Dragon Market spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 45 - 60 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Producent: Blue Orange Games | Distributør: Spilbræt.dk | Designer: Marco Teubner

"Dragon Market er ikke bare et interessant brætspil, hvor man skal planlægge sine bevægelser, men også forstyrre sine modspiller. I nøjes ikke med kun at besøge det asiatiske flydende marked, men er også med i et forhindringsløb på det. Så lad den hurtigste og smarteste arving vinde!"

En spilanmeldelse af Dragon Market

Hvad forestiller du dig, når du hører udtrykket ”Dragon Market”? Jeg ser en flod i Thailand, som er proppet med de små både fyldt med alle mulige ting: eksotiske frugter, fisk, blomster, kurve. Kendetegnet for et "Dragon Market" er at al handel foregår på vandet. Sælgere sætter deres varer på små både og handler fra dem.

I Dragon Market spillet spiller I for en arving, som skal finde gaver til prinsessens bryllup. Spillet er for 2 til 4 spillere fra 7 år og opefter. Det er et strategisk bevægelsesspil som tager ca. 45 min per spil.

Den Tyske brætspildesigner Marco Teubner har designet spillet (han står også bag ”My First Carcassonne”) og Tomek Larek har lavet de flotte illustrationer. Lautapelit.fi (Spilbræt.dk) står for produktionen af spillet i de nordiske lande (Blue Orange Games producerede det oprindeligt), så spillets regler findes på både dansk, svensk, norsk og finsk.

Spillebrættet gøres klar ved skiftevis at sætte en båd af gangen. Spillerne skiftes til at tage en tur og kaster 2 terninger hver gang. Man kan lave lige så mange bevægelser, som terningers resultat viser. I sin tur må man lave 3 ting:

  • Bevæge en båd i hvilken som helst retning lige så mange felter, som ikke er optagede (dog ikke sidelæns)
  • Rotere en båd 90 grader rundt om matrosen gennem ubesatte pladser
  • Flytte sin arving. Han hopper kun på bådens tern og må samle de gaver på sin vej, som hans opgavekort viser. Han kan hoppe over en anden arving, men ikke en matros.

Husk at dele mønter før man starter. Første spiller få ingen mønter, og hver næste en mønt mere. For ikke brugte bevægelsespoint, kan man få mønter, og hvis der ikke flere i banken, så må man tage dem fra den rigeste spiller. Op til 2 mønter kan man bruge, hvis man ønsker at lave ekstra bevægelser.

For at udføre opgaven, skal spiller samle alle gaver på opgavekortet og komme op på sin ponton og få andet kort. Første spiller, som samler gaverne fra 2 kort, vinder spillet.

Avanceret variant foreslår kort med bonuser (som man får efter man har gennemført missionskortet), som spillerne vælger selv. Der findes varianter for forskellige antal spillere og en hold variant.

Spilleæsken måler 26,5 x 26,5 x 6 cm og er rigtig dejlig at holde i hænder, pga. det glatte tryk. Inde i æsken er der en smart "insert" (lavet af rimelig tyk plastik), som rummer alle spillets komponenter: både, farvede brikker, terninger, kort, handelsvare-poletter og mønter. Vi kan godt lide de store speciallavede terninger, hvor der er gule drager i stedet for de traditionelle øjne. Desuden kan jeg nævne det smukke og imponerede artwork, f.eks. søde dyr, der minder mig om ”Kæledyrets hemmelige liv” og tegningen fra æsken, som er bagsiden på missionskort. Spillebrættet er tykt og nemt at slå op og sammen igen. Ovenikøbet er vi helt forelskede i de flotte både (nogle af dem har små lapper i bunden, som om de blev brugt i årevis).

Spilleregler består kun af 3 sider og har gode eksempler fra forskellige spillesituationer. Husk at læse alt, da vi først missede, at bådene med matros i midten ikke kan placeres langs brættets kanter (ellers kan man ikke rotere dem).

Vi spillede faktisk allerførste gang, mens jeg læste regler højt og prøvede os frem. Børnene skulle lige finde ud af hvordan man flyttede bådene, men efter vi prøvede det et par gange, så lykkedes det. Min ældste søn synes i starten, at det var meget unfair, at den første spiller ikke fik nogle mønter, og ville ikke være første spiller. Det ser ud til, at den, der starter har en lille fordel, men mønterne giver chance for at lave ekstra bevægelser.

Vores mening om Dragon Market

Efter min mening er det meget nemmere at planlægge sine bevægelser, når man kun spiller med 2 spillere. Når der er 3-4 spillere, så er det svært at planlægge på forhånd, da bådene bliver flyttet meget. Man skal være opmærksom på de andres manøvrer.

Nu er det lidt svært for mig, at vurdere, om det er nemt for børn under 7 år (da min yngste er 7 år), men det var uproblematisk for ham at lære spillet. Min ældste på 9 år, kunne efter et par gange, planlægge sin taktik, men de konstant flyttede både, synes han var meget irriterende (dog var vi søde ved hinanden og lavede ikke så mange forhindringer for de andre).

Det er også sjovt, at spille med de avancerede missionskort (de røde), fordi man kun skal samle 3 ting og for hver gennemført kort, får man speciel kraft f.eks. springe over en matros, springe fra båd til båd over vand, flytte en båd sidelæns. Det giver flere bevægelses kombinationer og får dig til at planlægge lidt anderledes.

Vi nåede ikke at prøve holdvarianten, da vores far ikke havde tid til at spille, så vi kunne være 4, men det skal vi prøve i den nærmeste fremtid.

Jeg synes ikke, at jeg kan komme i tanker om et spil, der ligner Dragon Market! Måske ”Flugten fra Atlantis” ligner det lidt. I det spil flytter man også sine mænd og redningsbåde på spillebrættet og skal planlægge sine skridt godt. Dog bruger Dragon Market en del af den mest udbredte mekanik, som terningekast, bevægelses point, sæt samling (missionskort) og muligheden for at "spille på hold".

Jeg vil fremhæve de vigtigste ting for os i Dragon Market spillet:

Familievenlig. Et spil, som er nemt at præsentere for sin familie (børn, ægtefæle/partner, bedsteforældre). Flot og appellerende design.

Nem. Lette regler, som kan læres under de første par spil.

Lærerig. I spillet lærer man at programmere/kode sine bevægelser (rigtig vigtigt matematisk egenskab), dog kan andres strategi påvirke planlægning.

Ret hurtig. Det tager ca. 25 minutter for os at spille med 2 deltagere og 45 minutter med 3.

Sjov emne. Man ikke bare flytter sine brikker og samler ting, men gør det som en del af historien, som folder sig ud i de flotte og eksotiske omgivelser.

Dragon Market er ikke bare et interessant brætspil, hvor man skal planlægge sine bevægelser, men også forstyrre sine modspiller. I nøjes ikke med kun at besøge det asiatiske flydende marked, men er også med i et forhindringsløb på det. Så lad den hurtigste og smarteste arving vinde!

P.S. Der er ingen ziplock poser i kassen, så hvis I ikke vil have, at gavepoletter og mønter blander sig sammen, så få fat i et par poser med den smarte lukning ;)

- Anastasia Redkina

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen