BAKOBA Education Byggesæt anmeldelse
Produkterne er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

"BAKOBA er har vundet den internationalt anderkendte pris “Red Dot”, men de har også vundet mine børns hjerter og også min begejstring både som mor og pædagog. Jeg er sikker på at BAKOBA snart bliver noget alle børn kender. De uanede muligheder for byggeri og kreativitet er helt igennem fantastiske og alle kan være med..."

BAKOBA - kreativitet, fantasi og timevis af leg!

Kreativitet, fantasi og timevis af leg, det er du sikret med BAKOBA. Vi har henover sommeren bygget og leget rigtig meget med BAKOBA.

Men hvad er BAKOBA?

BAKOBA er et dansk produkt, som er specifikt designet til at udvikle børnenes kreativitet og motoriske evner. Byggeklodserne er lavet af EVA skum, som er et holdbart og fleksibelt skummateriale, som er fri for ftalater og skadelige farvestoffer. Desuden er det testet i henhold til europæiske standarder inden for legetøj.

Byggeklodserne kan både bøjes og vrides uden at gå i stykker og vejer intet. Klodserne kan endda tages med i bad, fordi de ikke suger vandet til sig og derfor kan flyde.

Og så er der en ekstra bonus særligt i disse corona tider. BAKOBA kan vaskes ved 40grader i vaskemaskinen og tørrer lynhurtigt.

Du kan bygge stort og du kan bygge småt, enkelt eller komplekst - mulighederne er uanede.

Jo mere BAKOBA, jo bedre!

Vi modtog BAKOBA EDU byggesæt med 188 dele, en ekstra kasse med 25 dele i samt BAKOBA byggeplader, som er 4 store grønne byggeplader, som alle måler 50x50cm.

Mine børn Sofia og Niels på 7 år og Karl på 5 år var meget begejstrede og de gik igang med at bygge, så snart den store kasse fyldt med byggeklodser blev åbnet. Faktisk kan man slet ikke lade være.

Når vi taler om BAKOBA, så gælder udtrykket “Jo mere jo bedre” fordi det giver uanede muligheder når man skal bygge. Men mine børn har også bygget fx metaldetektorer af to dele og haft en god leg kun med det.

Mine børn gik, som sagt straks igang. Børnene så straks, de mange muligheder og fantasien blev kickstartet og det samme gjorde byggeprocessen.

Uanede muligheder med BAKOBA

I kassen medfulgte der flere byggevejledninger, som er lige til at gå til. Niels og Sofia på 7 år kan sagtens selv følge dem og bygge konstruktionerne, som veksler i kompleksitet.

På første side er der et overblik over hvilke og hvor mange dele du skal bruge og efterfølgende er der billeder, som viser punkt for punkt hvordan, du skal bygge på din kreation.

Men det er ikke bare det du får. Går du ind på BAKOBAs hjemmeside finder du massevis af byggevejledninger, som du ganske gratis kan downloade og følge så du kan bygge både dyr, satellitter, huse og MEGET andet.

Med tre bygge glade børn er det godt at have mange byggeklodser fx når drengene byggede robotter og våben efter fantasien. Men samtidig byggede min datter efter vejledning og hun manglede en specifik del, som var brugt i en af drengenes kreationer. Så kunne vi nemt finde en erstatning og bytte rundt så alle lykkedes med deres kreationer og var glade.

BAKOBA har virkelig tænkt ud af boksen i forhold til anvendelses muligheder. Ikke nok med at børnene kan bygge fantastiske kreationer med BAKOBA alene, så kan det også kombineres med LEGO. Det kan det via de små sorte LEGO-connector dele. Det giver mulighed for at lave de vildeste kreationer hvor BAKOBA og LEGO “smelter” sammen.

Men de er også rigtig gode, som fx øjne på dyr og robotter. Når muligheden er der for at bygge sammen med legoklodser giver det også muligheden for at udvide kompleksiteten af byggerierne og derfor kan ældre børn dyrke deres byggeglæde.

Mine børn har ikke bare bygget huse, robotter og dyr. De opdagede at BAKOBA også kan bruges til at bygge “tøj”. En dag opstod pludselig en leg, hvor de lavede våbenbælter, benskinner og hjelme.

Det kunne lade sig gøre på grund af den store fleksibilitet og at skummet er dejlig blødt og derfor ikke skar i huden.

Så ved hjælp af de sorte plastikstænger (Rods) i forskellige længder, som de satte sammen kunne de forbinde klodserne til beklædningsgenstande.

Mine børn har endda ved hjælp af hårelastikker og klodser bygget klipklapper eller “morgensko”, som Karl på 5 år kalder dem. Ja jeg ved snart ikke hvad der ikke er blevet bygget med BAKOBA herhjemme.

“Lydløs” leg med BAKOBA

Helt lydløs leg findes nok ikke, men med BAKOBA bliver meget af larmen, som kan opstå reduceret.

Jeg tror alle forældre og pædagoger kan genkalde sig lyden af en kæmpe kasse plastikklodser, som tømmes ud på gulvet eller legetøj, som kurer hen ad gulvet. Det sker ikke med BAKOBA.

Den eneste “larm” er lyden fra legen, som der uundgåeligt inspireres til i byggeprocessen, fx når robotten skyder, eller dyrene kalder på hinanden.

Så i forhold til støjniveau er BAKOBA en type legetøj, som jeg tror på kan blive meget populært både i børnehaver og fritidstilbud.

Og i forhold til tiderne vi er i, hvor hygiejnen både hjemme, men særligt i institutionerne er i højsædet pga. Corona, er det virkelig en bonus at BAKOBA kan komme i vaskemaskinen og vaskes ved 40 grader. Det kan både komme direkte i maskinen, men også i en stofpose, som faktisk medfølger hvis du køber BAKOBA EDU-sættet, som vi modtog, men du kan også anvende et dynebetræk.

De fire BAKOBA byggepladder har mine børn brugt til at bygge deres huse, rumstationer og så videre op på. Men de også blevet brugt, som siddeunderlag og løbebane da pladerne er forholdvis skridsikre. De er også blevet brugt til at konstruere en kasse de selv kunne være i, da pladerne kan sættes sammen.

BAKOBA er en vinder

BAKOBA er har vundet den internationalt anderkendte pris “Red Dot”, men de har også vundet mine børns hjerter og også min begejstring både som mor og pædagog. Jeg er sikker på at BAKOBA snart bliver noget alle børn kender. De uanede muligheder for byggeri og kreativitet er helt igennem fantastiske og alle kan være med.

Mine børn knækker tungen på navnet BAKOBA, men på sigt er jeg sikker på at legetøjet BAKOBA bliver noget alle børn kender og bliver en selvfølgelighed på børneværelset, på lige fod med fx LEGO.

Desuden er jeg ret sikker på at BAKOBA snart vil kunne findes i mange insitutioner, selvfølgelig fordi det er rigtig godt konstruktionslegetøj, som fanger både piger og drenge. Men også pga. det er lydløst og nemt at rengøre.

Både mor, far og børn, ja selv morfar har bygget med BAKOBA og vi er alle vilde med det og der leges med det flere gange om ugen.

Den eneste klage kom fra min søn Karl på 5 år, men den kan vi ikke klandre BAKOBA for. Han ville ønske vi havde et badekar, så han kunne tage sine byggerier med i bad.

Jeg vil anbefale BAKOBA både til børnehaver og fritidstilbud, da det virkelig rammer ind i en bred målgruppe af børn fra 3år og op efter.

Ofte høre jeg forældre spørge hvad de skal finde på at give deres piger og drenge i jule- og fødselsdagsgave; fremover vil mit svar helt klart være BAKOBA!

BAKOBA styrker kreativiteten, dyrker fantasien og du er sikret timevis af leg.

- Marianne Gaardsdal

Anmeldelse af legetøjBakobaCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen