimerne, hvor vi tager det stille og roligt - så sidder vi og bygger tårne og vælter dem igen, vi snakker om hvad dyrene siger og hvordan de ser ud og bevæger sig - alt sammen noget som er leg for børnene, men en vigtig læring og viden, som børnene kun får hvis de bliver præsenteret for det!

Jeg er vild med disse små bløde byggeklodser fra EduShape! Meget mere er der vidst ikke at sige om det...

- Sarah Grønbæk

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjEdushape

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen