Danmark Spillet anmeldelse

Alder: Fra 8 år og opefter| Spilletid: Ca. 1 time | For 2 - 6 spillere

"Alt i alt er det et hyggeligt feriespil for voksne og større teenagers. Mange kan samles om og være med til spillet og på samme tid lære noget om Danmark..."

Besøg 16 forskellige danske byer for at vinde

Vi har fået lov til at teste Danmark Spillet som er udgivet af den danske spilproducent Danspil. Danspil er beliggende i Brabrand og står blandt andet også bag spil som Tegn & Gæt, Spejle Æg, Spasmager med flere.

Danspil ligger stor vægt på, at forny sig udenfor brætspil og spilkoncepter. Danspils mange spil bliver solgt i detail handlen i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Om Danmark spillet

Hver spiller skal besøge 16 forskellige byer, spredt ud over kongeriget Danmark, den spiller der først får besøgt alle 16 byer, og når hjem til sin start by vinder spillet.

Spillet indeholder:

  • 1 Spilleplade
  • 6 spillebrikker
  • 1 terning
  • 96 bykort (24 A-kort, 24 B-kort, 24 C-kort og 24 D-kort)
  • 130 spørgsmålskort
  • 26 chancekort

Spillets regler

Bykortene blandes. Hver spiller får 4 bykort fra hver gruppe A, B, C og D i alt 16 kort.

Spillerne skal besøge alle byerne på de 16 bykort de er blevet tildelt. Derfor er det godt, at ligge en rejseplan, så spillerne hurtigst muligt når rundt til alle byerne på bykortene.

Alle spillerne skal starte i den by, som de også ønsker at slutte af i.

Chancekortene og spørgsmålskortene blandes og ligges i en bunke ved siden af spillepladen.

Spillerne skal skiftes til at slå og rykke det antal øjne der er på terningen. Der må kun rykkes fremad, tilbage eller til siden og altid i samme retning i samme slag.

Der dog undtagelser ved byer, hvor man ikke kan komme længere som fx på Skagen, så i disse tilfælde er det tilladt og rykke frem og tilbage i samme slag.

De fleste større byer er markeret med en stjerne, hvis spillerne lander der, skal spillerne tage et chancekort.

Chancekortene fortæller eksempelvis om man får en ekstra tur, om man skal vente en omgang, om man får en flybillet eller en færge/broafgift.

Chancekortene med flybillet og færge/broafgift kan gemmes, til senere i spillet og bruges hvis man får brug for dem.

Hvis ikke man har et chancekort, skal man slå en 1'er eller en 5'er for at sejle, flyve eller komme over Storebæltsbroen. Det er selvfølgelig en forudsætning at man står på en by med en bro, lufthavn eller havn.

Slår spillerne en 6'er skal man ikke rykke fremad, men tage et spørgsmålskort fra bunken med bagsiden op ad - en modspiller læser spørgsmålet højt.

Svarer spilleren forkert på spørgsmålet, skal spilleren blive stående og vente til næste gang, det er ens tur til at slå.

Svares der rigtig på spørgsmålet fra kortet, rykkes der det antal øjne frem som der står på kortet. Når spillerne har fået 3 spørgsmålskort rigtig, bliver spilleren tildelt et ekstra slag.

For at kunne besøge en by, skal man nøjagtigt stå på byen og der skal være lige præcis det antal felter, som passer med det slag spilleren slår. Desuden må der ikke stå 2 spillebrikker i en by... Gør der det, skal spilleren stoppe i nærmest forudgående, frie by.

Den spiller der først har besøgt alle sine byer og har afleveret alle sine bykort og er nået tilbage til den by, hvor spilleren startede, har vundet.

Vores erfaringer

Spillet er i en rigtig fin kvalitet, og fint udført. Spillet henvender sig til store teenagere og voksne.

Der er ingen interaktion mellem spillerne, udover når der skal læses spørgsmål op, det er med til at gøre spillet ret ensformigt. Men påtrods af det, er det et hyggeligt, kulturelt og lærerigt spil, som vi aften efter aften i 7 dage spillede og hyggede os med.

Spillerne kan hurtigt komme til at "sidde fast" tur efter tur ved en færge/bro eller fly, derfor lavede vi den aftale, at på 3. tur spillerne havde ventet på at slå 1 eller 5, fik man lov til at kommer med færge/bro eller flyet.

Chance kortene er med til at skabe lidt sjov og spænding i spillet, som det i forvejen kun har lidt af.

Der er desværre kun 130 spørgsmålskort, og vi oplevede hurtigt, at de alle var blevet svaret på tidligere. Jeg har prøvet at, undersøge om der kan købes nye spørgsmålskort men har ikke kunne opdrive nogle.

Spillets spørgsmålskort bære også præg af, at spillet har en del år på bagen.

Et spil tager en times tid, og derfor har vi sjældent spillet mere end et spil i træk.

Spillet er et typisk ferie-spil, som spilles nogle dage i træk og derefter ligges lidt væk, blandt andet på grund af de få spørgsmåls kort.

Alt i alt er det et hyggeligt feriespil for voksne og større teenagers. Mange kan samles om og være med til spillet og på samme tid lære noget om Danmark.

- Tine Rasmussen

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilDanspil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen