Alder: Fra 6 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 - 5 spillere
Fabrikanten
Alga står bag dette spil Afrikas stjerne, Alga startede som en lille virksomhed i 1917. Det var en svær tid, den første verdens krig var i gang, Finland blev selvstændigt og der var revolution i Rusland. Alga startede med at producere forsyninger og postkort og var grundlæggere for det svenske nyhedsbureau. I 1938 Kom deres første spil til verden det var monopoly som på dansk er matador. Afrikas stjerne kom først til i 1951 og blev udgivet af den finske spil designer Kari Mannerla.
Spillets indhold
1 Spilleplade
5 spillebrikker i hver deres farve
30 plastik brikker (1 Afrikas stjerne, 2 rubiner, 3 smaragder, 6 togpas, 8 visum hæfter, 4 røvere og 6 sorte huller.
Penge sedler
Spillet
Alle 30 brikker ligges med bagsiden op af og blandes grundigt, de placeres på de orange felter på spillepladen. Der er en af deltagerne, der passer banken. Deltagerne får inden start udleveret 5000 kr.
Hver spiller vælger en farvet spille brik og stille den enten i Tanga eller Cairo efter eget valg. Den der slår det højeste øjne på terningen vinder retten til at starte og det går derefter i uret retning.
Den deltager der finder Afrikas Stjerne og medbringer den til Cario eller Tanger vinder. De andre spiller har stadigvæk mulighed for at vinde, ved at få et visum og bruge det til at komme til Tanger eller Cario, før spilleren der har medbragt Afrikas Stjerne kommer frem og dermed, kan der vindes uden at have Afrikas Stjerne.
Brikkernes betydning
Sort hul
Afleveres til banken og der sker intet.
Topas
Sælges til banken for 3000 kr men til dobbelt pris, hvis den ligger på Guldkysten
Smaragd
Sælges til banken for 4000 kr men til dobbelt pris, hvis den ligger på Guldkysten
Rubin
Sælges straks til banken for 5000 kr men til dobbelt pris, hvis den ligger på Guldkysten.
Røver
Får du en røver, mister du alle dine penge. Pengene afleveres til banken.
Har du ingen penge, så skal brikken bare afleveres til banken.
Hvis du er på en ø og bliver overfaldet af en røver, og derfor ikke har penge til en billet, skal du springe en omgang over, og næste gang det er din tur må du tage skibet uden at betale.
Visum
Du kan ikke bruge visum'et, hvis Afrikas Stjerne ikke er fundet og det skal bare afleveres til banken. Men er Afrikas Stjerne fundet af en anden deltager, og du vender et visum skal du beholde brikken og forsøge at komme først til Tanger eller Cario og dermed vinde spillet.
Afrikas Stjerne
Er spillets vigtigste brik. Den deltager som vender Afrikas Stjerne skal beholde den og derefter hurtigst muligt rejse til Cario eller Tanger, komme først og dermed vinde.
For den spiller, der har Afrikas Stjerne eller et visum og er på vej mod Tanger eller Cario, gælder der almindelige regler for at flytte spillebrikken til lands, vand og i luften.
Steder med specielle regler:
Kapstaden
Den spiller der først kommer her til får 5000 kr. af banken
Guldkysten
Den spiller, der finder en ædelsten her, får dobbelt betaling for den.
Slavekysten
Den spiller, der finder et sort hul her, skal spinge en omgang over
St. Helena
På siderne af øen er sørøverne på lur. Landes der på et af de blå felter omgivet af en sort ring, kan spilleren kun fortsætte hvis der slås en 1'er eller 2'er
Sahara
Den spiller, der lander på det hvide felt omgivet af en blå ring, bliver overfaldet af beduiner og kan kun slippe fri ved at slå en 1'er eller en 2'er.
Til lands.
Vejen er mærket med hvide linier og hvide prikker. Det gratis og flytte til lands.
Der kan rykkes det antal øjne terningen viser, eller der kan vælges at blive stående.
Når det er din tur kan du rykke det antal øjne du slår, du kan flytte din spillebrik til lands, til vands og fly, eller blive stående. Lander du på en orange prik med en brik på, skal du slå 4, 5 eller 6 for at vende den, gør du ikke det, kan den vendes ved at betale 1000 kr.
Vender du en brik, skal du rette dig efter hvad brikken viser.
Selv om du lander på en brik, behøver spillerne ikke vende den.
Til vands.
Søvejen er mærket med blå steger og punkter.
Spillerne kan rejse med skib fra en orange cirkel, det koster dog 1000 kr. som går til banken.
Når du sejler flytter du via de blå prikker, det som terningen viser, når du en orwnge cirkel skal du blive stående selv om terningen viser mere.
Ligger der ingen brik på cirkel, går turen blot videre til de andre spillere. Ligger der en brik skal du slå 4, 5 eller 6 for at måtte vende den eller betale 1000 kr.
I luften med fly
Flyruterne er lavet med de orange streger fra orange cirkel til cirkel. Det koster 3000 kr for flybilletten og der kan flyttes derefter direkte i samme tur uden at kaste terningen.
Flybilletten gælder kun frem til næste orange cirkel og der må igen købes en ny flybillet til 3000 kr.
Ligger der brikker på de orange cirkler, er det de samme regler, 4, 5 eller 6 skal slå for at måtte vende den. Ellers kan den vendes ved at betale 1000 kr til banken.
Vores erfaringer
Spillet er nemt at gøre klar til at spille, det tager kun 3-5 minutter at sætte op. Spillet har nogle ret kompliceret regler, men det også dem der gør det sjovt og spændende fra gang til gang og spille.
Fordi spillet har nogle kompliceret regler, er vores erfaringer at aldersgrænsen på 6 år er helt optimalt.
Spillet tager et sted mellem 10 og 30 minutter og for at spille en omgang. Selvom et spil tager et godt stykke tid, tager vi tit og ofte, lige et spil mere.
Vi elsker simplehen Afrikas Stjerne! Det er et sjovt, spændende og nervepirrende spil, hvor reglerne kan gradbøjes, så selv de mindre børn kan være med.
Hjemme hos os, er det især Agnes på 4 år der spiller det og oftest med storebror Lucas på 14 år. I ferien spillede de også med deres fætre på 8 og 6 år og med stor glæde.
Der ingen tvivl om, at spillet er blevet Agnes nye ynglings spil :-) Hun vågner tit om morgen og spørger som det første, om vi skal spille Afrikas stjerne.
Undervejs i spillet kan alt ske, der røvere, beduiner og store ædelsten. Børnene har nerverne uden på tøjet og venter i spænding på, at vende brikker og se hvad der venter dem på deres færd rundt i Afrika.
Vi har oplevet, at der kan være mange følelsesmæssige rutcheture igennem spillet for de mindste, men det lærer dem, at nogle gang taber man og andre gange vinder man og at det er okay.
Vi har tit og ofte en snak om Afrika, menneskerne, feriestederne, attraktionerne, beduiner og dyrene, imens vi spiller, dermed kan man få en en masse ny viden.
Jeg husker selv Afrikas Stjerne fra min egen barndom og jeg var selv, lige så begejstret som barn, som Agnes er for det.
Det er kommet ind på første pladsen på Agnes liste over gode, sjove og spændende børne og familie spil.
Spillet er nemt at have med og det har vi også haft stor gavn af.
- Tine Rasmussen