Kontakt os
Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere.
"Jeg tror derfor at Ludo er et spil som Annabel vil kunne spille med sine jævnaldrende – uden en voksen. Hun kan måske endda også lære hendes lillesøster Emma på knap 3 år at spille, så de kan spille sammen. Emma har dog ikke helt forstået reglerne og spillets gang endnu, hvorfor jeg synes at det er helt rigtigt når spillet er anbefalet til børn fra 4 år og opefter. Så alt i alt et fint familiespil, som også er meget børneegnet i den forstand at de kan spille på egen hånd, fra en tidlig alder..."
En spilanmeldelse af Gurli Gris Ludo
Spillet indeholder en foldbar spilleplade i tyk pap med den klassiske ’ludo-bane’ og motiver af Gurli Gris og hendes venner. Hertil 16 traditionelle spillebrikker; 4 blå, 4 røde, 4 gule og 4 grønne og når jeg skriver traditionelle brikker, er det fordi vi herhjemme havde håbet på at spillebrikkerne var formet som figurerne fra Gurli Gris.
Spillet indeholder også en terning med øjnene 1,2,4 og 6, en globus og en stjerne. Samt et ark med spilleregler.
Man kan være 2-4 spillere.
Spillets gang
Spillet går ud på at få alle sine 4 brikker fra sit hjem/start og hele vejen rundt på Ludo-vejen for at komme i mål på midten af spillepladen igennem ”indgangen” hertil i samme farve som din egne spillebrikker.
For at komme ud på spillepladen fra sit ’hjem’, skal man med terningen lande på en globus – det har man tre forsøg til, ved hver tur, indtil man får en brik på Ludo-vejen. Når først man får en eller flere brikker ud fra sit hjem, så rykker man afsted på Ludo-vejens felter ved at slå med terningen, som hermed bestemmer hvor mange felter man må rykke frem, 1,2,4 eller 6 felter.
Man kan også slå en stjerne med terningen – dette betyder at man må flytte sin brik frem til det nærmeste felt hvor der er en stjerne på feltet. Og ligeledes kan man slå en globus, som betyder at man må flytte en spillebrik ud fra sit hjem og hvis alle fire spillebrikker er ude på Ludo-vejen, så må man i stedet for, flytte en brik frem til den nærmeste felt med en globus på. Når en brik står på en globus, kan den ikke slås hjem.
Dog kan man risikere at blive slået hjem hvis man står på en modstanders globus, som er den globus som har samme farve som modstanderens spille brikker og hvor den respektive modstander kommer ud på Ludo-vejen ved hjælp af. En spiller har altid ret til at komme ud fra sit hjem vha. denne globus og hvis der så står en modstander herpå, bliver den modstander slået hjem.
Den spiller der først får alle sine fire brikker hele vejen rundt på ludo-vejen og ind i målfeltet på midten af spillepladen, har vundet.
God læring for en femårig
Vi har spillet med vores datter Annabel på 5 år, som synes det er rigtig sjovt, men også lidt svært når man ikke slår en globus og dermed ikke får lov at rykke på sine spillebrikker ved flere ture i træk.
Første gang vi spillede, spillede vi en omgang hvor vi, så vidt mulig, prøvede at undgå at slå hinanden hjem, for at der ikke skulle opstå for mange nederlag i løbet af sådan et spil. Men da dette også er del af spillet, tog vi en runde mere hvor det var tilladt slå hinanden hjem.
Begge dele kræver at man må tænke lidt over hvilke brikker man flytter og hvornår man gør det. Annabel skulle dog lige bruge noget tid på at lære, at man ikke kan flytte sin brik hen på et felt med en globus, hvis en modstander allerede står der, uden selv at blive slået hjem.
Uanset hvor langt man er nået rundt på Ludo-vejen, er det ikke sjovt at blive slået hjem. Det var lidt svært for Annabel til at starte med og hun havde da heller ikke den store lyst til slå hverken mine eller sin fars brikker hjem. Det gav dog anledning til en god snak om at sådan er spillets gang og der er med til at gøre det lidt spændende, da det på denne måde ikke nødvendigvis er den samme person der har føringen hele tiden og det forstod hun hurtigt og accepterede at det er en del af spillet.
Simpelt men sjovt
Ludo er et relativt simpelt spil, som i hovedtræk jo ”bare” er at slå med en terning som hermed fortæller hvordan man skal rykke sine brikker på spillepladen, hvilket gør det nemt for børn at spille. Et spil tager heller ikke forfærdelig lang tid at komme igennem, så det er overskueligt for børn i hendes alder at spille det til ende.
Jeg tror derfor at Ludo er et spil som Annabel vil kunne spille med sine jævnaldrende – uden en voksen. Hun kan måske endda også lære hendes lillesøster Emma på knap 3 år at spille, så de kan spille sammen. Emma har dog ikke helt forstået reglerne og spillets gang endnu, hvorfor jeg synes at det er helt rigtigt når spillet er anbefalet til børn fra 4 år og opefter.
Så alt i alt et fint familiespil, som også er meget børneegnet i den forstand at de kan spille på egen hånd, fra en tidlig alder.
- Katharina Lyngholm Maack
