Kontakt os
Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: 10 - 15 min.| Spillere: For 2 - 5 deltagere
"I Gold Fever skal man ikke tænke over vilde taktikker og snedige tricks, og det giver plads til at spillet bare kan fungere som let underholdning hvor man kan bebrejde skæbnen for ens (u)held, mens man fylder lillebrors pose med værdiløse stykker sten. Åh fryd!"
Vær den bedste guldgraver ved at ødelægge det for de andre!
Når man læser reglerne til Gold Fever første gang, så kan man godt tro at spillet kun handler om at være heldig, og at der er en stor fordel i at være den der begynder spillet.
Og ja, held har meget at skulle have sagt, men på den anden side så indeholder Gold Fever også gode elementer af strategi som gør, at du på intet tidspunkt tænker at du ikke har en chance for at vinde!
Og skulle heldet skinne på en af dine modstandere, så er spillene heldigvis korte, og du kan altid liiige prøve igen...
Indpakning og kasse
Gold Fever kommer i en kasse som virker til at være tilpasset indholdet. Der er lige plads til alle spilelementerne, og du har ikke problemer med at pakke det sammen heller – bonuspoint for det.
I kassen finder man fem poser af stof, en helt masse sten, guld og ædelstene (støbt i massiv plast) samt regelhæftet med regler på dansk, engelsk, finsk, norsk og svensk.
Poserne og (ædel)stenene er spillets elementer, og hvert spil starter ved at alle spillere skal have et bestemt antal guldklumper og værdiløse sten (samt eventuelt ædelstene) i hver sin pose, som man sidder med under spillet. Idéen med poserne er, selvfølgelig, at du ikke kan se hvad du trækker ud af posen, når det bliver din tur til at ”grave efter guldet”.
Materialerne virker fine. Poserne er lavet af noget forholdsvist tykt stof, som man ikke snyde med ved at se igennem. Guldet, stenene og ædelstenene er lavet af massiv plast og har en ret god tyngde. Det føles (næsten) som om du rent faktisk stikker labberne ned i en bunke sten, når det er din tur til at prøve lykken.
Selve spillet
I Gold Fever handler det selvfølgelig om at finde guld! Alle spillere starter med at have fem stykker guld i sin pose, og den første spiller der sidder med fire stykker guld foran sig har vundet spillet.
Men som enhver ægte guldgraver ved, hvad enten du har stået og svedt ved medaljesmedjen i Fårup Sommerland, eller rent faktisk hakket efter guld i de australske ørkener, så hiver man ikke bare sådan lige det pureste guld op af sin pose. Faktisk er det primært kedelige, værdiløse sten man finder frem (for dem skal der desværre også en masse af ned i posen, i starten af spillet...). Surt show.
Når det er ens tur, så må man hive én sten op af posen af gangen. Er det guld du hiver op, så må du selvfølgelig blære dig og belære de andre spillere om hvordan du ”kunne mærke” at det var den rigtige (det kan man ikke, alle stenene føles ens).
Man må blive ved med at hive sten op indtil man enten stopper frivilligt, eller kommer til at finde to værdiløse sten i samme farve (stenene er sorte, grå og hvide), hvorefter ens tur slutter automatisk.
Har man eksempelvis trukket først en hvid sten, så en klump guld og så en hvid sten mere, så er det bare ærgerligt: det hele skal tilbage i posen – også guldet.
Trækker man først en hvid sten, så guld og så tænker sig om og stopper frivilligt, så må man beholde guldet og så putte den værdiløse sten ned i en stakkels modstanders pose, og dermed gøre chancen for at finde guld for den person endnu mindre.
Faktisk må du smide alle sten ned i en modstanders pose, hvis du eksempelvis trækker både en sort, en grå og en hvid sten, inden du stopper.
Og det er faktisk grundreglerne i spillet! Meget simpelt, lynhurtigt at lære og… en lille smule kedeligt.
Men vent… Hvad er det der skinner?
Ja, grundspillet, som beskrevet ovenfor, synes jeg er ret kedeligt. Det er næsten rent held der afgør hvem der vinder. Vi havde faktisk et spil, hvor der var en spiller der vandt hele spillet, inden den sidste deltager overhovedet havde haft sin tur.
