Carcata spilanmeldelse

1 kommentar

"Carcata er et spil, som både handler om strategi og held. Da vulkanen er umulig at styre, er det lidt et lykketræf, hvis man får diamanterne til at ligge bare nogenlunde, hvor man havde tænkt sig det. Det kan selvfølgelig have sin egen charme, men for os har det mere været et irritationsmoment..."

En spilanmeldelse af Carcata familiespillet

Carcata er et familiespil fra 8 år og opefter for 2-4 spillere. Vi har spillet det med henholdsvis 2 og 4 spillere. Æsken måler ca 27 * 27 * 9 cm. Indimellem kan jeg godt ærgre mig over spilleæsker i den str. fordi indholdet slet ikke udfylder pladsen, og man kunne have klaret sig med en meget mindre æske. I dette tilfælde er det helt modsat. Hele æsken er fyldt op og lavet så genialt, at det er lykkedes dem at få rigtig meget indhold til at fylde mindst muligt.

Spillepladen i Carcata er lavet i 3D format, som man skal bygge op selv, inden man skal i gang med at spille og det er den, der fylder æsken godt ud. Da vi pakkede spillet op første gang, tænkte vi ikke videre over, hvordan alle komponenter lå nede i æsken. Så da vi var færdige med at spille, blev vi pludselig lidt bekymret over, hvordan vi nu skulle få det hele til at passe i æsken igen. Men også her er det gennemtænkt fra udviklers side. Der er nemlig angivet i æsken, hvor alt skal placeres ift. spillepladen, så det var nemt at pakke sammen igen.

Udover 3D spillepladen indeholder spillet 20 ”diamanter”, 5 specielle terninger, 1 skildpaddebrik, 60 lavabrikker, 1 stofpose til diamanterne, 4*5 spillebrikker i træ i hver sin farve, 4 statuebrikker, 1 plastikvulkan og spillevejledning på hollandsk, fransk, engelsk, tysk og spansk.

Det er en forholdsvist kort spillevejledning, som er nem at forstå (såfremt man kan læse engelsk eller et af de andre sprog selvfølgelig), men den efterlader lidt spørgsmål, som ikke er beskrevet.

Fx står der, at man skal placere lavabrikker i en lige linje, som enten går fra vulkanen eller fra en lavabrik, der tidligere er lagt på spillepladen. Til gengæld står der ikke om en i forvejen lagt lavabrik skal være en del af den lige linje. Det kan have ret stor betydning, da det giver en del flere risici for at blive ramt af lava, hvis man ikke skal medtage en i forvejen lagt lavabrik, da man derved kan lave flere retninger af i forvejen lagte lavabrikker.

Om selve spillet

Det gælder om at samle flest mulige point og undgå at blive elimineret. Når en af spillerne mister sin sidste brik, stopper spillet og der tælles point op hos de resterende spillere. Hvis man kun er 2 spillere, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at tælle point.

Først placerer hver spiller på skift sine brikker rundt på spillepladens nederste trin (stranden). Første spiller slår med terningerne. Man må slå med terningerne så ofte man vil, med et enkelt forbehold. Hvis man slår en skildpadde, er terningen låst og tages til side. De resterende terninger må man slå om, indtil man har et resultat, man vil bruge. Man må faktisk også gerne tage en terning til side, og senere slå den om i sin tur, hvis man fortryder den. De øvrige felter på terningen er ”Eruption”, ”Lava”, ”Protective Statue” og ”Movement”.

”Eruption” er vist som et vulkan-symbol. Dette giver lov til at tage en diamant, placere den i plastikvulkanen i midten af spillepladen og skyde den ud på brættet. En diamant skydes ud for hver Eruption-terning, man har valgt at beholde.

”Lava” er vist som et sekskantet rødt felt på terningen – samme form som lavabrikkerne har i spillet. For hver lava-terning man har, må man placere en lavabrik på spillepladen i nedadgående retning. Disse skal placeres i en lige linje – enten fra vulkanen eller en brik, der i forvejen er lagt på spillepladen.

”Protective Statue” er vist som en gul tegning af en statue. Ender man med disse terninger, må man placere en af de 4 statuer pr terning - enten på spillefeltet (altså øen med vulkanen) eller på en af de 4 separate øer, som kun er lavet til at opbevare de gule statuer.

”Movement” er vist som en sort skitsetegning af en mand, der løber. Disse bruges, når man ønsker at flytte sin spillebrik. Hver movement terning giver ret til at flytte ét felt. Spillebrikker må flyttes i alle retninger.

Når man skyder diamanter ud på spillepladen, kan man dreje med vulkanen for nogenlunde at bestemme retningen. Men det er umuligt at skyde præcist. Da vi var 2 spillere lykkedes det min mand at skyde alle 5 af sine egne spillebrikker ud. Hvis en diamant rammer en spillebrik, ryger den ud af spillet. Hvis den rammer en statue, returneres denne til en af de 4 små øer. Rammer diamanten lavabrikker eller skydes ud i vandet er det i stedet diamanten, som fjernes – dog ikke ud af spillet, men blot tilbage i posen.

Diamanterne giver point afhængig af farve. For at få en diamant, skal man enten være heldig at en diamant lander på samme felt, som sin spillebrik (uden at røre brikken, da brikken i så fald udgår af spillet) eller man skal flytte sin brik hen på et felt, hvor der ligger en diamant.

Det gælder altså om enten at få diamanten til at ligge på et ledig felt i nærheden af ens egne spillebrikker, så de er hurtige at få fat på – eller få diamanten til at ramme en modspiller, som derved mister en brik.

