Moon-Car BIG anmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 - 99 år | Mål: L:128 x H:79 cm. | Vægt: 30 kg. | Max. Brugervægt: 100 kg. | Materiale: Pulverlakeret stål | Dæktype: Luftgummi eller Punkterfri | Mærke: Moon-Car | Producent: RABO

"De fleste af os kender Moon-Cars fra da vi selv gik i fritidsklub, hvor de robuste gule Moon-Cars var populære og der sad altid mindst ét barn på. På trods af at de konstant var i brug, så har de robuste køretøjer intet problem med at holde i årtier. I min egen barndom havde jeg mange gode og hyggelige stunder, mens jeg kørte rundt på en Moon-Car på legepladsen..."

En anmeldelse af Moon-Car BIG gokarten

Jeg har valgt at skrive en anmeldelse af Moon-Car BIG fra RABO, da min familie har gode erfaringer med denne gule Moon-Car gokart.

Jeg er mor til en teenagedreng med særlige behov, Marcus har bl.a. diagnosen Infantil autisme. Han er eksempelvis udfordret motorisk og kan derfor ikke cykle på en almindelig tohjulet cykel. På trods af dette, så vil han selvfølgelig rigtig gerne køre på noget, da han elsker fart. Marcus har derfor igennem hele sin barndom, kørt rigtig meget på Moon-Car.

De sidste 7 år, har vi haft en Moon-Car BIG med de almindelige luftgummihjul. Da jeg i sin tid købte denne Moon-Car, vidste jeg ikke, at den kunne købes med punkterfrie dæk, - det er dog heller ikke sikkert, at den kunne dengang.

Efter at Marcus og jeg har brugt det firehjulet gule køretøj rigtig meget, både på stier og i skoven, så er den punkteret en del gange. Jeg har heldigvis nemt kunne lappe dækkene, men det er ikke så fedt, at punktere på et tidspunkt, hvor der er et godt stykke vej hjem. En Moon-Car BIG er ikke så let at løfte eller trække, da den vejer ca 30 kg.

For et halvt år siden valgte jeg, at købe en ny Moon-Car BIG og denne gang, købte jeg Moon-Car BIG modellen med punkterfrie dæk. Denne model var lidt dyrere, men det var ikke meget.

Når jeg ser, hvor stor glæde Marcus har af sin Moon-Car så er jeg ikke i tvivl om, at den er pengene værd. Det at Marcus kan køre rundt på vores lille vej uden støtte og uden at jeg skal være bange for, at han vælter eller lign. giver ham en succesoplevelse og mig en stor tryghed.

En Moon-Car fra RABO kan købes i forskellige størrelser, alt efter barnets alder. De forskellige modeller kan købes med eller uden punkterfrie hjul. Jeg vil dog anbefale, at I vælger en model med punkterfrie dæk, så I ikke skal være nervøse for at punktere.

En Moon-Car kan hjælpe børn med særlige behov

En Moon-Car kan hjælpe børn med særlige behov, med at få en succesoplevelse og på den måde udvikle sig i en positiv retning. Alle børn er forskellige og deres helt egne, de har forskellige udfordringer og forskellige individuelle behov. Men fælles for alle børn er, at de er nysgerrige og interesseret i at lære.

Børn med særlige behov kan være udfordret på mange forskellige områder, nogle er motorisk udfordret, andre er udfordret socialt og nogen noget helt andet. Det handler derfor altid om, at se på det individuelle barns udviklingsniveau og behov. Med Legebyen’s udvalg af Moon-Cars, så burde det ikke være noget problem at finde den helt rigtige til jeres behov.

En Moon-Car skaber ikke kun stor glæde hos børn med særlige behov, børn uden diagnoser er lige så interesseret i at suse afsted på nye eventyr på en af de gule Moon-Cars.

Når dit barn kører afsted på opdagelse

Når dit barn kører afsted på opdagelse, om det er alene eller sammen med vennerne, så vil barnet ved hjælp af fantasien finde på nye og spændende lege. Måske kører han/hun racerløb på en stor bane med kæmpe flyvehop og stejle bakker eller måske er han/hun livredder på stranden og kører rundt på stranden og holder øje med de mange mennesker. Det kan også være at legen handler om at fange røvere eller monstre, heldigvis har børn en fantastisk fantasi, så det bliver intet problem at finde på en spændende leg.

Legebyen’s store udvalg af de populære Moon-Cars henvender sig til børn fra ca 3-15 år - med eller uden særlige behov - og både til institutioner og private hjem.

Moon-Cars vil bl.a. skabe ubeskrivelig meget glæde i specialinstitutioner, da personaleressourcerne bedre kan fordeles og børnene samtidig kan føle glæden ved muligheden for selv, at kunne køre rundt på legepladsen.

Ligeledes har Moon-Cars køretøjerne en konstruktion, der gør det muligt, at opnå større stabilitet gennem deres store sæde og brede hjul. Dette vil medføre større tryghed for alle børnegrupper, da de ikke skal være bange for at vælte eller falde af.

Moon-Car styrker og stimulerer

Med en Moon-Car fra RABO handler det om at koordinere arme og ben, for at komme frem ad og på samme tid styre udenom de forhindringer barnet møder på sin vej. Der er meget læring og udvikling i, at kører afsted på en firehjulet Moon-Car, hvilket gælder for alle børn. Udover at køreturen vil styrke og stimulere muskel- ledsansen, så vil barnet eksempelvis også styrke de grovmotoriske færdigheder, afstandsbedømmelse og koordinering.

De fleste af os kender Moon-Cars fra da vi selv gik i fritidsklub, hvor de robuste gule Moon-Cars var populære og der sad altid mindst ét barn på. På trods af at de konstant var i brug, så har de robuste køretøjer intet problem med at holde i årtier. I min egen barndom havde jeg mange gode og hyggelige stunder, mens jeg kørte rundt på en Moon-Car på legepladsen.

Herhjemme har jeg kombineret vores Moon-Car BIG med træningen om trafiksikkerhed, hvor jeg har inddraget et trafiklys i plast. Træning og undervisning er altid sjovest, hvis det kombineres med leg.

Da Marcus var omkring 4 år gammel, var hans grovmotorik en større udfordring, end den er den dag i dag. Jeg gjorde derfor alt for, at træningen blev sjov. Han kunne ikke køre på en Moon-Car dengang, hans muskel- ledsans var langt fra som den burde være. Det var derfor utrolig hårdt for Marcus, at komme frem ad på en Moon-Car, uden at jeg skubbede bagpå. For at gøre denne træning sjovere, fik han Batman udklædningstøj på og så havde jeg sat kegler op udenfor, som han skulle køre hen til. Hver gang han kom hen til en kegle, klappede jeg hel vildt, roste ham og gav high five. Motivation og anerkendelse er så vigtigt, når et barn skal lære noget nyt og/eller noget svært.

Lidt mere information om producenten RABO

Bag de sjove gule Moon-Car gokarts står producenten RABO, som udvikler og producere den ikoniske gokart, lige her i Danmark.

RABOs produkter bliver solgt over hele verden, via et netværk af autoriserede repræsentanter og forhandlere.

De gule RABO-Cykler og RABO-Moon-Cars er designet så sikkerhed, kvalitet og funktionalitet er helt i top.

RABO’s køretøjer indbyder til sociale interaktioner mellem flere børn, samt lærer børnene at vise hensyn, turtagning og samarbejde.

Alle RABO-produkter lever op til de strenge TÜV-krav for sikkerhedsafprøvning og bærer den europæiske CE-mærkning, der kun tildeles produkter, der består sikkerhedskravene i EN71.

Vores mening om Moon-Car BIG gokarten

Vi har efterhånden brugt vores Moon-Cars rigtig meget og det at de også kan holde til mig, ser jeg som en fordel.

Med to Moon-Cars BIG, har vi kunne køre om kap og vi har kørt en længere tur sammen. Selvom folk kiggede lidt, da vi kom kørende, så var det hel vildt hyggeligt.

Vi er utrolig glade for, at have købt en Moon-Car BIG med punkterfrie hjul, det er så meget nemmere og den kører bestemt ikke dårligere af at have andre dæk på. Jeg kan faktisk ikke mærke forskel, når jeg kører på dem, jeg kan næsten heller ikke se forskel. Jeg synes derimod det er fantastisk, at Marcus nu kan køre op og ned ad kantsten og køre på grus, uden at jeg skal til at lappe et dæk efterfølgende.

Jeg er imponeret over kvaliteten på disse Moon-Cars. De kan virkelig holde til at blive brugt igen og igen, og så endda i al slags vejr. Er du klar over hvor sjovt det er, at køre rundt i sne?

Vi parkerer vores inde i skuret, for at forlænge levetiden og for at de ikke forsvinder. En Moon-Car BIG fylder selvfølgelig en del, men jeg plejer bare at tippe dem op på baghjulene, så de står lodret, så fylder de ikke helt så meget.

Vores Moon-Car BIG med punkterfrie hjul er ikke kun populær hos Marcus og jeg selv, den bliver også altid fundet frem, når vi har besøg af vennernes og familiens børn. En Moon-Car er heldigvis kønsneutral, den fanger interessen hos både drenge og piger. Vi har endnu ikke haft besøg af nogen børn, som ikke kender en Moon-Car i forvejen, det gule køretøj er og bliver populært hos børnene i generationer.

Min venindes pige på 10 år, har ofte kørt rundt i haven og i området omkring vores hus. Hun hygger sig, når hun kører afsted og det at vores Moon-Cars er BIG modellen, så betyder det at det er den store model, som henvender sig til børn fra 10 år.

Min ældste søn Marcus, er i dag 16 år gammel og han kan stadig passe BIG modellen, hvilket jeg også selv kan.

Jeg har intet negativt at sige, om de gule robuste Moon-Cars med de brede dæk. Det at de seje køretøjer kan købes i forskellige størrelser gør, at der er en Moon-Car som passer til de fleste børn.

Nyd en sjov og god leg, mens fantasi og motorik bliver styrket.

- Carina Lund

Læs også blogindlægget om RABO tricycles køretøjer og børnecykler

Læs også blogindlægget om populært motoriklegetøj fra Gonge

Læs også anmeldelsen af Andreu's Roman Chariot 3-hjuleren

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjMoon-carRabo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen