Gonge Mini Parkour anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 - 5 år | Materiale: PP plast & pulverlakeret aluminium | Mål: Forskelligt, alt efter hvordan banen samles | Max. belastning: 50 kg | Designet i Danmark / Produceret i Kina | Antal 1 sæt med 21 dele.

"Parkour adskiller sig meget fra alle andre sportsgrene, da man i Parkour selv vælger hvordan og hvorledes man skal bevæge sig. Parkour er også en aktivitet, som fremmer læring og kreativitet, alt imens det styrker selvværd, selvtillid og selvsikkerhed. Det er et unikt og effektivt legeredskab til at lære børn om, at blive bevidste om egne evner og lære om begrænsninger. Med Gonge’s nye serie af Mini Parkour kan dit barn få smag for en ny og udfordrende interesse, som på sigt kan føre til en ny fritidsaktivitet. Jeg kan tydeligt se, hvor stolt Carl er, når han kravler og hopper rundt på banen i haven og på kun få uger er hans ellers rigtig gode motorik blevet endnu bedre..."

En anmeldelse af Mini Parkour fra Gonge

Gonge er kommet med en sej nyhed i starten af 2022, nemlig deres motorisk udfordrende Parkour sæt. Hel perfekt til de børn, som elsker at udfordre sig selv motorisk og udfordre tyngdekraften.

Mini Parkour, som den nye Gonge serie hedder er specielt designet til de seje, nysgerrige og aktive børn i alderen 3-7 år. Jeg vil dog nærmere sige, at det henvender sig til børn i alderen 3-5 år, ellers er sættes højde for lav.

Sættet er fremstillet af pulverlakeret aluminium, ABS plast, PP plast og TPE plast og det har en max belastning på 50 kg.

Hvis du har et barn, som kravler på bordet, ryglænet af sofaen eller blot elsker nye motoriske udfordringer, så er dette lige noget for jer!

Kan samles på kryds og tværs

Min venindes skønne søn Carl på 6 år, er altid klar på nye udfordringer og han blev derfor helt vild glad da han så, at han skulle prøve det nye Mini Parkour fra Gonge.

Wow! Sejt, det vil jeg gerne prøve, jeg kommer om lidt. Sådan lød det straks fra Carl.

Så løb Carl ellers op på sit værelse og få minutter efter stod han klar, i sit superhelte udklædningstøj. Selvfølgelig ville han da lege superhelt, det kunne jeg have sagt mig selv.

Carl og jeg startede med at pakke de mange dele ud af kasserne og så gik samlearbejdet i gang.

De forskellige dele kan samles på kryds og tværs, alt efter hvordan man ønsker banen skal være. Det er derfor også nemt at ændre på banens udseende eller sværhedsgrad, hvis man ønsker det.

Carl kunne næsten ikke vente på, at vi havde bygget en bane.

Han lærte lynhurtigt, hvordan han selv kunne bygge banen om, for selvom de røde tværstænger har en låsefunktion med børnesikring for, at sikre de ikke falder af når børnene træder på dem, så fungere disse låsefunktioner ikke. Det betyder, at Carl nemt kan tage stængerne af og sætte dem andre steder, det er desværre også resulteret i, at en af de nederste røde tværstænger faldt ned, da Carl trådte op på den.

På trods af dette, så er Carl glad for Gonge’s stor nyhed og han lever sig virkelig ind i legen, hvilket kan høres på lang afstand.

En anderledes måde at lege og udvikle sig på

Sættet kan bruges både indenfor og udenfor, men vi har valgt, at det kun skal bruges udenfor i den friske luft. Ved at lave banerne ude i haven, så har Carl god plads til at ændre banerne og når han har venner på besøg, har de mere plads til at brede sig på.

Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at sættes grå baser/fødder ikke vejer ret meget og det kan derfor tippe, hvis børnene har for meget fart på eller hvis deres vægt er helt ude i den ene side.

Udover at Carl og vennerne udvikler deres sociale kompetencer, samarbejde og evne til at lege rollelege, så vil de eksempelvis også styrke og stimulere deres koordination, kropsbevidsthed, de grovmotoriske færdigheder og den proprioceptive sans, også kaldet muskel- ledsansen.

Vi er ret vilde med, at Mini Parkour redskaber åbner mulighederne for nye og anderledes måder at lege og udvikle sig på.

Gonge’s Parkourbaner kan købes i forskellige størrelser eller man kan købe ekstra dele, alt efter hvordan man ønsker at lave banerne og alt efter om det er til privat brug eller institutioner.

Parkour sættene kan også kombineres med andre produkter fra Gonge, hvis man eksempelvis vil lave en stor jorden er giftig bane eller andet sjovt.

Hvad er Parkour?

Til dem der ikke er klar over hvad Parkour er, så er det en træningsform, der tager udgangspunkt i fysisk behændighed og mentalt overskud.

Med Parkour, udvikler børnene både koordinationsevnen, mobiliteten, balancen og styrke - det kommer især til udtryk ved kraftfulde og velkoordinerede bevægelser. Udover de mange gode fysiske kvaliteter oplever mange i høj grad også, at udvikle mentale og sociale redskaber, når de igennem Parkour styrker deres fællesskaber og fantasi.

Børn og voksne der dyrker Parkour lærer, at undgå at slå sig eller komme til skade, da de træner og styrker deres hurtighed, balance og troen på sig selv – hvilket er de tre vigtigste regler, når man dyrker den ultimative bevægelseskunst parkour.

Parkour adskiller sig meget fra alle andre sportsgrene, da man i Parkour selv vælger hvordan og hvorledes man skal bevæge sig.

Parkour er også en aktivitet, som fremmer læring og kreativitet, alt imens det styrker selvværd, selvtillid og selvsikkerhed. Det er et unikt og effektivt legeredskab til at lære børn om, at blive bevidste om egne evner og lære om begrænsninger.

Med Gonge’s nye serie af Mini Parkour kan dit barn få smag for en ny og udfordrende interesse, som på sigt kan føre til en ny fritidsaktivitet.

Jeg kan tydeligt se, hvor stolt Carl er, når han kravler og hopper rundt på banen i haven og på kun få uger er hans ellers rigtig gode motorik blevet endnu bedre.

Gonge

Langt de fleste børnefamilier og institutioner kender til Gonge’s produkter.

Det populære danske mærke Gonge, er især kendt for deres mange farverige, spændende og motorisk udviklende produkter, i en imponerende kvalitet. Helt perfekt til både indendørs og udendørs leg.

Gonge har produceret kreativt og lærerigt legetøj til både institutioner og de private hjem siden år 1966 og de skuffer aldrig.

Hos Gonge går de meget op i kvalitet og sikkerhed, derfor tester de løbende deres produkter i overensstemmelse med europæiske EN71, US ASTM 963 og CPSIA standarder.

Sjovt, udfordrende og på samme tid utrolig lærerigt!

Jeg har i flere måneder set frem til at nyheden skulle ankomme, da vi har rigtig mange produkter fra Gonge, grundet den fantastiske kvalitet og holdbarhed, kombineret med de gode legemuligheder.

Gonge’s nye Mini Parkour er en sjov aktivitet, men det lever desværre ikke op til mine forventninger, da sættet nemt tipper og fordi sikkerhedsfunktionen på de røde tværstænger kun fungerer nogle gange og kun på nogle af stængerne.

Dette er virkelig en skam, eftersom jeg aldrig har kunne sige noget dårligt om deres produkter før, men dette sæt får desværre ikke mine anbefalinger.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Hilltops Nordic fra Gonge

Læs også anmeldelsen af Gonge Floden Landskab

Læs også en blog om det populære motoriklegetøj fra Gonge

 

Anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen