Alder: Anbefales fra 2 - 99 år | Materiale: Polyetenplast | Max. brugervægt: 100 kg. | Mærke: Gonge | Model: Hilltops
"Sættet er utrolig holdbart og egner sig derfor rigtig godt til at blive brugt flittigt også af mange børn på samme tid. Det er også godt for børnene at lege sammen og hjælpe hinanden, med at bygge en balancebane og hjælpe hinanden igennem banen. På den måde vil børnene styrke og stimulere kreativitet, fantasi, sociale kompetencer, turtagning, empati, selvtillid og selvværd..."
En anmeldelse af Hilltops balancetoppe fra Gonge
"SE MOR, SE FAR!!!! Jeg kan selv, se lige!!" Sådan vil jeres barn råbe virkelig mange gange, fordi den lille lynhurtigt lærer at holde balancen ovenpå Hilltops, helt uden hjælp.
Det kræver sin sag og noget træning, for at holde balancen uden at falde ned, når man leger “jorden er giftig” på disse Hilltops. Men en ting er hel sikkert, det er virkelig godt for motorikken og lattermusklerne!
Dette fantastiske sæt fra danske Gonge, henvender sig til børn fra 2 år og også til alle andre der kan have glæde af det. Dog er max belastningen 100 kg.
Sættet indeholder 5 dele, i hver sin farve og i tre forskellige størrelser.
Der er en rød, blå, grøn, orange og gul.
Den største er den røde, den er ca. 25 cm høj og de mindste er kun ca. 8 cm høje.
De 5 sten kan bruges både indenfor og indenfor.
Under hver “sten” er der gummi, så stenen ikke glider på gulvet eller laver mærker, når man hopper fra sten til sten.
Hvad kan Gonge Hilltops bruges til?
De 5 balancesten kan bruges til rigtig mange forskellige ting, det kan bl.a. være til træningsøvelser, om det så er fordi man har dårligt knæ eller noget helt andet.
Balancestenene er også rigtig gode til, hvis man har været igennem en operation eller et sygdomsforløb, som kræver lidt ekstra genoptræning af vestibulær sansen/balancesansen. Det kan bl.a. være hvis man har døjet med øresten.
Det kan også være hvis man har fået indopereret Cochlear Implant, som også er en operation der kan påvirke vestibulær sansen/balancen, da balancenerverne også sidder i øret.
Vestibulær sansen er et system, der hos alle mennesker er placeret i det indre øre og har til opgave at sende beskeder til hjernen, så personen kan opretholde balance og kropsholdning (ligevægt) i forhold til tyngdekraften.
En anden opgave for det vestibulære system er at kontrollere øjenbevægelser, så det sete billede forbliver stabilt.
Vestibulær sansen sørger altså for, at du kan holde balancen.
For at vedligeholde en god balance skal vestibulær sansen stimuleres hele livet, for at både børn og voksne skal have gode muligheder for at bevæge sig på alle måder, i alle retninger, uden at blive utilpas.
Gonges Hilltops er også for de ældre
Dette Hilltops sæt kan også hjælpe ældre mennesker.
Ældre mennesker er ofte mere usikre på fødderne og balancen er ikke hvad den har været.
Flere studier viser, at hvis ældre mennesker styrker og vedligeholder balancen, så mindsker de risikoen for at falde.
Dette sæt kan derfor også gøre en stor forskel for den lidt ældre generation.
Øvelserne kan bl.a. være at gå fra sten til sten uden at træde ned på gulvet, eller at stå på den store røde sten, uden at holde ved noget med hænderne. Man kan starte med at stå med begge fødder derpå og hvis det er for nemt, så kan man stille sig på ét ben.
Sådan en øvelse vil også være rigtig god til de mindre børn, som skal til at styrke og stimulere deres kropsbevidsthed, krydskoordinering, grovmotorik og balance.
Hvis man fordeler brikkerne på gulvet, med en passende afstand, så vil barnet eller den voksne også kunne styrke evnen til at kunne afstandsbedømme bedre.
Velegnet til institutionsbrug
Sættet vil være yderst velegnet til institutionsbrug, hvor børnene kan bygge en jorden-er-giftig-bane, og ikke kun øve sig i at hoppe langt, men også hoppe højt.
Sættet vil med succes kunne kombineres med andre produkter fra Gonge.
Det kan bl.a. være:
River Stones - Bounching. Varenr. 62130
Sættet er utrolig holdbart og egner sig derfor rigtig godt til at blive brugt flittigt også af mange børn på samme tid.
Det er også godt for børnene at lege sammen og hjælpe hinanden, med at bygge en balancebane og hjælpe hinanden igennem banen. På den måde vil børnene styrke og stimulere kreativitet, fantasi, sociale kompetencer, turtagning, empati, selvtillid og selvværd.
Hilltops stenene er også en oplagt mulighed til at træne farver.
Det kan være hvor man styrker barnets ordforråd, ved at lære barnet at benævne farverne korrekt.
Det kan også være, hvis man finder en farvet terning eller laver en selv. Så kan man skiftes til at slå med terningen og så gælder det om, først at stå på den korrekte farve.
Brug fantasien og tænk gerne ud af boksen, det er på den måde man får mest glæde af sit legetøj!
Gonge Hilltops er en fantastisk og dejlig måde, at få børne væk fra computere og IPads på, og istedet få dem til at bruge hele kroppen og lave lidt motion.
For børn med særlige behov
Min ældste søn på 15 år, har en autisme diagnose og han har også fået indopereret Cochlear Implants, begge dele kan påvirke balancen, så vi laver rigtig meget balancetræning.
Vi har bl.a. brugt den store røde Hilltop, til at stå på, først havde han begge fødder derpå og efter lidt tid, kunne han prøve at stå på ét ben.
Når man står på ét ben oppe på den røde Hilltop, er det noget sværere end hvis man står på ét ben på gulvet.
Det er derfor en rigtig god balanceøvelse.
Den røde Hilltop er så høj, at den sagtens kan bruges som skammel, når man gerne vil sidde og holde en pause.
Det er super praktisk! Jeg elsker legetøj, der har flere funktioner!!
Vi har selvfølgelig også lavet balancebaner, man kan justere sværhedsgraden af banerne, ved at gøre mellemrummet længere, så man skal hoppe længere for at komme over på den næste sten.
Man kan også gøre banen svære, men også sjovere og mere spændende, hvis man kombinerer flere af Gonge’s fantastiske balance produkter.
Gonge er et dansk firma, som har produceret kreativt og lærerigt legetøj siden 1966 i høj kvalitet. Hos Gonge, tror man på at ethvert barn er unikt og fortjener individuel opmærksomhed, for at lære og udvikle sig, imens man leger. Netop derfor er Gonges produkter designet til at udfordre barnets fysiske grænser, udvikle barnets kognitive færdigheder og til at opfordre barnet til social interaktion med andre børn, via kreativ og lærende leg, samt masser af bevægelse.
Det har været en virkelig sjov og udfordrende opgave at teste dette Hilltops sæt.
Tiden fløj afsted, hvilken den jo ofte gør når man hygger sig.
Vi vil 100% gerne give Gonge Hilltops de varmeste anbefalinger med herfra.
- Carina Lund
Læs også anmeldelsen af Gonge's Vippende River Stones
Læs også anmeldelsen af Gonge's Floden Landskabet
Læs også anmeldelsen af Gonge River Stones Nordic
Læs også vores vidensartikel om Gonge