ByAstrup Dukkebarnevogn anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 3 år | Mål: L:60 x B:38 x H:98 cm | Materiale: Metal/Plast | Farve: Blå | Mærke: ByAstrup

"Vigtigst af alt, så kan styret også justeres i forskellige højder, hvilket er en kæmpe fordel, da børn i forskellige højder og aldre på denne måde kan få glæde af vognen. Barnevognen er fremstillet i metal og har bløde, hvide hjul i plast. Den er relativ let, men stabil, og der er generelt tale om et driftsikkert køretøj, som er terrængående både inden- og udendørs. Madras og pusletaske følger med..."

En anmeldelse af dukkebarnevognen fra ByAstrup

Her får du en rigtig lækker deluxe dukkebarnevogn til din favorit dukke. Dukkevognen har et håndtag, som kan indstilles fra højde 60-90 cm. Hvor skal din dukke mon hen i dag? Afsted på nye eventyr...

Se den vidunderlige og stilede kollektion af dukketøj og tilbehør fra byASTRUP. Mix og sæt sammen som du har lyst til og skab et helt nyt image for dine dukker, med den skønne ByAstrup serie af dukketøj og dukketilbehør.

Førstehåndsindtryk

Forventningerne var enorme, da vi trak den store papkasse ind i stuen efter en hurtig levering fra Legebyen.dk. Pakkens indhold var vores søn William bekendt med, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at få den åbnet. Og deri lå den. Den virkelig fine dukkebarnevogn, hvor man ved første blik bliver mødt af den flotte, klare mørkeblå farve.

Dukkevognen ankommer i en del stykker og dele, men heldigvis fulgte en samlemanual med. I forhold til selve samlingen af dukkebarnevognen kræver det dog en smule selvstændig tænkning og ikke mindst blik for, hvordan dukkebarnevognen skal skrues sammen, da den ene sides manual ærlig talt ikke var til stor hjælp.

Men samlet blev den. Og heldigvis for det.

Nu kunne William tilføje sin nyeste firehjulede til vognpakken. Men modsat Williams knallert og traktor, så er der i denne firhjulede også plads til flere af vennerne, hvilket er et stort hit. Der gik nemlig ikke mange sekunder, før både dukke Lis, bamse Bent og flere legetøjsdyr var puttet i den nye dukkebarnevogn.

Dukkebarnevognen fremstår meget virkelighedstro og har flere funktioner som en rigtig barnevogn. Blandt andet kan kalechen lægges ned, der er et praktisk indkøbsnet i bunden, og barnevognen kan klappes sammen med henblik på transport i bil, så man for eksempel kan tage den med på ferie.

Vigtigst af alt, så kan styret også justeres i forskellige højder, hvilket er en kæmpe fordel, da børn i forskellige højder og aldre på denne måde kan få glæde af vognen. Barnevognen er fremstillet i metal og har bløde, hvide hjul i plast. Den er relativ let, men stabil, og der er generelt tale om et driftsikkert køretøj, som er terrængående både inden- og udendørs. Madras og pusletaske følger med.

Indenfor de første timer blev både dukke Lis, bamse Bent og legetøjsdyrene trasket i søvn henover 2-3 kilometer på stuegulvet. William var tydeligvis stolt over sit nye legetøj og henvendte sig flere gange til os med pegefingeren for munden, mens han tyssede på os med sit lille, spyttende ”sshhh”, fordi vi jo skulle være stille nu, hvor legetøjet skulle sove.

Legetøjet nød formentlig en rolig stund, mens William måtte slide lidt mere for det, da han var lidt udfordret af barnevognens størrelse. Den anbefales til børn fra tre år og opefter, men den er faktisk relativ høj sammenlignet med andre dukkebarnevogne på markedet. Fordelen ved størrelsen og højden er, at barnevognen kan benyttes i mange år, og Williams kusine på 8 år har også leget med den med stor fornøjelse.

Drengebørn og dukkeleg

Oftest leger drenge med dukker på en anden måde en piger. Drenge er i mange tilfælde mere teknisk anlagt, skiller ting ad og undersøger dem. Det har på sin vis også været tilfældet med William og måden, hvorpå han har leget med dukkebarnevognen. Først og fremmest var han vild med, at den skulle samles, hvor han med stor motivation fandt eget værktøj frem og ihærdigt hjalp til med at skrue de forskellige dele sammen.

Senere har Williams lege udviklet sig til, at barnevognen pludselig går i stykker. I denne forbindelse legede han, at han først skulle have dukke Lis og bamse Bent i sikkerhed og sidenhen have repareret dukkebarnevognen på sit ”værksted”. På værkstedet skulle hjulene med hjælp fra os voksne klikkes af, så borede William lidt i dem, for så at sætte dem fast på dukkebarnevognen igen. Nu kunne Lis og Bent igen få adgang til at komme op at køre, og der blev atter gået mange ture frem og tilbage på stuegulvet.

William er generelt en dreng med et højt energiniveau og med fart over feltet. Dukkebarnevognen har dog foruden ovenstående også inviteret til flere stille stunder, hvor William har taget sig tid til kærligt at lægge dyne på Dukke Lis, givet hende lidt mad fra sutteflaske og selvfølgelig gået tur med hende rundt på stuegulvet, ude i haven eller en runde på fortovet i nabolaget.

Også i nabolaget har dukkebarnevognen vakt opmærksomhed, og flere nabobørn har fået lov at prøve den. Alle børn har gået meget op i at få indstillet håndtaget, hvilket igen må pointeres at være en virkelig fin feature.

Som forældre til en energibombe er det dejligt også at overvære disse mere omsorgsfulde og rolige lege som dukkebarnevognen fra by Astrup har dannet ramme for.

Dansk design og et brand med smukke værdier

ByAstrup er et dansk brand, som laver lækre, eksklusive og ansvarsfulde ting til børns univers. De står blandt andet bag det trælegetøjet fra MaMaMeMo som de fleste småbørnsfamilier formentlig kender, og som også kan findes på www.legebyen.dk. Desuden byder ByAstrups sortiment på dukkeaccessories – herunder møbler, dukketøj og selvfølgelig også denne fine dukkebarnevogn.

ByAstrup er etableret i 2018 af Anette Astrup Pedersen, som i stedet for at skrive en bog om sorg, skabte dette brand med tanke på sin afdøde datter Marie, der døde 19 år gammel af akut leukæmi. ByAstrup repræsenterer de tanker og værdier som Marie stod for – blandt andet omsorg for andre, kærlighed til livet og kreativitet.

Dukkebarnevognen inviterer som tidligere beskrevet til netop omsorg og kreativitet, og som forældre er det et plus, at man, når man køber et lækkert stykke legetøj, samtidig støtter et godt formål. ByAstrup donerer nemlig til kræftens bekæmpelse.

Opsummering

Den iøjnefaldende mørkeblå dukkebarnevogn fra ByAstrup er uden tvivl et lækkert stykke legetøj, som lever op til høje standarder hvad angår kvalitet, udseende og brug. De virkelighedstro detaljer gør den ekstra cool og giver børn rig mulighed for at kopiere forældres handlinger, hvilket børn jo i virkeligheden forsøger hele tiden.

Barnevognen har en størrelse på 60 cm i længden, 38 cm i bredden og 98 cm i højden. Den er med disse mål relativ stor, hvilket er en vigtig detalje man skal overveje på godt og ondt, når man køber den.

I vores familie har kusine Merle på 8 år været virkelig misundelig på sin fætters dukkebarnevogn, og hun har allerede en vogn magen til på sin egen ønskeseddel.

Der er ingen tvivl om, at dukkebarnevognen er et sikkert hit hos os og William. Det er et fremragende og meget æstetisk stykke legetøj, som har bidraget til at udvikle Williams rollelege, og han vender gang på gang tilbage til denne firhjulede vogn og dens univers.

- Marie & Jakob

Anmeldelse af legetøjByastrupCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen