Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 15 - 30 min. | Spillere: For 1 - 8 deltagere
"Som opsummering på Honeycombs, så er det et rigtig fint og simpelt spil, som er hurtigt sat op og hurtigt overstået. Så hvis man nyder hurtige spil, så er Honeycombs bestemt at anbefale - det er også nemt at tage med på tur :)"
Et meget underholdende spil
Honeycombs er et meget underholdende spil, som samtidig ikke tager vildt lang tid at komme igennem - det passer derfor perfekt til eksempelvis en hverdags eftermiddag, inden aftensmaden.
Vi havde ikke hørt om Honeycombs før vi prøvede det første gang - det vidste sig dog, at vi havde prøvet flere spil, der mindede meget om det, Triominos, eller det lidt mere kendte, Domino.
Forskellen er dog, at Honeycombs henvender sig til børn. Honeycombs er udviklet af spillefirmaet Spilbræt, som har mange spændende brætspils titler i sortimentet.
Udpakning og indhold af Honeycombs
Honeycombs spillet kommer i en lille pose, som skal forestille en bikube og bryder derfor med den traditionelle indpakning til brætspil - en meget sjov detalje.
Inde i posen er der 52 spillebrikker, som hver især har 6 små billeder langs kanten - ingen af de 52 brikker er identiske.
Billederne på brikkerne er ret fine og ligner eksempelvis et bjørnehoved eller en honningkrukke - Inger syntes at det var ret sjovt at sidde og kigge på dem første gang vi pakkede spillet ud :).
Udover brikkerne indeholder Honeycombs også et sæt spilleregler på dansk.
Spillereglerne i Honeycombs børnespillet
Reglerne for spillet skriver selv fra 6 år- vi havde dog stadig fornøjelse af spillet med Inger på knap tre til i hvert fald én af spilmulighederne. Honeycombs er fra 1-4 spillere og vi brugte omkring 10-20 minutter per spil.
Reglerne for Honeycombs er relativt enkle, men producenten har i spillereglerne lavet tre forskellige spilmuligheder - vi har spillet dem alle tre og jeg vil derfor først kort forklare de tre spilmuligheder og derefter skrive lidt om vores oplevelse med dem hver især!
Fælles for vores leg med spillet var dog, at vi ikke rigtig benyttede os af point, da det var lidt synd i forhold til Inger. :)
I de to første spilmuligheder giver det 1 point for hver side man matcher.
Matcher man for eksempel tre sider, så giver det tre point også videre. Da vi, som nævnt, ikke rigtig benyttede os af pointene vil jeg derfor heller ikke gå yderligere i detaljer med pointfordelingen
Vores mening om Honeycombs
Den første spilvariant kalder de for “arbejderbi”. Den er ganske simpel og handler om at komme af med alle sine brikker og forme sin egen bikage (som de kalder det) og samtidig få så mange point som muligt for det.
Vi fordelte alle brikkerne til Stine, Inger og jeg og begyndte derefter spillet.
Det gik rigtig fint for Stine og jeg, og vi syntes faktisk også det var meget sjovt at konkurrere.
Inger havde lidt svært ved det, så hun satte bare alle hendes brikker sammen :) Denne spilmulighed var nok lige en tand for avanceret for sådan et lille hoved :)
Den anden spilmulighed kalder de for “spilvarianten” og den tredje spilvariant kalder de for “bikagepuslespil”. Jeg har skrevet om disse to sammen fordi det var lidt en blanding af disse som vi havde mest succes med.
Her handler det om, at alle spillere sammen skal lave så stor en bikage som muligt. Der er på nogle af brikkerne nogle symboler i midten som også gælder i dette spil - dette er eksempelvis en brik der giver dobbelt op på point eller XXXXX.
Den tredje hedder som sagt “Bikagepuslespil” og den handler i bund og grund om, at man bare skal arbejde sammen om at lave den størst mulige bikage.
Denne spilmulighed havde vi rigtig meget ud af, fordi vi kunne hjælpe Inger lidt hen ad vejen. Vi tog det mere som en slags puslespil.
Stine og jeg lagde først et par brikker ud og spurgte derefter Inger, om hun havde en brik med et bjørnehoved på - det havde hun (heldigvis) og så spurgte vi hende, om hun kunne finde et sted på bordet hvor der også var et bjørnehoved, for så kunne hun putte brikken ned ved siden af. Det fik vi en del tid til at gå med, og det virkede faktisk som om, at hun syntes det var meget sjovt :)
Som opsummering på Honeycombs, så er det et rigtig fint og simpelt spil, som er hurtigt sat op og hurtigt overstået.
Så hvis man nyder hurtige spil, så er Honeycombs bestemt at anbefale - det er også nemt at tage med på tur :)
Som familie fik vi ikke helt det optimale ud af spillet, fordi Inger stadig lige er lille nok, men man kan også sagtens spille det kun med voksne :)
- Anders Østergaard