Alder: Anbefales fra 15 år | Spilletid: 20 - 40 min. | Spillere: For 2 - 6 deltagere.
"Selv som et par, der har kendt i hinanden i flere år, kan spillet gøre os klogere på hinanden, og også én selv. Alligevel vil vi også glæde os til at finde spillet frem, når vi igen kan ses med venner og familie. Nogle svarmuligheder henvender sig nu bedst til mere end to spillere…"
En anmeldelse af det grønne EGO spil
Et mere eller mindre nedlukket Danmark, giver virkelig mulighed for tid til samvær i hjemmet, og så er brætspil altså bare en favorit herhjemme.
Vi har været så heldige at få lov at kigge nærmere på brætspillet “EGO- hvem er jeg” - og det skal helt klart på hylde med de bedste brætspil.
Brætspillene EGO er udgivet i forskellige “farver”. Det første der udkom var rødt med titlen “EGO RØD - Hvem er du?”. Herefter udkom det grønne “EGO GRØN - hvem er jeg” og sidenhen yderligere tre EGO-spil “EGO BLÅ - Hvem er vi? (familieudgaven)”, og "EGO GULD", samt "EGO Billeder".
Vi havde store forventninger til lige netop dette EGO spil, da det gik hen og vandt "Guldbrikken" for Årets Voksenspil i 2010. Ideén med spillet er, at man skal lære sig selv og de andre deltagere bedre at kende.
Indhold og udpakning:
Ud af den sorte æske med det grønne logo pakkede vi i alt 420 kort ud med spørgsmål og svarmuligheder. Kortene var fordelt i tre æsker med bogstavet “e”, “g” eller “o”. Derudover medfulgte der 24 svarbrikker, 120 jetoner, en stofpose, en puljeskål, en terning og et sæt spilleregler på dansk.
EGO er beregnet til 2-6 spillere og anbefalet alder er fra 15 år. Et spil tager omkring 20-40 minutter, alt efter hvor godt, man kender hinanden mellem.
Vi placerede, som reglerne så fint beskrev, puljeskålen mellem os, og tog hver 10 jetoner. Derudover blev vi begge to udstyret med et sæt svarbrikker med 1, 2, 3 og 4 grønne prikker på.
Det hedder sig at der i puljeskålen skal lægges 10 jetoner i pr. deltager, så her røg der 20 jetoner i i alt.
Vores oplevelse af spillet
Nu var vi klar til at spille, og da jeg er nogle måneder ældre end Stine, skulle jeg starte med at slå med terningen. At der ofte er indskrevet i regelsæt til brætspil, at den yngste eller ældste starter, giver ofte anledning til et nemt godt grin, hvilket er super fint at starte et spil med :-)
Mit første slag blev “e”, og derfor skulle jeg også trække et kort fra æsken med et “e” udenpå.
Jeg læste, som man så skal, spørgmålet og de forskellige svarmuligheder op, og placerede kortet på bordet, så Stine også kunne se det. Nu gjaldt det så om, uden Stine kunne se det, at jeg skulle vælge det svar, jeg er mest enig i passer om mig.
Her kom svarbrikkerne som havde enten 1,2,3 eller 4 prikker ind i billedet. Spørgsmålet lød på"Kan musik få tårerne frem hos dig" Og svaret jeg var mest enig i, var svar "absolut", hvorfor jeg skulle lægge en svarbrik med 1 prik. :)
For Stine gjaldt det nu ikke om, hvad hun ville have svaret på spørgsmålet om mig, men i stedet hvad hun troede jeg selv havde svaret. For at angive dette, skulle Stine også anvende sin svarbrik med prikkerne på samme måde som mig - hvor prikkerne lægges ned mod bordet.
Men inden jeg kunne afsløre, hvad jeg selv havde svaret på spørgsmålet, skulle Stine finde ud af, hvor sikker hun var på sit svar, og angive det med jetoner.
Til det første spørgsmål var der kun to svarmuligheder, hvorfor max antal jetoner hun kunne satse var to.
Havde der været fire svarmuligheder kunne hun satse op til fire jetoner også videre.
Hun valgte at satse, hvad hun kunne, altså to, men hun svarede forkert :-) Derfor måtte begge de satsede jetoner ind i fælles-puljen, og ingen af os vandt nogle jetoner i denne runde.
Uanset om der gættes rigtigt eller ej, går det på tur, og derfor var det nu Stines tur.
Man skiftes til at tage turen
Om jeg kender Stine bedre, end hun kender mig, eller om jeg bare var heldig, det vil jeg ikke udtale mig om, men jeg var glad for at jeg satsede max antal jetoner, da hun havde læst spørgsmålet op.
Vi vendte på samme tid vores svarbrikker som begge viste tre øjne. Med fire satsede jetoner, og med reglen om at man får fordoblet sine jetoner ved rigtigt svar, fik jeg nu mine egne retur samt fire mere fra puljen.
Stine fik én fra puljen, fordi jeg netop havde gættet hendes svar.
Stine løb kort tid inden spillets afslutning tør for jetoner. Spillereglerne siger her, at når en spiller løber tør for jetoner kan personen ikke længere gætte eller, naturligt nok, satse jetoner på de andres svar. Istedet må man vente til det bliver ens tur igen og håbe på, at man her kan vinde nye jetoner.
En vinder findes...
Vinderen er fundet, når der ikke er flere jetoner tilbage i puljen, og der er optalt hvem af spillerne der har flest jetoner. Spilleren med flest jetoner har vundet - og det blev altså mig i første spil :-)
Selv som et par, der har kendt i hinanden i flere år, kan spillet gøre os klogere på hinanden, og også én selv.
Alligevel vil vi også glæde os til at finde spillet frem, når vi igen kan ses med venner og familie. Nogle svarmuligheder henvender sig bedst til mere end to spillere, da man her skal tage stilling til, om det er “personen til højre eller venstre for en”.
Disse spørgsmål sprang vi selvfølgelig bare over - og det har iøvrigt intet problem da der er virkelig mange kort. Med mange kort når man heller ikke igennem alle de første mange gange man spiller, hvilket gør spillet sjovt at spille igen og igen.
Den sidste regel der står nævnt i reglementet er, at man til hver en tid har mulighed for at nægte at svare på et spørgsmål. Det koster 2 jetoner til puljen. En situation vi ikke kom ud i under vores første par spil - men hvem ved, om det kunne ske. Fint at det er nævnt, og man har muligheden :-)
- Anders Østergaard
Læs også spilanmeldelsen af EGO Rød (Hvem er du?)
Læs også spilanmeldelsen af EGO Grøn (Hvem er jeg?)
Læs også spilanmeldelsen af EGO Blå (familieudgave af EGO)
Læs også spilanmeldelsen af EGO Guld (10 års jubilæum)
Læs også spilanmeldelsen af EGO Billeder (EGO med billeder)