Tyvenes By spilanmeldelse

Alder: Fra 14 år | Spilletid: Ca. 30 - 60 min. | For 4 spillere

"De sidste par gange, hvor brætspils klubben har været samlet, så har det været Tyvenes By vi oftest er startet med. Det er en af favoritterne lige i tiden..."

Spillets indhold

Spillet indeholder:

  • 5 spilleplader – 4 forretningsdrivende og kongens slot
  • 12 ternings i 4 forskellige farver
  • 24 morgenkort
  • 24 nattekort
  • 36 tyvekort
  • 12 kronjuvelkort (4 guld, 4 sølv og 4 bronze)
  • 52 guldmønter
  • 1 rundemarkør
  • Spillereglerne

Reglerne består af et lille hæfte med en del sider og virker lidt mere kringlet end selve spillet. Et god tip er at læse spillereglerne igennem først og dernæst hav spillereglerne lige ved hånden, når du går i gang med at spille.

Når først man har prøvet det et par gange, så er spillet nemt at forstå. Reglerne er læsevenlige.

Sådan spiller du spillet

Selve spillet afvikles i et antal spillerunder, indtil en tyvebande har sikret sig en af hver, af kongens kronjuveler. Hver spillerunde indeholder følgende 10 elementer:

  1. Oplys om du vil forsøge at stjæle en af kongens kronjuveler!
  2. Kast terningerne!
  3. Træk et morgenkort!
  4. Angrib slottet, hvis du har valgt at forsøge at stjæle en af kongens kronjuveler!
  5. Hvis du har valgt ikke at angribe slottet, så send dine tyve på tyvetogt! (her placeres tyvekort og terninger på disse)
  6. Træk et nattekort!
  7. Fordel tyvekoster i spillerundens afgørelse!
  8. Deltag i underverdenens auktionshus!
  9. Læg nyt guld frem hos de forretningsdrivende!
  10. Send rundemarkøren videre til næste deltager i urets retning (den yngste starter)

I begyndelsen af hver runde har bandelederne muligheden for at forsøge at stjæle en af kongens kronjuveler på slottet. Kronjuvelerne er skarp bevogtet på slottet og jo mere værdifulde kronjuvelerne er, jo bedre passer kongens vagter på dem. Det kræver derfor en tyvebande med en vis erfaring, for at kunne stjæle kronjuvelerne. Det kræver præcist 15, 20 og 25 i erfaring, at stjæle de forskellige kronjuveler. En tyvebande kan stjæle kronjuvelerne i vilkårlig rækkefølge.

For at en bande kan stjæle en kronjuvel, skal bande-lederen, som den første i runden fortælle, at man vil forsøge at stjæle en kronjuvel i denne runde. Derefter ligger bande-lederen et kronjuvelkort på bordet, men bagsiden opad, så ingen kan se kortet. De andre bande-ledere skal herefter fortælle om nogen af dem ligeledes også ønsker at slå til mod slottet. Når de bande-ledere, som vil slå til mod slottet har besluttet sig skal der kastes med alle bandeledernes terninger. Skulle det ske, at der er flere bande-ledere, som har valgt at forsøge at stjæle samme kronjuvel, så kan kun den ene af banderne slippe af sted med kronjuvelen. Det vil altså sige, at det er den bande, som kan vise mest erfaring, som får lov at stjæle kronjuvelen i denne runde. Morgenkortene kan have en påvirkning på udfaldet.

VIGTIGT: Hvis en bandeleder vælger at forsøge at stjæle kronjuvelerne på slottet, så kan banden ikke lade sin tyvebande deltage i nattens plyndringer af byens forretningsdrivende.

Morgenkort og nattekort
I hver spillerunde trækkes der et morgenkort og nattekort. Disse kort påvirker altid spillets gang på den ene eller anden måde. Langt de fleste kort knytter sig til en bestemt forretningsdrivende i byen, dog findes der også kort, som har større effekt på byen som helhed.

Efter bandeledernes indledende terningekast trækkes der et morgenkort med en sol på bagsiden. Kortet læses højt af bande-lederen med rundemarkøren. Beskrivelse på kortet er nu gældende indtil spillerundens afslutning. Kortet er delt op i to dele den øverste halvdel (byen) omhandler de begivenheder, som sker i byen. De kan altså påvirke tyvebandernes tyve-togter i den givende runde, men påvirker aldrig de bander, der har valgt at angribe slottet. Den nederste del af kortet (slottet) fortæller om slottet i denne runde er mere eller mindre bevogtet i forhold til normalt. Det er antallet af sværd, som viser hvor meget erfaring. Der skal enten trækkes fra eller lægges til.

Når alle bandelederne har placeret deres tyve-kort og terninger på spillepladerne, men før rundens afgørelse, trækkes der nu et nattekort med en måde på bagsiden. Ligesom morgenkortet, læses nattekortet højt af bande-lederen med rundemarkøren. Beskrivelse på kortet er nu gældende indtil spillerundens afslutning. Det vil sige, at både morgen- og nattekort gælder begge i runden.

Tyvekort
Tyvene i spillets er dit vigtigste våben til at overtage magten i byen, stjæle kronjuvelerne og vinde spillet. Tyvekortene er markeret med en daggert på bagsiden. Det er altså tyve-kortene som er med til at afgøre, hvor meget erfaring din bande har. Der findes 4 forskellige typer af tyve, med hver deres niveau af erfaring. Disse går fra 1 til 4 i erfaring. Tyvekortene holdes skjult for de øvrige deltagere. Det er først når der kæmpes om guldet hos de forretningsdrivende, at tyve-kortene kan blive afsløret. På den måde får man nys om, hvor meget erfaring de andre bander har.

Tyvetogt
I hver spillerunde står byen forretningsdrivende for skud. Bandelederen med rundemarkøren er den første, der vælger et mål blandt de forretningsdrivende i byen. Det gør man ved at placere et tyvekort med bagsiden opad ud for bandens farve på spillepladsen hos den enkelte forretningsdrivende. Derudover skal en af de 3 terninger også ovenpå kortet, hvilket før antallet af øjne på terning til tyvens erfaring. Sådan fortsætter man videre til næste deltager i urets retning. Har man flere tyvekort end man har terning, så kan man gøre følgende:

Bandelederen kan nu placere et tyvekort på en vilkårlig forretningsdrivende eller bande-lederen kan placere en terning over på et allerede placeret tyvekort. Der fortsættes ind til der ikke er flere bander med tyvekort på hånden.

Rundens afgørelse går ud på, at finde ud af, hvilke tyvebander der stjæler de forretningsdrivendes guld på deres tyvetogt. Der er en bestemt rækkefølge, hvor hver af de forretningsdrivende undersøges. Smedjen først, dernæst slagteren, markedet og til sidst banken. Der er flere måder, hvorpå en tyvebande kan sikre sig guldet ved den pågældende forretningsdrivende. Der er 3 måder, at man er den eneste bande, lav en aftale eller bandekamp.

Underverdenens auktionshus
Efter hver runde åbner underverdenens auktionshus. Her kan bandelederne bruge deres stjålne guldmønter på at rekruttere flere tyve til deres bande. Der er altid 3 tyve på auktion. De 2 første tyves erfaring afsløres ikke, mens den tredje tyvs erfaring afsløres inden tyvens sættes på auktion.

Sådan vinder du Tyvenes By

Du vinder Tyvenes By, når en bande har stjålet en af hver, af de eftertragtede kronjuveler på kongens slot! Det kan være en god idé taktisk at følge med i, hvilke kronjuveler dine modstandere har forsøgt/eller har stjålet fra kongen.

Hvad synes jeg om spillet?

Der er en spillemarkør, som angiver hvis tur det er, denne måtte godt være lidt tydeligere. Egentlig behøves den ikke, da det ellers er let nok at holde styr på, hvis tur det er.

Reglerne til spillet kan godt virke lidt kringlet som nævnt tidligere og tager lidt tid at læse igennem, men når man først spiller spillet, er der noget, som giver sig selv.

Der er forskellige måder spillet udvikler sig på, i forhold til, hvordan morgen- og nattekortene bliver trukket i hver runde, hvilket kan gøre ens taktiske spil godt eller ødelægge det fuldstændigt. Det er det, som gør Tyvenes By til et spændende spil.

De sidste par gange, hvor brætspils klubben har været samlet, så har det været Tyvenes By vi oftest er startet med. Det er en af favoritterne lige i tiden.

Det er et fedt spil til 4 spillere. Det kunne være fedt, hvis der en gang kom en udvidelse eller ekstra morgen- og nattekort. Det er i hvert fald et spil jeg varmt kan anbefale.

- Christina Zamora Bugge

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilGame inventors

1 kommentar

KB

KB

Er glad for det blev godt modtaget, har aldrig set en krone fra det desværre, selv om jeg var med til at udvilke det.

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen