Alder: Anbefales fra 3 - 10 år | Mål: L:72 x B:13 x H:10 cm | Max. brugervægt < 50 kg.
"Herhjemme bor en forsigtig pige, som ikke bare kaster sig ud i nye udfordringer – hverken fysisk eller socialt. Men når hun er tryg og øver, bliver hun dog oftest fan, og det er hun bestemt blevet her. Det er en fornøjelse at se, hvordan hun får brugt sin krop. Når jeg kan se, hun mestrer opgaven, og at hun er fortrolig med den, indbyder jeg til at øge sværhedsgraden en smule..."
Gonge's Build 'N Balance Rocking Plank
"Dét her, det er genialt!" Det kunne en anden mor og jeg meget hurtige blive enige om en dag ved afhentning af hver vores datter i børnehaven. Vores piger på 3,5 år var totalt opslugte af at samle, prøve lidt af, sætte mere på, ændre og justere lidt for så lige at afprøve balancebanen igen.
Jeg spurgte min Signe, hvad man skulle gøre for ikke at falde ned: "Man skal bare holde balancen!"
Den grønne vippe (the rocking plank) er en del af det udfordrende og fleksible Build N 'Balance®-system fra danske GONGE og egner sig til børn mellem 3 og 10 år. Dens integrerede vippefunktion kræver, at børnene overfører deres vægt, når de bevæger sig sidelæns, fra top til top. Den bevæger sig 6 cm., når den kipper.
Mere om den grønne vippe
Jeg har spurgt Signe, om hun kan fortælle lidt om vippen. Hendes svar er med den største selvfølgelighed: "Når man går ud på den, vipper den. Det er ikke så vildt. Det er sjovt." Så simpelt er det. Den vipper jo bare. Hvor er det genialt at kunne kombinere det simple og det underholdende med motorisk læring.
Produkterne fra GONGE er af høj kvalitet og anerkendt af internationale eksperter for bl.a. af stimulere udviklingen af børns motoriske færdigheder gennem leg og bevægelse.
Der er stort fokus på den vestibulære sans, som vedrører balancesansen, og som er enhver form for stimulering, som kræver, at kroppen reagerer på en bevægelse, acceleration eller retningsændring for at opretholde balance.
Med vippen (the rocking plank) skal Signe og veninderne netop få kroppen til at reagere på den bevægelse og det kip, som det udløser, når de træder ud på den.
Signe på 3,5 år er naturligvis ikke selv bevidst om de motoriske aktiviteter, hun udfører, når hun i det, der for hende er primært leg, med iver giver sig i kast med at bygge baner og balancere.
Det er en fornøjelse at se
Jeg er simpelthen vild med produkter, der bare fuldstændig optager børnene, mens det samtidig er fantastisk kropstræning.
Herhjemme bor en forsigtig pige, som ikke bare kaster sig ud i nye udfordringer – hverken fysisk eller socialt. Men når hun er tryg og øver, bliver hun dog oftest fan, og det er hun bestemt blevet her.
Det er en fornøjelse at se, hvordan hun får brugt sin krop. Når jeg kan se, hun mestrer opgaven, og at hun er fortrolig med den, indbyder jeg til at øge sværhedsgraden en smule.
Banerne kan selvfølgelig udvides på alle mulige kreative måder, men der skal ikke nødvendigvis købes nye løsdele i takt med, hun bliver bedre – det er bare at ændre vippens placering på de røde, gule eller orange toppe, eller at ændre vippen (the rocking plank) fra vandret til skrå mellem toppene.
Alle elementer kan bygges i højder fra 10 til 24 cm. På den måde er der mange timers udfordrende leg for både små og store børn på forskellige niveauer med helt det samme materiale.
Ud fra Signes børneperspektiv kan netop alle være med. Næsten: "Johannes
Hos GONGE er produkterne designet med tre elementer for øje:
Udfordring af børns fysiske grænser.
Med Build N 'Balance®-systemet med bl.a. vippen (the rocking plank) bliver Signe – og de legekammerater, jeg observerer – maks. inspireret og motiveret til at være fysisk aktive. Børnene bliver tilskyndet til at begynde at kravle op og balancere på de måder, fantasien og kropsfunktionen tillader.
Systemet vil både kunne bruges til fri leg og til specifik og struktureret træning. En hensigt for GONGE er, at børn vil udvikle fysisk styrke og motoriske færdigheder - herunder vægtoverførsel, kendskab til højder, fysisk koordination og smidighed - samt sensomotoriske evner såsom en bevidsthed om kropsholdning og en følelse af balance.
Alt dette – jeg har lige læst det én gang mere for at være sikker, men det er altså det hele! – bliver trænet i det, der for en pige på 3,5 år er en super simpel og super sjov aktivitet: Vippen (the rocking plank) placeret på røde, gule og/eller orange toppe.
Læs mere i anmeldelsen af Gonges Træstamme (Log Plank)
Læs mere i anmeldelsen af Gonges Balanceline (Slack Line)
Læs mere i anmeldelsen af Gonges Balanceplanker (Balance Planks)
Udvikling af børns kognitive færdigheder.
Krop og sind kan ikke ses som separate. Når man leger med vippen (the rocking plank) og resten af Build N 'Balance®-systemet, bliver fysiske aktiviteter og fornemmelser vigtige, hvilket hjælper børn med at forbedre deres kognitive evner.
Grundlæggende kognitive funktioner, såsom hukommelse, koncentration, problemløsning og rumlig orientering er alle vigtige for mange af de fysiske aktiviteter, der er inspireret af GONGE.
Dette kan være alt fra at estimere afstanden før et spring til at udvikle nye sprogfærdigheder, når man navngiver, sorterer og beskriver en fysisk aktivitet.
Og kreativitet stimuleres, når fantasi eller nysgerrighed kræves, samt når den fysiske aktivitet er drevet af bl.a. udførelse. Når balancebanerne skal bygges, bruger Signe netop sin fantasi og eksperimenteren i opbygningen og udførelsen.
Tilskyndelse af social interaktion.
Fysisk aktivitet involverer ofte social interaktion. Build N 'Balance®-systemet opfordrer børn til at deltage i aktiviteter, der kombinerer fysiske og sociale evner.
Gruppespil vil hjælpe med at lære børn samarbejde og koordinering, baseret på fysisk interaktion. De lærer derefter ved at efterligne andres handlinger - sandsynligvis vores mest basale måde at lære på.
Vippen (the rocking plank) og de andre produkter i serien kan optage Signe i sin egen leg, men bestemt også, når det er sammen med veninderne. De bliver inspireret af hinanden af opbygningen, og samtidig er det helt tydeligt, de lærer ved at iagttage hinanden.
De bliver motiveret til selv at bevæge sig ud på vippen (the rocking plank), fordi de andre gør det. Og min erfaring er, at de får positive mestringsoplevelser, fordi vippe-delen netop kan placeres på den højde på toppene, som børnene evner.
GONGE mener, at en sund balance mellem det motoriske, det kognitive og det sociale skaber harmoniske, glade børn. Det lyder flot. Ikke desto mindre smiler min datter helt ægte, når hun leger med Build N 'Balance®. For hende er det kun en leg. Men en leg, hun er enormt optaget af.
Lidt historie om Gonge
Familien Gonge startede 'Skoleforlaget Gonge' i 1966 som forlagsvirksomhed og producerede og markedsførte uddannelsesmateriale, især til børnehaveinstitutioner i Danmark.
Siden da er virksomheden ændret og blevet en global udvikler af kreativ læring.
Tippepunktet for virksomheden kom med et enkelt produkt, Giant Top - eller Tummelumsken - som er et legetøj produceret til børns leg og bevægelse.
Dette voksede ud til et bredt og varieret udvalg af legetøj og værktøjer, der etablerede en filosofi om stimulerende bevægelse samt netop den kognitive og sociale udvikling.
Jeg synes det er genialt
Jeg er så glad for, vi har fået lov til at teste vippen (the rocking plank).
Det er vores første produkt fra GONGE – tidligere har jeg set mærket i børnehaven og til børnegymnastik, hvor de professionelt praktiserer et målrettet fokus på det motoriske. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at GONGE er blevet vores motorik-producent herhjemme også.
Jeg synes simpelthen, det er genialt.
Og at min datter med sin glæde, begejstring og fordybelse udtrykker det samme, gør, at jeg er endeligt solgt!
- Elisabeth Kristensen
Køb vippe-delen (the rocking plank) - som løsdel til din Gonge balancebane.
Køb et sæt med 2 røde toppe og 1 vippe
Køb et sæt med 2 orange toppe og 1 vippe
Køb et sæt med 2 gule toppe og 1 vippe