Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Genbrugbart Plast | Antal: 1 stk med 20 dele tilbehør | Mærke: Little Tikes
"En detalje som jeg er rigtig glad for er, at Little Tikes har indrettet isboden med en parasol, som beskytter mod direkte sol. Parasollen er med til at gøre lemonade- og isboden ekstra hyggelig og virkelighedstro. På parasollen kan man montere den medfølgende klokke. Klokken er nem at ringe med, så kunderne kan høre, at boden er i nærheden..."
En anmeldelse af 2-i-1 Lemonade & Isbod fra Little Tikes
Sommeren nærmer sig med hastige skridt og det er derfor tid til is og kolde drikke. Men denne smarte 2 i 1 lemonade- og isbod kan jeres barn servere is og drikke både indendørs og udendørs. Allerede da posten kom med den store kasse, var Villads på 1,5 år vild af begejstring. Han kunne næsten ikke være i sig selv af bare spænding.
Jeg kunne hurtigt se, at jeg skulle i gang med at samle, inden legen kunne starte.
Villads fik derfor lov til, at se nærmere på noget af det medfølgende tilbehør, mens jeg hurtigt startede samlearbejdet.
Heldigvis var vognen utrolig nem at samle, der skulle ikke bruges noget værktøj, delene skulle blot trykkes korrekt sammen. I kassen var der en nøjagtig og simpel samlevejledning, så allerede efter få minutter og et par klik lyde, så var boden klar til leg.
Sættet indeholder mange tilbehørsting, som er med til at gøre legen mere realistisk.
Tilbehøret består af følgende dele:
- To skåle.
- To krus.
- To små skeer.
- En ske til at lave iskugler med.
- To skiver citron.
- En kande til lemonade.
- Et stykke kridt. (Til tavlen/skiltet, som sidder på siden af vognen, hvor man evt. kan skrive pris på de forskellige is eller lemonade som man sælger).
- To sandwich is, en med hvid i midten og en med lyserød i midten.
- En trefarvet is på pind.
- Fire små ispinde, som man kan sætte sammen via velcro så det kan blive 2x2 større is i stedet.
- Tre vafler til is.
- Tre iskugler til vaflerne. En grøn, en gul og en lilla.
- En klud/viskestykke som kan hænge på siden af boden.
Little Tikes har skrevet, at boden henvender sig til børn fra 2 år. Villads er kun lige blevet halvandet år, men vognen passer helt perfekt i størrelsen til ham og han er helt vild med den!
Villads lyste op og var et stort smil, da den lille fine lemonade- og isbod var færdigsamlet og legen kunne starte. Han gik straks i gang med at undersøge de mange spændende detaljer.
Den flotte lemonade- og isbod fra Little Tikes er lavet i plastik, som derfor holder til masser af leg både inde og ude.
Villads lyste op og var et stort smil
Boden kan nemt og ubesværet køres rundt, når barnet gerne vil sælge is og lemonade fra en anden placering.
Vognen har et praktisk håndtag i den ene side og den har to ben og to hjul, så selv de mindste børn kan køre/skubbe med den, uden at den vælter.
Under håndtaget sidder der to små hylder, med plads til byttepenge eller skeer. I den modsatte ende er der en tavle, med mulighed for at skrive dagens tilbud. Under tavlen er der en lille hylde med plads til det medfølgende kridt.
Selve boden er flot og praktisk designet, toppen af bordet er designet med et lille rum med plads til is. For at kunne holde isen kold, så er der et låg som nemt kan åbnes og lukkes. I bordpladen er der lavet fordybninger, så barnet nemt kan stille de nylavet is eller lemonader fra sig, mens kunderne betaler.
En detalje som jeg er rigtig glad for er, at Little Tikes har indrettet isboden med en parasol, som beskytter mod direkte sol. Parasollen er med til at gøre lemonade- og isboden ekstra hyggelig og virkelighedstro. På parasollen kan man montere den medfølgende klokke. Klokken er nem at ringe med, så kunderne kan høre, at boden er i nærheden.
Villads elsker at ringe med klokken, så vi er slet ikke i tvivl om, at han gerne vil sælge is og lemonade.
Når Villads skubber afsted med boden, så ringer klokken også. Under bordpladen er der plads til opbevaring, det kan eksempelvis være til skåle eller måske til en sommerjakke, til hvis legen foregår ude i det fri og vejret skifter.
Mere om firmaet Little Tikes
Little Tikes, som er producenten bag denne fantastiske 2 i 1 lemonade og isbod laver produkter, der motiverer børnene til spændende, aktiv og fantasifuld leg, både alene og sammen med andre.
Med mange års erfaring inden for leg og udvikling, er Little Tikes efterhånden eksperter i at lave legetøj, som fanger børns interesse og som på samme tid er lavet i en kvalitet, som kan holde til børnenes leg, både indendørs og udendørs.
2 i 1 lemonade og isbod fra Little Tikes indbyder til hyggelige og lærerige rollelege, hvor flere børn kan lege sammen og på den måde styrke deres sociale kompetencer, empati, ordforråd, forståelse, turtagning, fantasi og kreativitet.
Det at lege rollelege er en helt fantastisk læringsmetode for dit barn og som et kæmpe plus, så er det også rigtig sjovt.
Little Tikes Company blev grundlagt helt tilbage i 1969 og har stadig hovedkontor i Hudson, OH.
Hos Little Tikes går de op i at producere holdbart, sikkert og fantasifuldt legetøj som børnene kan få glæde af i mange år. Mange af produkterne kan endda gå i arv til næste generation.
Little Tikes' højeste prioritet er børns sikkerhed.
De benytter derfor uafhængige, brancheanerkendte tredjeparts testlaboratorier for at sikre, at ALLE produkter er sikre og opfylder eller i de fleste tilfælde overskrider de gældende globale sikkerhedsstandarder.
Little Tikes-produkter testes derfor regelmæssigt. Little Tikes bruger ikke BPA, latex eller skadelig PVC og / eller phthalater i deres produkter.
Den farverige bod fra Little Tikes er et oplagt STEM legetøj, da den kan bruges i utrolig mange forskellige former for læring, alt efter barnets alder og udviklingsniveau.
Jeg kan se, at Villads styrker sine finmotoriske færdigheder, når han laver is, serverer lemonade og skriver på tavlen. Hånd-øje-koordinationen stimuleres også, det sker eksempelvis når Villads ringer med klokken og åbner den lille låge til kølerummet.
Stilmulerer alle barnets sanser
Jeg ser denne bod som værende et rigtig fint legetøj til at stimulere alle barnets sanser.
- Den visuelle sans, ved at se på de mange flotte farver og dele.
- Den taktile sans, ved at røre ved de mange forskellige overflader og teksturer som delene har.
- Den auditive sans, ved at han ringer på klokken og hører kundernes bestillinger.
- Lugtesansen kan også stimuleres, hvis boden er placeret ude i den friske luft og barnet på den måde ville kunne dufte græsset og blomsterne.
- Smagssansen ville kunne stimuleres, hvis I serverer rigtig lemonade eller saftevand i boden, eller hvis I serverer lidt frisk frugt eller andre snacks.
- Vestibulærsansen og bevægelsessansen kan også nemt stimuleres som en del af legen. Disse sanser stimuleres bl.a. ved at Villads går rundt med boden og finder nye spændende placeringer. Her skal han både løfte lidt i håndtaget for at gå rundt med den og måske skal han også bakke lidt for at få den helt rette placering. Som en del af legen, vil Villads også komme ned på hug op til flere gange, for at tage tingene på hylden under boden og sætte andre ting derned. Han vil også komme op på tæerne, når han skal slå parasollen op, her vil han også få brugt sine armmuskler, når den skal skubbes op og sige klik.
Når Villads leger med os eller får legekammerater på besøg, så vil lemonade og isboden uden tvivl blive brugt til mange spændende rollelege og det er derfor også en rigtig god mulighed for, at styrke den verbale kommunikation på.
Den er et stort hit og bliver brugt hver eneste dag
Jeg er allerede nu overrasket over, hvor dygtig Villads er til at “lade som om”. Han tager et krus og lader som om han hælder lemonade i kruset, så sætter han det hen til munden og lader som om han drikker det.
Jeg er bevist om, at børn begynder at udvikle evnen til at lege rollelege, allerede fra etårsalderen, men alligevel overrasker det mig, at Villads er så dygtig til at lege og leve sig ind i legen.
Den lille bod har fået plads inde midt i vores stue, så Villads nemt kan komme til den, den er et stort hit og bliver brugt hver eneste dag. Når vejret tillader det, så løfter jeg vognen ud i haven.
Villads elsker også at løbe rundt med boden ude i haven og den får ofte en placering ved siden af legehuset.
Når Villads holder pause med legen ved isboden, så går han en tur ind i legehuset, eller hvem ved, måske er det en del af den samme leg.
Little Tikes 2 i 1 lemonade og isbod er i en rigtig god kvalitet, som sagtens kan holde til at blive leget med i timevis, både indendørs og udendørs. Villads elsker den lille bod og jeg er derfor ikke i tvivl om, at jeg selvfølgelig kan anbefale den til andre, både til private og til institutioner.
Der er mange ekstra dele og mange spændende lærerige muligheder, som flere børn nemt kan være en del af.
- Carina Lund