Gonge Nordic Floor Surfer anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 - 10 år | Serie: Nordic | Materiale: Plast, PU og EVA skum | Mål: L:56 x B:37 x H:14 cm | Max belastning: 100 kg.

"I min dagpleje er Gonge Floor Surfer rullebrættet fremme hver dag og børnene er stadig vilde med det. Det taber ikke sådan lige deres interesse, hvilket er en enormt vigtig faktor for mig, når jeg vælger legetøj. At legetøjet er spændende og indbydende hele tiden, og ikke kun en enkelt gang eller to, betyder rigtig meget for os..."

En anmeldelse af Gonge's Floor Surfer, i de nye nordiske farver

Vi har været så heldige at få lov til, at teste og se nærmere på den sjove, udfordrende, vilde, kreative og stilfulde Gonge Floor Surfer!

Som både forælder til to drenge på henholdsvis 4 og 8 år, og dagplejer til børn mellem 0-3 år, så har jeg virkelig set frem til, at bruge Gonge Floor Surfer rullebrættet, som et supplerende redskab til at styrke børnenes balancesans, koncentration og motorik, samt give dem endnu mere kropsbevidsthed. Alle dele er noget som er utrolig vigtigt at komme omkring, allerede fra helt spæd af.

Gonges Floorsurfer rullebræt som en del af den nye Nordic serie, til leg, terapi og træning af motoriske færdigheder. Rullebrættet er fremstillet i plastik og ergonomisk udformet. Puderne er lavet af EVA skum for god
komfort, når barnet sidder eller ligger på brættet.

Vilde af begejstring

Da vi modtager Gonge's Floor Surfer i de nye nordiske farver, er jeg på arbejde og dagplejebørnene bliver selvfølgelig hurtigt nysgerrige på, hvad der mon er i papkassen. Det skal selvfølgelig undersøges nærmere, inden vi skal have frokost.

Først bliver børnene vilde af begejstring overm, at hjulene kan dreje hele vejen rundt, altså 360 grader, og længe ligger Gonge flotte rullebræt "på hovedet" så hjulene vender op ad. Allerede der er mine unger godt underholdt, ved blot at sidde og lege med hjulene og dreje rundt på dem.

Efterfølgende vender vi selvfølgelig brættet rigtigt og her bliver børnene lidt forsigtige. I starten synes at rullebrættet er meget livligt, hvilket det også er, for at børnene nemt kan komme rundt på det, uden at skulle bruge for mange kræfter på at skubbe sig rundt.

Efter lidt tid, hvor børnene de skubber rundt på Floor Suferen med legetøj ovenpå, så er de klar til selv at prøve det! Først bliver det siddet på, så lagt på, og så forsøgt at stå på! (sidstnævnte var lidt svært uden støtte og kan ikke anbefales for de helt små børn).

Hurtigt finder mine dagplejebørn ud af, at det faktisk er meget sjovt at lege med Floor Surfer rullebrættet. De suser rundt på gulvet i huset og skubber hinanden afsted, imens én ligger på brættet. De griner og de leger længe.

Selv den mindste pige i gruppen får glæde af det. Børnene tager nemlig selv initiativ til at sidde to børn af gangen på rullebrættet, så alle kan være med i legen. Så imens der blev holdt godt om hinanden på brættet, så skubbede jeg børnene rundt og rundt.

Her er samarbejde også virkelig en øvelse og tillid! At tro på man bliver holdt ved og ikke falder af, og at barnet der holder ved det andet barn lige vokser 5 cm, fordi man var så dygtig til at hjælpe et andet barn. De bliver så stolte!

Senere blev Gonge floor surfer også interessant for den mindste i gruppen uden de andre børns hjælp og på eget initiativ forsøgte hun at kravle op på det - flere gange kørte det dog fra hende, men med lidt hjælp lykkedes det at komme op og ligge på det, på maven.

Først lå hun og kiggede lidt rundt, og efter lidt motivation til at bruge hænderne, så fandt hun hurtigt fidusen i det og så det som en nem måde at komme rundt på. I 14 - 15 måneders alderen kan de i hvert falde sagtens bruge brættet selv, hvis bare de lige får lidt støtte til at komme op på det.

Mine egne drenge

Mine egne drenge, Lasse og Felix - ja, der går det lidt mere vildt for sig. Der gik nemlig ikke længe, før de brugte rullebrættet som skateboard.... og det kan det da også godt bruges som, men husk lige, at hjulene altså kan dreje rundt om sig selv og derfor kører brættet ikke så stabilt som et skateboard!

Vi har også fået øvet Felix's koncentration, balanceevne og koordination. Vi har eksempelvis leget butik, hvor jeg har siddet i den ene ende af rummet og Felix i den anden ende, så har han lagt på maven og taget et stort skub og skulle så bruge kroppen til at styre balancen, så han kørte ligeud mod mig.

Så bestilte jeg varer og han gjorde det samme retur mod den anden ende af lokalet, hvor han fik et skub af mig og skulle så styre med kroppen, uden at røre gulvet. Virkelig god træning - og en vigtig motorisk træning for alle børn!

Træner barnets motorik

Grovmotorikken er i brug, så snart vi bevæger os fra et sted til et andet, og når vi gør store bevægelser som at hoppe, kaste eller løbe. Hvis et barn har problemer med grovmotorikken, så viser det sig eksempelvis ved, at barnet går eller løber lidt klodset og ofte falder.

Med Gonge's Floor Surfer bevæger man armene for at skubbe sig rundt eller benene, og på den måde bruger man og træner man grovmotorikken, så Floor Surferen kan altså være et rigtig godt hjælpemiddel, hvis baret har små eller store motorikproblemer.

Kropsbevidsthed er et begreb, der dækker over det enkelte menneskes viden om sin egen krop. Det er evnen til at mærke sig selv via kroppens sanser, og at have kendskab til kroppens ressourcer og begrænsninger, samt genkende egne behov. Når eksempelvis ligger på Gonge's Floor Surfer på maven, så mærker man kroppen og man mærker suset i maven, når man køre hurtigt, og samtidig mærker man også, hvis det blive liiiidt for vildt!

Sansemotorik er det samspil der foregår mellem sanser, krop og hjerne, og som ligger til grund for vores bevægelser, reaktioner, adfærd og følelser. En vigtig del af dette samspil er de primære sanser og primære reflekser - for at benytte Gonge's Floor Surfer, så bruger man eksempelvis begge ben samtidigt, for at skubbe sig fremad. Her trænes der ligeledes samspil mellem hjernen og bevægelserne.

De tekniske detaljer om Gonge's Floorsurfer

Mærke: Gonge

Model: Floor Surfer

Serie: Nordic

Materiale: Plast, PU og EVA skum.

Mål: L:56 x B:37 x H:14 cm

Max belastning: 100 kg

Farver: Nordiske trend farver.

Alder: Anbefales fra 2 - 10 år.

Lidt historie om producenten

Gonge, som har fundet på Floor Surferen, er et dansk firma, som har produceret kreativt og lærerigt legetøj siden 1966 i høj kvalitet.

Hos Gonge tror man på at ethvert barn er unikt og fortjener individuel opmærksomhed, for at lære og udvikle sig, imens man leger.

Netop derfor er Gonges produkter designet til at udfordre barnets fysiske grænser, udvikle barnets kognitive færdigheder og til at opfordre barnet til social interaktion med andre børn, via kreativ og lærerig leg, samt masser af bevægelse.

Vores vurdering af Gonge Floor Surferen

På det sjove rullende bræt kan hjulene kan dreje 360 grader rundt, hvilket gør det sjovt, nemt og hurtigt for barnet at skifte retning. Barnet kan enten sidde på brættet og skubbe sig frem eller ligge på det på maven og "padle" omkring.

Floor surferen er udviklet i samarbejde med børnefysioterapeuter, for at sikre udnyttelsen af den optimale udvikling af motorik og balance. Brættet bøjer lidt opad i den ene ende, så det støtter på barnet, når det sidder på brættet og skubber sig frem men også støtter brystkassen, når barnet ligger på brættet og padler.

Hjulene er lavet, så de minimerer risikoen for at køre over fingrene - derfor kan børnene nemt og sikkert have hænderne på gulvet og skubbe sig rundt, uden man skal være bekymret for at fingrene kommer i klemme.

Floor surferen er lavet i plast, liggepuder i EVA skum og hjul i klar PU.

Den er stilfuld og i de nye nordiske farver passer den ind i ethvert hjem.

Floor Surferen kombinerer både funktion, sikkerhed og design, da det jo bestemt ikke gør noget, at et motorik-legeredskab også er til at holde ud at se på hjemme i stuen, hvor barnet mange gange har mest plads til at boltre sig på.

Virkelig fantastisk redskab og legetøj til alle børn og det kan også anbefales til alverdens institutioner, så som dagplejere, vuggestue og børnehave.

I min dagpleje er Gonge Floor Surfer rullebrættet fremme hver dag og børnene er stadig vilde med det. Det taber ikke sådan lige deres interesse, hvilket er en enormt vigtig faktor for mig, når jeg vælger legetøj. At legetøjet er spændende og indbydende hele tiden, og ikke kun en enkelt gang eller to, betyder rigtig meget for os.

Gonge's Floor Surfer lever nemt op til det krav og har massevis af muligheder for sjove lege, Det kan simpelthen bruges på så mange forskellige måder, at kun fantasien sætter grænser... Og børns fantasi har oftest ikke de store begrænsninger, hvilket gør, at der stadig kommer nye lege med rullebrættet, til hver dag.

Jeg og børnene herhjemme er i hvert fald imponerede og det sjove rullebræt og Gonge's Floor Surfer har derfor også fået en fast plads på legetøjshylden herhjemme!

Og jeg kan virkelig kun anbefale dig, at se nærmere på produktet hos Legebyen! Klik her for at læse mere om Gonges Rullebræt...

- Sarah Dam Grønbæk

Læs meget mere om det populære motoriklegetøj fra Gonge

Læs også anmeldelsen af den originale Gonge Floor Surfer

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen