Dantoy Green Garden planteskolesæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Svanemærket Plast | Kollektion: Green Garden | Mærke: Dantoy | Antal: 1 kasse med 54 dele.

"Når Villads leger i haven eller hjælper mig med havearbejdet, så bliver det pludselig hyggeligere og sjovere, når han har sine egne haveredskaber i børnestørrelse. Det er godt for Villads og selvfølgelig også for alle andre børn, at lege udenfor i den friske luft og med et planteskolesæt som dette er Villads motiveret til, at lege udenfor i længere tid ad gangen og vi kan sammen snakke og lære ting om både naturen, planter og grøntsager..."

En anmeldelse af Dantoy Green Garden planteskolesæt

Min yngste søn Villads, er lige fyldt 2 år og han er meget interesseret i, at lege rollelege og imiterer ofte ting fra dagligdagen.

Dantoy’s planteskolesæt fangede med det samme min opmærksomhed, da jeg straks så de mange muligheder for kombineret leg og læring, der er med dette store sæt.

Sættet henvender sig til børn fra 2 år, så det passer helt perfekt til Villads, som lige er fyldt 2 år.

Dette er alderen, hvor de fleste børn begynder at udvikle evnen til, at lege rollelege, hvilket Villads dog har gjort i flere måneder efterhånden.

Sættet indeholder

Sættet fra Green Garden er et stort sæt, som udover at indeholde mange læringsmuligheder, også indeholder mange dele, faktisk hele 54 dele.

De 54 dele består eksempelvis af følgende:

  • 2 drivhuse med plads til tre potter i hver.
  • 9 potter, så børnene kan dyrke deres grøntsager.
  • 3 vandkander, så flere børn nemt kan hjælpe hinanden med, at vande de mange potter.
  • 3 små river, som passer perfekt til den lille barnehånd.
  • 3 skovle, så det er lettere at grave i jorden.
  • 6 gulerødder.
  • 4 radiser.
  • 2 løg.

Det store planteskolesæt er Svanemærket og selvfølgelig også CE-mærket. De mange dele er utrolig nemme at rengøre, da dette kan gøres i opvaskemaskinen. Det er dog vigtigt at nævne, at klistermærkerne vil falde af efter mange omgange i opvaskemaskinen eller ved meget leg med vand.

Mange læringsmuligheder

Med det store planteskolesæt, vil Villads eksempelvis kunne lære om tal, farver, grøntsager og vi vil sammen kunne plante de fiktive grøntsager og se hvad de bliver til.

Hvis man har grøntsager eller blomster i haven, så vil det selvfølgelig også være oplagt, at lade barnet være med til, at plante rigtige frø, som kan blive til blomster eller grøntsager.

Villads og jeg har plantet frø til blomster, da vi desværre ikke har grøntsager i haven. Villads var stolt med til at plante frøene og nu skal vi sammen følge hele processen og se det færdige resultat.

Det var tydeligt at se, at han følte sig stor og opgaver/lege som dette er med til, at øge selvstændighed og Villads’ selvværd vil blomstre sammen med de ny sået frø. Sættet er også oplagt at bruge i kombination med stimuleringen af den verbale kommunikation, de sociale kompetencer og stimuleringen af den taktile sans.

Al forskning viser tydeligt, at jo flere ord og begreber børn lærer fra tidlig alder, fra især hverdagsting - det hjælper børnene til lettere at kunne lære at læse og derved får de nemmere ved, at knække læsekoden. Mange børn ved ikke hvad eksempelvis de grøntsager hedder, som de får serveret til aftensmaden.

Med sættet her har børnene gode muligheder for, at lære noget om grøntsagerne som eksempelvis gulerødder, radiser og løg. Hvilken farve har grøntsagen og hvor stor er den. Der er også mulighed for, at lære om hvordan den starter som et lille frø og vokser op.

Med andre ord, så er sætter også fyldt med spændende læring i begreber og samtidig læring om, hvordan solen og regnen får frøet til, at spire og ende som noget lækkert, sundt og spiseligt.

Perfekt til rolleleg

Planteskolesættets størrelse er perfekt til lege, hvor flere børn leger sammen eller måske til institutioner. Børnene kan sammen leve sig ind i rollelege og plante eller høste deres grøntsager og efterfølgende gøre dem rene, så de er klar til at “spise”.

Delene kan bruges både indenfor og udenfor, det er helt op til den individuelle. Herhjemme bliver den ene halvdel af sættet brugt indenfor og den anden halvdel bliver brugt udenfor.

Villads synes det er sjovt, at bruge delene i både jord og vand. Han har endda også plantet grøntsagerne i sin sandkasse og i vores blomsterbede, men det gode ved leg er, at det kun er fantasien der sætter grænserne.

Når Villads har legeaftaler, så bliver sættet også fundet frem og leget med alle steder i haven, også inde i legehuset. Det er tydeligt, at børnene er glade for de mange dele i sættet og det at det kan kombineres som man ønsker.

Dantoy Green Garden

De sidste par gange, hvor jeg har været i haven for, at fjerne ukrudt i mine højbede, så har jeg fundet gulerødder fra plantesættet nede i jorden. 😃

Green Garden, som er den serie dette sæt hører under, er et koncept fra det danske firma Dantoy, hvor de bevidst har valgt, at sætte stor fokus på det, at leve sundt og dyrke egne grøntsager.

Dantoy Green Garden serie indeholder udover forskellige plantesæt også en lang række andre produkter, som nemt kan kombineres i legen. Green Garden’s serie består af alt fra den grønne plæneklipper, salatsæt, morgenmadssæt, frokostsæt og diverse haveredskaber.

Med produkterne i den populære Green Garden serie, er der rigtig mange gode og lærerige muligheder for, at finde på lege, det gælder både hvis barnet leger alene eller hvis flere børn leger sammen.

Villads elsker at lege udenfor og han vil gerne hjælpe til i haven.

Jeg ser det som en fordel, at han er nysgerrig og interesseret i at lære og derfor er Dantoy’s Green Garden serien den serie, som vi har flest produkter fra.

Vores vurdering

Når Villads leger i haven eller hjælper mig med havearbejdet, så bliver det pludselig hyggeligere og sjovere, når han har sine egne haveredskaber i børnestørrelse.

Det er godt for Villads og selvfølgelig også for alle andre børn, at lege udenfor i den friske luft og med et planteskolesæt som dette er Villads motiveret til, at lege udenfor i længere tid ad gangen og vi kan sammen snakke og lære ting om både naturen, planter og grøntsager.

Den sjoveste og nemmeste måde at lære på, er uden tvivl når man lærer igennem leg.

Efter at vi har fået dette planteskolesæt fra Dantoy, så har jeg oplevet, at Villads’ interesse for naturen, havearbejde og grøntsager er steget gevaldigt. Han er nu mere motiveret for at smage på grøntsager, istedet for bare at sige nej, når jeg serverer grøntsager for ham.

Jeg har kun positivt at sige om Dantoy’s nye planteskolesæt, det lever op til alle mine krav, forventninger og ønsker.

Jeg kan derfor uden at tøve, anbefale dette sæt til andre, både private og institutioner, børnene vil elske det.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Dantoy BIO-plast Sandsæt

Læs også anmeldelsen af Dantoy Green Bean sandsæt

Læs også en blog om Dantoy legetøj

 

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjDantoy

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen