TickiT LED Lyspanel anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Måler: Ø:700 x 10 mm | Oplyst område: Ø:628 mm | Vægt: 4,4 kg | LED Levetid: Cirka 50.000 timer

"Mateo har et fokus, som vi sjældent har set før, og samtidig har han en lyst og interesse i at lære og lytte. Alt sammen med hjælp fra LED Lyspanelet fra TickiT, og det fantastiske tilbehør. Vi føler, at han er fokuseret og ved, at vi skal have det sjovt, når vi finder LED Lyspanelet fra TickiT frem..."

En anmeldelse af TickiT LED lyspanelet, samt tilbehør

Da vi blev introduceret for LED Lyspanelet fra TickiT første gang, blev vi noget nysgerrige. Vi så lyspanelet som en perfekt måde til at få leg og læring til at gå godt hånd i hånd.

Vores søn, Mateo, på 2-½ år elsker at lege. Vi prøver så godt, som det er muligt, at inddrage læringen som en fast del af vores leg i hverdagen. Det kan være simple lege som hvordan de forskellige dyr lyder, og hvilke farver bilerne, som vi leger med, har.

TickiT udvikler produkter til børn i førskolealderen og til børn i indskoling. Produkterne udvikles i samarbejde med pædagoger. Dette så vi som en god indikator for, hvor meget læring og sjov lyspanelet fra TickiT kunne bringe med sig.

Vi må sige, at LED Lyspanelet og tilbehøret bestående af: Geometriske figurer, Tal og Splatter Klatter - bestemt levede op til vores
forventninger!

De praktiske detaljer om LED Lyspanelet

LED Lyspanelet fra TickiT har en diameter på 70 centimeter, og det er 10 millimeter tynd. LED Lyspanelet vejer 4,4 kilo og er anbefalet fra +2 år.
LED levetiden på Lyspanelet er på cirka 50.000 timer.

Vi testede følgende tilbehør sammen med LED Lyspanelet fra TickiT:

  • 10 Splatter Klatter (eller som vi kaldte dem - malerklatter). De kommer i farverne: grøn, gul, orange, lilla, sort, hvid, blå, rød og gennemsigtig. Splatter Klatterne er anbefalet fra 3 år+, og de er lavet af akryl.
  • 12 farvede Tal. Tallene har forskellige farver, og der er tale om tallene 0-9. Der kommer et ekstra 0 og et ekstra 1- tal med i pakken. Tallene er anbefalet fra 3 år+, og de er også lavet af akryl.
  • 6 geometriske figurer. Hver figur har hver sin egen farve, og figurerne, der repræsenteres, er: rektangel, trekant, kvadrat, sekskant, femkant og en cirkel. De Geometriske figurer er anbefalet fra 3 år+, og de er også lavet af akryl.
  • OBS: Tilbehøret følger ikke med LED Lyspanelet fra TickiT, men skal bestille separat.

Et lysende læringsværktøj

LED Lyspanelet ankom i en tynd æske, der var lige til at pakke op. Der gik ikke lang tid før nysgerrigheden blev alt for stor for os alle sammen. Vi fik derfor hurtigt pakket det store og prangende LED Lyspanel fra TickiT ud.

Der medfølger et strømstik til LED Lyspanelet, som er hurtigt at tilslutte, så legen hurtigt kan komme i gang. Inden legen kunne gå helt i gang, skulle vi
fjerne den stærke beskyttelsesfilm, som LED Lyspanelet var dækket af. Det tog ikke mange øjeblikke før, det var fjernet, og nu kunne legen rigtig gå i gang.

Mateo lavede store øjne, da far tændte for LED Lyspanelet fra TickiT. Lyset strømmede ud af det store runde lyspanel, og det så rigtig sjovt ud, hvis man lagde sin hånd på det. Mateo lagde begge hænder på lyspanelet og spredte fingrene. Mateo udbrød et stort “wow, se mor”.

Mateo var nu klar til at udforske Splatter Klatter, som er ét af de mange sæt tilbehør, man kan købe til sit LED Lyspanel fra TickiT. Splatter Klatterne var i mange forskellige farver, og alle sammen var pakket enkeltvis. Mateo var nu klar til at splatte klatterne ud på sit nye LED Lyspanel! Farverne begyndte at lyse op, og Mateo fandt hurtigt ud af, at der kunne ligge mange
Splatter Klatter på LED Lyspanelet.

Mateo begyndte også at stable de forskelligt farvede Splatter Klatter ovenpå hinanden - jo flere han stablede, desto sværer var det for lyset fra panelet at bryde igennem. Mateo lagde også den sorte Splatter Klat på lyspanelet, men han kiggede mærkeligt på far, da lyset ikke brød igennem dén. Vi måtte derfor forklare hvorfor, og så gik snakken hurtigt over på farver og lys.

Mateo ville nu undersøge sin pakke med tal. Lyset trængte ligeså godt igennem tallene, som det gjorde ved Splatter Klatterne. Mateo begyndte af sig selv at tælle - (eller han prøvede, så godt han kunne). Farverne på tallene er en rigtig god motivation for, at Mateo får lært tallene at kende.

Vi mente også, at det var meget oplagt at snakke om de forskellige farver, som tallene havde. Vi snakkede også om, hvor gammel Mateo var og hvor mange dage, der var til Mateo havde fødselsdag. Vi brugte rigtig lang tid på at snakke om tal, og vi øvede rækkefølgen 1 - 2 - 3 - 4.

Mateo var nu kommet til sin sidste pakke med tilbehør, som bestod af de geometriske figurer. Figurerne var alle pakket ind i beskyttelsesfilm, som vi hurtigt fik fjernet. Mateo begyndte at lægge de geometriske figurer som om, han var i gang med at løse et puslespil.

Det var meget interessant at overvære. Det var ikke et puslespil, og det gik hurtigt op for Mateo, at der ikke var ét rigtigt facit. Mor begyndte at fortælle Mateo om de forskellige former, som de geometriske figurer havde. Vi begyndte hurtigt at tælle siderne på seks- og femkanten. Vi ledte også efter ting i stuen, som var runde ligesom cirkelformen, der nu lå foran Mateo.

Mateo brugte også lang tid på at kigge igennem de forskellige Geometriske figurer, der alle havde forskellige farver. Når man kiggede igennem figurerne, ændrede farven sig både på stuen og på de ting, som Mateo kiggede på.

Det var rigtig sjovt, og hurtigt skulle mor og far have hver deres figur, så de kunne opleve det samme. Det var rigtig sjovt at se far med blåt
hoved og Mateos kat, der var helt grøn.

Stilrent LED Lyspanel fra TickiT

LED Lyspanelet fra TickiT er rigtig lækkert. Brugervenligheden omkring LED Lyspanelet er helt i top. Der er touch knapper, hvor vi nemt kan tænde og slukke for lyspanelet - i flere forskellige lysstyrker. LED Lyspanelet vejer kun 4,4 kilo, og det er derfor nemt at finde frem. Vi har opbevaret vores LED Lyspanel tæt på vores spisebord, hvor vi oftest bruger Lyspanelet.

Lyset i LED Lyspanelet er helt fantastisk. Lyset har en helt perfekt styrke, som både skinner igennem Tal, Geometriske figurer og Splatter Klatter. Lyset kan også gå igennem flere Splatter Klatter på én gang, hvilket skaber en sjov leg med sammensætningen af farverne.

Vi dæmpede belysningen i stuen ved at trække gardinerne for. Her får LED Lyspanelet fra TickiT et helt fantastisk udtryk. Lyset virker endnu mere prangende, og Mateo var ellevild med det!

Lyset generer på ingen måde øjnene, og fremstår helt fantastisk. Farverne på de forskellige Geometriske figurer, Tal og Splatter Klatter bliver endnu kraftigere, når belysningen rundt om os er dæmpet. Det giver en helt anden oplevelse af det fantastiske LED Lyspanel fra TickiT, og det er noget, vi har brugt rigtig lang tid på.

Når vores leg har været i gang i mange timer og dage, hænder det, at der er kommet en del fedtfingre på LED Lyspanelet. LED Lyspanelet fra TickiT er dog super let at rengøre, og det tager ikke lang tid før, at det igen fremstår som nyt.

Vores vurdering af LED Lyspanelet

Mateo har haft stor glæde af det store og prangende LED Lyspanel fra TickiT. Lyspanelet har en stor omkreds, som gør, at Mateo virkelig har kunnet få lov til at udfolde sig. Vi har øvet alt fra tal til farver, og vi har snakket om lyset og dets funktioner.

Vi har været rigtig glade for dette super lækre LED Lyspanel fra TickiT, da det virkelig kan holde til lidt af hvert. Mateo har flere gange været lidt hård mod Lyspanelet, men her har LED Lyspanelet fra TickiT bestået prøven i at kunne holde.

Tilbehøret er ligesom Lyspanelet også hårdført - hvilket betyder - at det kan holde til rigtig meget, da materialet er stærkt og robust.

Vi føler, at Mateo er fokuseret og ved, at vi skal have det sjovt, når vi finder LED Lyspanelet fra TickiT frem. Mateo er samtidig indstillet på, at den sjove leg også skal være en lærerig leg.

Det har LED Lyspanelet fra TickiT virkelig hjulpet med. Mateo har et fokus, som vi sjældent har set før, og samtidig har han en lyst og interesse i at lære og lytte. Alt sammen med hjælp fra LED Lyspanelet fra TickiT, og det fantastiske tilbehør.

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjTickit

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen