Kontakt os
Alder: Anbefales fra 16 år | Spilletid: 30 - 60 min | Spillere: For 2 eller flere deltagere | Kategori: Selskabsspil/Quizspil
"Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk på forhånd. Til dels fordi jeg har svært ved at forestille mig, at man kan blive underholdt af et så simpelt spil og dels pga. titlen på spillet. Jeg var bekymret for, at det ville blive som da jeg var barn, og mine forældre kun havde ét Trivial Pursuit spil: Genius. Det er altså bare ikke særlig sjovt at spille et quizspil, hvor sandsynligheden for, at nogen svarer rigtigt, er næsten det samme som sandsynligheden for at kunne løbe en maraton uden at træne..."
Idiotkundskab - spillet om alt det du ikke lærte i skolen
Den allersidste sætning i dette spil, når man læser spillevejledningen, er: ”kan det virkelig passe?” Hvis man kigger på, hvor mange gange vi undervejs havde mobilen fremme og søge på google, så er den sætning meget sigende om spillet. Idiotkundskab kommer efter vores mening i kategorien ”fjollede spil”, men det gør det ikke nødvendigvis dårligt af den grund.
Spillet består udelukkende af spørgsmålskort og en spillevejledning i låget af æsken. Selve æsken fylder ca. 15*15*5 cm og er altså en lille sag i forhold til mange andre quizspil.
Eftersom det er en lille æske, og spillevejledningen står i låget af denne, kan man måske også regne ud, at spillevejledningen ikke fylder særlig meget. Det vil sige, at det tager max 5 minutter, fra man får spillet i hånden, til man er klar til at spille.
Der lægges op til, at man selv kan bestemme, hvorledes man vil spille spillet. Men anbefalingen i vejledningen er, at den ene spiller trækker et kort og læser alle 4 spørgsmål til spilleren, som sidder til venstre for oplæseren. Herefter trækker næste spiller et kort, og læser de 4 spørgsmål op fra næste kort til spilleren til venstre for denne og så fremdeles. For hvert rigtigt svar får man point.
En anden mulighed som foreslås i spillevejledningen er, at man har en oplæser, som læser spørgsmålene ét ad gangen, lader alle spillere svare samtidig og spilleren, som først rammer det korrekte svar, får point. For hvert nyt kort, man trækker, vælger man en ny oplæser, så alle får lige mange ture.
Man vælger selv, om man vil spille med point, eller bare spille for sjov uden point (Ja altså det skal selvfølgelig også helst være sjovt, hvis man spiller med point selvfølgelig).
Hvis man vælger at spille med point, giver hvert rigtigt svar 1 point. Da der ikke følger papir og pen med i spillet, skal man enten have og finde dette selv eller evt. bruge sin mobil til at notere point.
Der står ikke på æsken eller i spillevejledningen, hvor mange deltagere/spillere, man kan være eller hvilken alder, det anbefales til. Vi har set spillet forskellige steder på nettet, hvor der nogle steder står det er fra 14+ år og andre steder 18+ år.
Første gang, vi spillede det, var vi 3 voksne. Anden gang, vi fandt det frem, var min yngste datter på 13 år også med. En stor del af spørgsmålene er mere eller mindre kvalificeret gætværk. Af samme årsag lægges der i vejledningen op til, at man som oplæser kan hjælpe ved at tillade en vis fejlmargin. Et spørgsmål som: ”Hvor mange gange har et gennemsnitsmenneske sex i sit liv?” eller ”Hvis man rullede en mumie ud, hvor langt vil bandagerne så strække sig” kunne man fx sige, at det var +/- 100 gange og +/- 250 m.
Det første spørgsmål, som jeg skrev ovenover, valgte jeg ikke helt tilfældigt. Mit gæt er nemlig, at det formentlig er derfor, at nogle mener, at det egner sig bedst til 18+ år. Der er spørgsmål, som ikke alle ville have lyst til at stille sine unge børn. Men det var dog ganske få, vi stødte på og så kan man jo bare vælge et andet kort.
I forhold til antal spillere, står der nogle steder på nettet, at det er fra 2 spillere og andre steder fra 3 spillere. Det kan sagtens spilles både som 2-player spil og med flere – ja faktisk kan det i teorien spilles med lige så mange, som man har lyst til, fordi man selv kan modificere spillet, så det passer til det antal, man er. Er man rigtig mange, kan man også sagtens spille det i hold.
Her til aften fandt vi ud af, at det også sagtens kunne spilles uden at tælle point. Under aftensmaden (på en helt almindelig kedelig dag) fandt vi spillet frem, og valgte jeg skulle være fast oplæser, indtil vi stoppede, da vi var færdige med at spise. Ideen med en fast oplæser var, at vi derved slap for at skulle have kortene sendt rundt hen over gryder osv.
I starten læste jeg ét spørgsmål ad gangen til alle samtidig. Så snart alle havde svaret/gættet, fortalte jeg med det samme, hvad det korrekte svar var.
Efter et par kort gik vi over til, at jeg læste alle 4 spørgsmål (stadig ét ad gangen med svar/gæt efter hvert) før vi vendte kortet og fik svarene. På denne måde kunne jeg nemlig også selv bidrage med gæt. Dette kan man også sagtens, hvis man spiller mere traditionelt med point.
Det skal dog siges, at ulempen ved denne metode er, at oplæseren ikke kan guide lidt i den rigtige retning. Ligeledes er det heller ikke muligt at give en realistisk fejlmargin på forhånd, når man ikke ved, hvad svaret reelt er.
Vi oplevede flere spørgsmål, hvor vi fx skød på, at svaret var et tal mellem 20 og 3200 stk. og svaret var 1 mil. Det er ikke usædvanligt i dette spil, at man rammer fuldstændigt ved siden af. Netop derfor kan det være en god ide, at oplæser kan vejlede bare en lille smule.
Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk på forhånd. Til dels fordi jeg har svært ved at forestille mig, at man kan blive underholdt af et så simpelt spil og dels pga. titlen på spillet. Jeg var bekymret for, at det ville blive som da jeg var barn, og mine forældre kun havde ét Trivial Pursuit spil: Genius. Det er altså bare ikke særlig sjovt at spille et quizspil, hvor sandsynligheden for, at nogen svarer rigtigt, er næsten det samme som sandsynligheden for at kunne løbe en maraton uden at træne.
Hvis man går meget op i, at svarene skal være 100% rigtige, så er associationen til TP Genius ikke helt ved siden af. Hvis man til gengæld (som vi) gav rimelige fejlmarginer, så blev det væsentlig sjovere at spille. Hvis man får en fejlmargin på +/- 2 mil. så hjælpes man jo indirekte også lidt på vej til, at svaret nok ikke er 7 så.
Det er en god blanding af 50/50 spørgsmål (fx ”kan en edderkop sidde fast i en anden edderkops spind?” og ”hører man bedre eller dårligere, efter man har spist sig rigtig mæt?”), statistikker (fx ”med hvor mange procent stiger mænds præstationsevne, hvis der er piger til stede i samme fitnesscenter” og ”hvor meget dårligere i procent klarer drenge sig i skolen end piger?” og viden (fx ”hvilken relation har Paris Hilton til Conrad Hilton, grundlæggeren af Hilton-hotelkæden?” og ”hvor lang tid anbefales det, at man maksimalt fryser hakket kød i fryseren, inden man spiser det?)
Det er et spil, som får tankerne i alle mulige retninger, man ikke kunne forestille sig. Men samtidig stadig et spil, hvor man af og til kan komme med nogle kvalificerede gæt og ikke bare skud i blinde. Og så er der faktisk også spørgsmål, som man godt kender svaret på. Det gør det i vores øjne til et af de gode fjollede spil.
- Joan Frederiksen
Læs også spilanmeldelsen af Det Burde Man Jo Vide: Ja/Nej udgaven
