Kontakt os
Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 15 - 20 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere
"Spøgelsestrappen får en anbefaling herfra for at være simpelt og alligevel underholdende, og for at være et børnespil de voksne også godt gider at spille..."
En anmeldelse af Spooky Stairs (spøgelsestrappen) - Årets Børnespil 2006
Der bor et gammelt spøgelse i det øverste hjørne af en slotsruin. For at nå derop skal man kravle op af den snoede vindeltrappe. Nogle modige børn lister sig op af de skæve trin for at være den første til at skræmme spøgelset med et BØH! Men på vej op ad trappen bliver børnene ét efter ét forvandlet til spøgelser... Hvem er hvor, og hvem når først op ad trappen?
Sådan lyder historien i Spøgelsestrappen, eller ”Spooky Stairs” – som blev kåret til Årets Børnespil 2006 i Tyskland, Sverige Norge og Finland.
Indholdet af æsken
I æsken finder man:
- Spilleplade
- 4 farvede spillermarkører i træ
- 4 farvede spillebrikker i træ
- 4 hvide spøgelser i træ
- 1 terning
Jeg kan godt lide at spillebrikkerne er i træ, specielt når spillet er angivet til at være fra 4 år, for der får tingene godt nok nogle gange lidt hård medfart – og så flyver de ikke så nemt rundt, når man spiller det på terrassen ?
En ting, der ærgrer mig lidt, er at man ikke har valgt at lave æsken lidt mindre. En af mine små kæpheste er, at spilæsker ikke skal være større end nødvendigt, hvilket kommer sig af manglende plads i spilskabet ?
Når man ser hvor få komponenter, der egentlig er i spillet, kunne man sagtens folde spillepladen lidt flere gange, og få en mindre æske. Men for de fleste er dette dog en mindre ting, det er bare et lille irritationsmoment for mig (men selvfølgelig noget vi lever fint med trods alt).
Sådan spiller man Spøgelsestrappen
Hver spiller får en spillermarkør (til at huske hvilken farve man er ?) og en farvet spillerbrik i samme farve. Spillerbrikkerne stilles på startfeltet (alle 4 brikker, uanset om man er 4 spillere), spøgelserne stilles indenfor rækkevidde, og så er man klar.
Spillerne slår efter tur med terningen og rykker frem på brættet – men slår man et spøgelse, må man tage et af de hvide spøgelser og sætte over en valgfri brik. Brikkerne har magneter i toppen så de hænger fast under spøgelserne, når man flytter med dem, og det er en rigtig fin detalje.
Nu kan den pågældende spiller ikke se farven på sin brik, og efterhånden som alle bliver forvandlet til spøgelser, skal man nogle gange holde tungen lige i munden, for at huske hvilken brik, der er ens egen.
Når der bliver slået spøgelse på terningen efter at alle er blevet forvandlet, må man nemlig bytte rundt på to brikker, så selvom man er kommet bagud, kan man hurtigt komme op foran.
Dette gør også at selvom man ikke er 4 spillere, kan alle 4 brikker pludselig være ude på brættet, da man jo stillede alle 4 brikker på startfeltet også selvom man var færre end 4 spillere, så det bliver ikke voldsomt meget nemmere af at være færre end 4.
Og så handler det egentlig bare om at komme først op ad trappen (hvis man kan huske hvilken brik man skal rykke med) – og huske at råbe ”BØH!” til spøgelset man kommer derop ☺ (og kigge under bunden af spøgelset, om det nu også er ens egen brik!)
Simpelt men sjovt
Det lyder jo simpelt, og det er det egentlig også, og så er det sjovt ovenikøbet. Spillet anbefales fra 4 år, og det er nok ikke helt galt. Marie på 6 fangede det hurtigt (selvom hun let kan komme til at miste overblikket over hvor hendes egen brik er), og selv Stine på 2½ var med i det første spil, men selvom hun syntes at det var evigt sjovt at sætte spøgelser på brikkerne, fangede hun ikke helt konceptet.
Jeg blev dog overrasket en gang imellem når hun skulle rykke, efter at alle brikker var spøgelser, og man spurgte hende ”hvilken en er din brik” og hun så uden tøven pegede på den rigtige ☺
Spillet tager ikke mere end et kvarters tid, så man kan sagtens nå et par spil – det er specielt godt når Marie tror hun vinder, og det så ikke er hendes egen farve der er under det spøgelse, hun lige har rykket i mål... Men så kan hun få revanche, når det ikke tager længere tid.
Dommen – slet ikke så ringe endda
Spøgelsestrappen er et spil, som jeg er sikker på at vi nok skal få mange hyggelige stunder ud af – specielt når Stine bliver gammel nok til rigtigt at spille med. Selvom alle 4 brikker er med i spillet uanset om man er 4 spillere eller ej, er det bare ikke helt det samme – men det fungerer dog stadig fint med færre end 4 spillere.
Det er også så simpelt, at jeg tænker at Marie sagtens kan spille det med legekammerater uden voksne, og den slags spil har vi ikke så mange af.
Jeg synes at det er rigtigt sundt når børn kan lege og spille uden at der skal være voksne til at styre det, og der er Spøgelsestrappen nok et af de første spil hjemme hos os, hvor børnene kan begynde at spille helt selv (okay, det går også meget godt med Vildkatten, for de kender de fra børnehaven ☺).
Spøgelsestrappen får en anbefaling herfra for at være simpelt og alligevel underholdende, og for at være et børnespil de voksne også godt gider at spille.
- Kim Larsen
