Kontakt os
Et hyggeligt koncentrationsspil - i flot rød udgave
"Labyrintspillet er en klassiker fra svenske BRIO. Det er hyggeligt, og så træner det børnenes koncentration, præcision og vedholdenhed..."
Øvelse gør mester.
Den sætning har vi nok alle sammen hørt fra vores forældre efter endnu et mislykket forsøg på at spille blokfløjte, slå en vejrmølle, køre på ethjulet cykel, eller hvad børn nu finder på at kaste sig ud i.
Som barn bliver man nemt irriteret, når mor siger, ”øvelse gør mester, ” for det hjælper jo ikke særligt meget lige i situationen, når man ligger radbrækket på græsset efter et overmodigt forsøg på at stå på hænder.
Men nu, hvor jeg selv er blevet forælder, kan jeg godt se værdien i at fortælle børn, at det kræver en indsats at blive god til noget. Og det hjælper BRIOs labyrintspil i hvert fald med. Der kommer man nemlig til at fejle mange, mange gange, før det lykkes at nå helt i mål på den sværeste bane.
En klassiker i nye klæder
Labyrintspillet er en klassiker i børnehaver og fritidshjem. Spillet er opfundet af den svenske legetøjsfabrikant BRIO i 1946. Og når de stadig producerer det mere end 70 år senere, er der ikke tvivl om, at konceptet holder.
Ikke meget har ændret sig, siden jeg selv spillede det på fritteren for snart 30 år siden. Det gælder stadig om at lede kuglen gennem labyrinten uden at falde i et af de talrige huller.
Versionen, som vi har testet, er utroligt flot. Rammen er i BRIOs klassiske røde farve, og pladerne er flotte og hvide.
Hvis du foretrækker en udgave i umalet træ, kan du også få sådan en hos legebyen.dk.
Flere sværhedsgrader
I de versioner, jeg har prøvet tidligere, har der kun været én spilleplade. Men i denne udgave får du hele tre sværhedsgrader. Den letteste har otte huller, den mellemste har 21 huller, og på den sværeste plade, skal du forbi over 60 huller på vej mod mål.
De to lette plader skal bare placeres en ad gangen oven på den svære, hvis man vil spille på dem. Hullerne passer, så kuglen falder ned igennem pladen nedenunder og triller ud i siden.
De tre sværhedsgrader er en smart tilføjelse, som gør, at der er udfordringer at hente for alle. Min datter på knap fem år får indtil videre en passende udfordring på den letteste plade. Og jeg selv har endnu ikke formået at komme i mål på den sværeste. Men øvelse gør jo mester.
For dem, der bliver så dygtige, at selv den svære plade ikke længere er en udfordring, foreslår spillereglerne, at man kan spille med to kugler på én gang. Held og lykke med det.
Spil mod hinanden
Labyrintspillet spilles selvfølgelig af én person ad gangen. Men man kan sagtens konkurrere mod hinanden. I kan skiftes til at spille, så I for eksempel får fem ture hver. Hver gang en af jer ryger i hul, noterer I tallet, der står ved siden af hullet. Det er jeres point. Efter fem ture kan I så se, hvem der har fået flest point.
På den måde bliver spillet noget mere nervepirrende. Men det er også hyggeligt bare at spille alene. Der kan også godt få svedige håndflader, hvis man er kommet langt på banen og bare lige mangler de sidste par sving, før kuglen er i mål.
Selvom man selvfølgelig kommer til at fejle igen og igen, er det stadig tilfredsstillende at komme helt i mål eller bare at slå sin tidligere rekord.
Plads til fordybelse
Jeg vil anbefale Labyrintspillet til forældre, der har børn, som allerede kan lide at fordybe sig i noget – eller som måske kunne bliver bedre til det. Det fænger meget, fordi det bare er tilfredsstillende at lykkes med noget, der er svært.
Som sagt er kvaliteten også fremragende. Det er BRIO altid garant for. Og personligt synes jeg, at den røde version er virkelig flot. Men der er andre muligheder, hvis man gerne vil have noget mere neutralt. God spillelyst.
- Søren Vinggaard Hellerung