MEN! Jeg tror slet ikke grundspillet er blevet lavet til at skulle spilles for sig selv – det er bare grundreglerne for de fire gode varianter som man kan tilføre spillet. Lad os få nogle flotte, skinnende rubiner og smaragder med i spillet, og så se hvad der sker!
Der er fire varianter som man kan tilføje grundspillet, og de kan kombineres som man har lyst. Vi prøvede dem alle, og kan kun anbefale at man spiller med alle varianter på samme tid – det giver et spil som er meget mere varieret, uafhængigt af ren held og giver mere spillerinteraktion.
Her kommer en kort beskrivelse af varianterne:
1) Fem gulvklumper:
Den mest simple forbedring. Nu skal du finde alle fem gulvklumper, og ikke bare de fire som i grundspillet.
Det giver et længere spil, men ikke for langt heller. Undlad eventuelt denne variant, og spil med de andre tre på samme tid. Det synes vi virkede bedst.
2) Rubinfeber:
Her skal hver spiller have én rubin (den røde ædelsten) i deres pose. Trækker man en rubin ud af posen er ALLE spillere med i runden, og man trækker så hurtigt man kan sten efter sten ud, indtil én spiller finder en klump guld og råber ”GULD!”.
Spilleren der først finder guld må beholde det. Alt andet man trækker ud (det gælder alle spillere) skal tilbage i posen (inklusiv rubinen der startede dette virvar).
Det er helt vildt sjovt at se hvordan nogle spillere er klar til at der bliver fundet en rubin, mens andre sidder og fumler med deres pose som de måske har bundet en knude på, eller lagt fra sig.
Panikken spreder sig lynhurtigt rundt om bordet, og det er en fornøjelse!
3) Fortryllet smaragd:
Ligesom med rubinfeber, så skal man her have én smaragd i sin pose (den grønne ædelsten). Trækker man en smaragd, så SKAL man trække to ekstra sten ud af posen.
Ender man de to ekstra træk uden at have trukket to ens, værdiløse sten, så må man beholde eventuelt guld, samt putte alle de værdiløse sten OG smaragden i en anden spillers pose og på den måde ødelægge deres dag.
Hvis man er uheldig og trækker to ens sten, så skal både smaragden og alt andet man har trukket tilbage i posen. Surt.
4) Den sorte stens forbandelse:
Her bliver den sorte sten ekstra farlig. Ligesom i grundreglerne, så skal du, hvis du trækker to sorte sten, lægge alt hvad du ellers har trukket tilbage i posen. Men med den sorte stens forbandelse, så må de andre spillere nu også trække én sten ud af hver deres pose, hvis du trækker to sorte sten.
Hvis de finder guld, må de beholde det. Finder de en værdiløs sten, så må de smide den i DIN pose. Av.
Opsummering
Gold Fever er lynhurtigt at lære og kan læres, spilles og fejres på under 20 minutter. Det er så simpelt at gå til, at det i sin grundform faktisk for simpelt.
Min anbefaling er at man fuldstændig lader være med at spille grundspillet, men med det samme tilføjer nogle af spilvarianterne, som i min opfattelse giver det et mere varieret og fair spil.
Jeg spillede spillet med min familie (tre voksne og min lillebror på 9 år). Der var ikke tvivl om hvem der synes spillet var helt fantastisk. Min bror var vild med det fra start til slut, og han var i en rutsjebane af følelser hvor både hans eget og vores andres held havde en indflydelse på spillets gang.
For mig var spillet ikke en fantastisk ”spiloplevelse”, men det er heller ikke meningen – og jeg er selvfølgelig heller ikke i spillets primære målgruppe.
Men jeg havde det faktisk helt vildt sjovt med at spille det med min lillebror og far, for der var plads til at lave sjov og kurre på hinanden på den måde kun familier kan.
I Gold Fever skal man ikke tænke over vilde taktikker og snedige tricks, og det giver plads til at spillet bare kan fungere som let underholdning hvor man kan bebrejde skæbnen for ens (u)held, mens man fylder lillebrors pose med værdiløse stykker sten. Åh fryd!
Gold Fever blev i 2018 nomineret til "Årets Familiespil" af Legebranchen (LEG) og "Årets Børnespil" af Guldbrikken prisuddelingen, men vandt desværre ikke en pris.
- Anders Bertelsen