Man kan godt forsøge at skyde efter, at den skal ligge et bestemt sted, men den skyder så tilfældigt, at man ikke kan præcisere noget som helst. Så det er egentlig bare at skyde og så krydse fingre.

Statuerne har den egenskab, at de kan få lava til at ”dreje af”. Hvis man står lige bagved en statue, kan man altså ikke blive ramt af lava fra den side. Ligeledes kan de bruges til at styre lavaen mod en modspiller, der står skævt for lavastrømmen. Det kan være en fordel at bruge statuerne hurtigt i spillet, hvor de står ude på deres egen ø, da man ikke kan flytte dem direkte fra et sted på spillepladen til et andet sted på spillepladen. Hvis først de alle 4 er på spillepladen, skal man flytte dem ud på deres egen ø før man igen kan placere dem på spillepladen. Det kan dog stadig lade sig gøre i ét træk, men vil i så fald kræve mindst 2 statue-slag med terningerne.

Lavabrikkerne skal altid lægges i en lige linje og kan ikke deles op på 2 lavastrømme i samme træk. Det vil sige, hvis man har slået 4 terninger med lava, men kun skal/kan bruge de 3 af dem, så går den sidste terning til spilde. I det tilfælde vil man som udgangspunkt formentlig forsøge at slå noget andet med den 4. lava-terning, medmindre man meget gerne vil undgå at slå en skildpadde. Terningen går nemlig ikke bare tabt nødvendigvis ved at ramme skildpadden, man kan også risikere, at det hjælper en modspiller tættere på sin destination, hvis han/hun står på skildpadden (mere om dette nedenfor). Lavabrikkerne kan desuden kun gå nedad, aldrig opad eller til siden.

Bliver en spillerbrik ramt af lava dør denne brik og udgår af spillet. Det handler derfor om at stille sig bedst muligt og evt. gemme sig bag en statue, hvis man ikke kan komme til at stå beskyttet mod lava på anden vis.

Når lavabrikkerne når helt ned til vandet mindst 2 steder, deler det øen op. Efterhånden som der er lavabrikker ned fra vulkanen til vandet flere steder, er øen således delt op i flere små sektioner/øer.

Skildpaddebrikken sættes på sit startfelt i vandet i kanten af den store ø/spilleplade. Der er markeret skildpadder på hver anden indhak i øen. Hver gang man får en skildpadde terning, skal denne flyttes frem til næste skildpadde ikon. Skildpadden er både en hjælp og en modstander. Hvis man er låst inde i en sektion pga lavabrikkerne, kan man flytte hen på skildpadden, når den kommer forbi og få et gratis lift med rundt indtil man igen med ”movement” terninger kan hoppe ind på øen.

Skildpadden er dog også en modstander i den forstand, at hvis den når 2 gange rundt om spillepladen, så har alle spillere tabt og øen vundet.

(Det kunne have været en fin detalje, hvis de havde lavet skildpaddebrikken således, at der fx stod ”2” på bagsiden, og man kunne vende den, når den påbegyndte runde to, så det var nemt at holde styr på)

Spillebrikkerne kan flyttes i alle retninger, dog ikke igennem/henover lavabrikker, statuer eller felter, som andre spillere står på. Man må gerne splitte movement terninger mellem flere spillebrikker.

Oftest vil man flytte sin spillebrik for at komme hen til en diamant, så man kan få denne ved at stille sig på det felt, diamanten ligger på. Eller man flytter opad mod vulkanen for at få flere point til sidst i spillet, hvor man får flest point ved at stå tættere på vulkanen, da det også tilsvarende er farligere ift. at lavabrikker hurtigere kan ramme én.

Vores vurdering af Carcata

Der er stor forskel på at spille 2 spillere kontra 4 spillere. Ved 2 spillere handler det egentlig mest bare om at sørge for den anden spiller dør, da man derved automatisk vinder spillet. Point er ikke relevant, når man kun spiller 2 personer. Når man er 4 spillere, er man nødt til at have fokus på både at få modstanderne ud af spillet, men også at få flest mulige point, da der vil være 3 spillere tilbage, når spillet slutter og spilleren med flest point vinder.

Det er fint, at spillet slutter, når en spiller mister sin sidste spillebrik og man derefter tæller point sammen, fremfor man skulle spille videre og den/de spillere, som var røget ud bare kunne sidde og kigge på de andre spillede færdig.

Carcata er et spil, som både handler om strategi og held. Da vulkanen er umulig at styre, er det lidt et lykketræf, hvis man får diamanterne til at ligge bare nogenlunde, hvor man havde tænkt sig det. Det kan selvfølgelig have sin egen charme, men for os har det mere været et irritationsmoment.

Der er nogle rigtig gode spilleelementer i Carcata. Det er fx meget fint, at skildpadden både har en rolle som gratis lift, men at man samtidig skal være opmærksom på, at 2 runder med skildpadden afslutter spillet og det betyder, man har tabt. Ligeledes er det en fin lille detalje, at man ikke bare kan flytte rundt med statuerne, men de først skal ud på sin egen ø at vende, så det giver et lille ekstra element i spillet.

Jeg kan også meget godt lide, at det er et 3D spillebræt, ligesom jeg synes terninger, brikker osv. er i god kvalitet.
Når det er sagt, så tror jeg ikke det bliver et spil, vi kommer til at spille ofte. Det egner sig måske bedre som et familiespil til lidt yngre børn end vores.

- Joan Frederiksen