...som de voksne godt gider at spille med deres børn
"Ideen med dette indlæg er at give nogle forslag til spil, man som børnefamilie kan anskaffe sig, hvor forældrene kan spille med børnene uden at rulle lidt med øjnene først, men rent faktisk have lyst til at spille spillene ?"
Vi elsker at spille, og vil selvfølgelig gerne give denne glæde videre til vores børn – også fordi man kan lære mange gode ting af at spille spil. Ikke kun læringsspil hvor man f.eks. skal regne eller stave, men helt basale ting som at skiftes til at have tur, at der er nogle regler, der skal overholdes og sådan nogle ting.
Desværre er der rigtigt mange børnespil, der er jævnt kedelige at spille med sine børn. Sådan er det jo bare, der er jo grænser for hvor avanceret det kan være i spil, der er målrettet til 5-6 årige (eller endnu mindre), men vi har godt nok spillet mange spil, hvor man skal slå med en terning og rykke sin brik og det er det.
Indimellem støder man dog på et spil, hvor man tænker ”hey, det er da egentlig ret godt det her!”, enten fordi der er noget humor i der opvejer det trivielle, eller fordi der rent faktisk er valg at foretage i spillet, der påvirker udfaldet i stedet for bare en terning.
Ideen med dette indlæg er at give nogle forslag til spil, man som børnefamilie kan anskaffe sig, hvor forældrene kan spille med børnene uden at rulle lidt med øjnene først, men rent faktisk have lyst til at spille ?
De fleste af spillene på listen her er målrettet børn på 5-6 år – dem til mindre børn bliver for simple til at nå denne liste, og når vi når dem, der er angivet til 8+, er vi ved at være oppe i familiespil genren fremfor børnespil.
Vi har i hvert fald mange spil, vi voksne spiller, som egentlig er angivet til 7-8 år (f.eks. Carcassonne og Ticket to Ride: Europa).
Rækkefølgen på spillene i dette indlæg er ikke en rangering!
Vi kan lide dem alle sammen, men af forskellige grunde, så jeg kan ikke sætte en prioritering på dem.
Listen er blevet til på baggrund af de spil, vi har spillet med vores datter Marie på 6 år, så der kan sagtens være gode spil, der ikke er med. Det her er spil vi har prøvet, og synes er gode og gerne vil anbefale til andre.
Ticket to Ride – First Journey
Et af Maries yndlingsspil er Ticket to Ride – First Journey (eller bare ”togspillet” herhjemme ?).
Det er en børneudgave af Ticket to Ride: Europa, som vi voksne er meget glade for, og Marie ville også meget gerne spille det, da hun så os spille. Det var dog lige avanceret nok til hende, men da vi så børneudgaven, røg den straks på hendes ønskeseddel, og hun fik det til sin 6 års fødselsdag.
Det var et hit lige med det samme! Det er simpelt nok til at hun kan finde ud af det, men stadig er der valg at foretage, så det er lidt meningsfuldt for os voksne også.
Jeg vil egentlig ikke komme med en lang smøre om det, da der findes en rigtig god anmeldelse af det her, men vil måske lige tilføje at hvis der er en ting jeg måske savner fra voksenudgaven, er det de åbne kort man kan vælge, udover at trække blindt fra en bunke.
Det gør bare at man har lidt bedre mulighed for at samle det man gerne vil have, i stedet for at man skal være heldig når man trækker. Man kan dog bare tilføje dette selv, men det undrer mig lidt at det ikke er i de officielle regler.
Ticket to Ride – First Journey vandt fuldt fortjent Årets Børnespil ved Guldbrikkens uddeling i 2017. Det angives til at være fra 6 år.
Catan Junior
Catan Junior er et andet spil, der er en børneudgave af et meget succesfuldt voksenspil.
Hvis man ikke kender Catan, kan jeg hurtigt fortælle at det er et spil, der handler om at samle ressourcer ved at bygge landsbyer ved nogle ressourcefelter, og så være lidt heldig med terninger – samt være god til at handle med de andre spillere.
Catan er et fantastisk spil, som i skrivende stund har solgt over 40 millioner eksemplarer! Nåh, men det var jo børneudgaven det skulle handle om…
Catan Junior gør det rigtigt godt med at barbere sin berømte stamfader ned til børnehøjde, ved at simplificere flere af tingene fra originalen, samt udelade andre (f.eks. er der ingen handel af ressourcer mellem spillerne), og man vinder også på en hel anden måde, nemlig ved at bygge 7 pirathavne – jeps, spillet har simpelthen pirat-tema!
Det er lykkedes rigtigt godt at lave et spil, der rammer lige ned i målgruppen (det er angivet til at være fra 6 år), og stadig have følelsen af Catan.
Samtidig er det også godt lavet med et flot spillebræt og lækre komponenter som detaljerede plasticfigurer med skibe og havne og ”papegøjekort”, som Marie elsker (i en grad så hun gerne bruger alle sine ressourcer på dem, i stedet for at bygge skibe og havne ?).
Du kan læse mere om Catan Junior i denne anmeldelse, og hvis du også skulle være interesseret i voksenudgaven, kan du læse mere om den her.
Stone Age Junior
Stone Age Junior er igen et spil, som er en børneudgave af et voksenspil.
Denne gang er det spillet Stone Age, og det er den eneste af de tre her på listen, som jeg ikke har prøvet i voksenudgaven. Efter at have prøvet børneudgaven, er jeg dog ikke i tvivl om at jeg skal have anskaffet Stone Age på et tidspunkt, for Stone Age Junior er et rigtigt godt børnespil efter min mening.
Det er egentlig ret simpelt – man samler ressourcer ved at flytte rundt på et bræt, hvor der ligger ressourcer på de forskellige felter på brættet. Når man har ressourcer til at bygge en hytte (som kan have forskellige priser, der er altid 3 forskellige tilgængelige) skal man ramme hyttefeltet, hvorefter man kan få lov til at købe en hytte.
Det, der rigtigt gør Stone Age Junior godt, er at man ikke slår med en terning for at komme rundt på brættet. I stedet ligger der nogle runde brikker rundt om spillepladen, hvor der er påtrykt terningsider eller ressourcer.
Til at starte med er de alle vendt med billedsiden nedad, og man vælger så hvilken man vil bruge når man har tur. Brikken bliver så afsløret, og man rykker det antal øjne den viser, eller hen på den ressource den viser.
Næste spiller kan så vælge mellem alle de ikke-vendte brikker, så hvis jeg lige har vendt terningen med 4 øjne, kan den næste altså ikke få en 4’er.
Hver gang der er nogen, der lander på hytten, vendes alle brikkerne om, og nu er det om at huske, hvor de forskellige ligger, så man kan ramme der, hvor man gerne vil. Dette gør at det ikke bare er at slå med en terning og flytte eller samle ting, men at man pludselig selv til en vis grad, har indflydelse på hvor man flytter hen.
Samtidig er Stone Age Junior bare super flot lavet! Illustratoren har fået en masse sjove detaljer med, og komponenterne er gode og solide.
Stone Age Junior vandt prisen for Årets Børnespil i Tyskland (Kinderspiel des Jahres), hvilket er en af de største spilpriser der findes. Det angivet til at være fra 5 år, og det tænker jeg ikke er helt hen i vejret.
Vikingernes Dal
Vikingernes dal er et af vores nye bekendtskaber, da vi læste denne anmeldelse og så måtte prøve det – og jeg må sige at det overraskede positivt ? Vi kan godt lide når børnespil træner et eller andet samtidig med at være underholdende at spille, men der skal altså også være plads til spil, som bare er sjove.
I Vikingernes Dal skal man simpelthen daske til en kugle for at vælte tønder for at få vikingerne til at gå planken ud og falde i vandet, så man kan få guld!
Lyder det en smule forvirrende? Prøv at læse anmeldelsen, og gå så ud og anskaf spillet, for det er egentlig ret sjovt at prøve at ramme de rigtige tønder (der går faktisk en smule taktik i det) med en stor kugle, som man dasker til med en vikingepapfigur ? Og så skader det i hvert fald ikke at man putter sine mønter i et vikingeskib af pap!
Vikingernes Dal har også vundet en del priser, heriblandt både Årets Familiespil ved den danske Guldbrikken og den nok mest prestigefyldte spilpris der er, nemlig Spiel des Jahres i kategorien børnespil (Kinderspiel des Jahres) i 2019. Selvom smag og behag selvfølgelig er forskellig, vidner det i hvert fald om en vis kvalitet.
Klodsmajor
Næste spil på listen er en ægte klassiker! Klodsmajor blev Årets Børnespil helt tilbage i 1988, og det holder stadig max! I Klodsmajor skal man med en rolig hånd, prikke klodser ud af et tårn, og putte dem på toppen af tårnet, så det hele tiden bliver højere og mere ustabilt. Den der får tårnet til at vælte, er Klodsmajor.
Her er et spil, der faktisk er lige godt til børn og voksne. De ovenstående spil på listen er børnespil, der efter vores mening er væsentligt bedre end gennemsnittet, men Klodsmajor er et spil, man også kan spille uden ungerne.
Reglerne er ekstremt simple, så man kan have børn med helt ned til 3-4 år, men spillet bliver bedst når de når en alder, hvor de kan styre motorikken nok, til at tårnet når at blive lidt højt, før det vælter.
Læs evt. en anmeldelse af Klodsmajor her. Det er angivet til at være fra 6 år, og det passer ikke helt dårligt, hvis man skal have noget spil ud af det, inden tårnet vælter.
Cirkus Topito
Cirkus Topito har et lille element af Klodsmajor, da det også er noget med at stable klodser og styre sin motorik, men samtidig er konceptet bliver udvidet lidt.
I Cirkus Topito får man nogle kort, der viser hvordan nogle figurklodser skal stables, og så gælder det om at få klodserne til at matche kortene. Det er bare ikke altid lige nemt, når de andre spillere også skal få dem til at passe med deres kort ?
Man har 4 forskellige kort på hånden, så man har lidt forskellige opstillinger man kan gå efter, og dermed kan man jo skifte kurs, når modstanderne flytter rundt med brikkerne.
Der er både elementet af motorik og balance, men der er også en smule taktik i det, hvis man opdager hvad de andre spillere måske har gang i, så man kan prøve at forpurre det. Det er rigtigt godt at spille sammen med børn, og Marie på 6 kan ret fint overskue de 4 kort, og opdage når der er en stak brikker, der passer – hvilket også kan ske, når en modstander har flyttet rundt på dem.
Hun er dog ikke så god til at håndtere hvis hun vælter med en stak, når hun flytter dem, så der går nok lidt inden det bliver hendes yndlingsspil, men vi voksne kan godt lide det ?
Når Marie bliver lidt bedre til at håndtere modgang, er jeg også sikker på at det vil være et hit, for hun kan egentlig rigtigt godt lide det så længe det går godt, men hvis hun vælter en stak, bliver det for meget. Heldigvis er børn forskellige, så hvis man ikke tager det helt så tungt som vores tøs, er det et fremragende spil at spille med sine børn.
Cirkus Topito vandt Årets Børnespil ved Guldbrikken 2018. Det er angivet til at være fra 6 år, og det tror jeg passer helt fint.
Du kan læse en mere detaljeret anmeldelse (det var den, der fik os til at prøve det) af Cirkus Topito her.
Cluedo Junior
Cluedo Junior er endnu en børneversion af et kendt voksenspil. I Cluedo Junior skal man ikke, som i storebroren, opklare et mord, men i stedet finde ud af hvem, der har spist et stykke af kagen samt hvornår det skete og hvad den skyldige drak til ?
Der er ikke så meget deduktion og taktik i juniorudgaven, da man flytter rundt og kigger på ting, og dermed kan udelukke alt andet end løsningen, hvor man i voksenudgaven skal være lidt taktisk i de formodninger man fremsætter (formodninger er ikke en del af juniorudgaven). Alligevel er det et hyggeligt spil, og rammer målgruppen godt (det er angivet til at være fra 5 år, og Marie på 6 kan i hvert fald fint spille det).
Du kan læse en anmeldelse af Cluedo Junior her, og se om det kunne lyde som noget for dig og din familie.
Santorini
Santorini er kommet lidt med på et ”wildcard” selvom jeg startede med at skrive, at jeg ikke ville tage spil fra 8+ med, fordi så var det ikke børnespil længere.
Santorini er dog en undtagelse fra dette, da det egentlig er angivet til at være fra 8 år, men vi har spillet det med Marie, og fundet ud af at det sagtens kan spilles af et barn på 6 år.
Dermed har man pludselig et spil, der både er super godt at spille med 2 voksne, men som man også godt kan spille med sit barn på 6 år, og det var jo egentlig hele meningen med hele denne liste ?
Santorini er et lidt skaklignende spil, men hvor der er puttet et flot tema på, så det bliver rigtigt indbydende. Læs hele anmeldelsen af Santorini her!
Taktikken er i højsædet, og spiller man det med en 6-årig, vil man nok vinde relativt nemt de første mange gange, men jeg synes det er underholdende alligevel – og så nyder jeg, når min datter gerne vil spille spil, hvor man skal bruge hjernen ?
Lad dig for øvrigt ikke skræmme af det engelske logo på billedet – selvom spillet er i en udenlandsk version, vedlægger Legebyen danske spilleregler, og desuden er reglerne dejligt simple.
Honorable mention: Vildkatten
Jeg slutter med et par spil, som ikke helt nåede listen, men alligevel fortjener at blive nævnt. Det første er Vildkatten, som findes i 4 udgaver – My First Vildkatten med 36 brikker for de helt små, samt versioner med 300, 400 og 500 brikker.
Vi har den helt lille samt den med 400 brikker, og Stine på næsten 3 er (og har været længe) fuldstændig tosset med den lille version, mens Marie er glad for den store.
Grunden til at de kun får en ”honorable mention” i min artikel, er at jeg synes det er lidt svært at få et regulært spil ud af det, men det er sjovt nok at sidde og se hvem der kan finde billeder hurtigst – og så træner det ungernes overblik og reaktionsevne (og i den lilles tilfælde også ordforråd – jeg var lidt imponeret da hun kunne udpege en aubergine ?).
Læs evt. en anmeldelse af My First Vildkatten her.
Honorable mention: Børne Alias
Børne Alias er en version af det kendte Alias, som er målrettet til børn før de kan læse.
I Alias skal man forklare ord til sine holdkammerater, og i Børne Alias har man så lavet kortene så de har billeder i stedet for ord.
Grunden til at det ”kun” havner under honorable mentions er, at det ofte bliver lidt for nemt for de voksne, og når man (som vi har spillet det) er 3 voksne der spiller med 1 barn, har man et rent voksenhold, som vil have det for nemt.
Har man dog et af de andre Alias spil, så kan voksenholdet bruge kortene derfra, og så har man pludselig et rigtigt godt spil at spille med børn!
En lille ulempe kan være at man skal være 4, så det er svært at spille bare derhjemme, hvis man kun har 1 barn ?
Børne Alias vandt Årets Børnespil ved den danske spilpris Guldbrikken i 2015. Læs en anmeldelse af Børne Alias her!
Honorable mention: Poohat
Poohat er et spil om reaktioner, og det faktisk ganske sjovt. Grunden til at det ”kun” får en honorable mention, er at det er lidt ubalanceret mellem børn og voksne, men en del af det kan udlignes med lidt husregler.
Der er indlagt fin toilethumor (billederne på kortene har noget med at gå på toilet at gøre, og når man taber en runde, får man en gummilort på hovedet), og selve spillet er faktisk slet ikke ringe som et reaktionsspil, men som børnespil er der lidt for stor forskel på børn og voksne, hvis man ikke laver nogle husregler.
Læs en anmeldelse af Poohat her, hvis du vil vide lidt mere...
Til gengæld kunne jeg sagtens se os spille det, bare en gruppe voksne med lidt alkohol på bordet ?
- Kim Larsen