Re:play anmeldelse

Beskriv Det! Mim Det! Sig Det!

"Man kunne måske tro, at runde 2 og 3 ville være ALT for nemme, når man allerede havde set alle ordene én gang, men det viste sig, at det alligevel kunne give en udfordring at gætte dem..."

Indhold:
Spillet kommer i en hård æske, som virker til at være af god kvalitet.
Æsken indeholder: spillevejledning på flere sprog, blyanter, timeglas, ”spillebrikker”, ekstra papirlapper til at lave egne ord, papirlapper med fortrykte ord, pose, pointskema og en lille metalstift til at udskifte ordene i spille-brikkerne.

Spille-vejledningen kan godt se uoverskuelig ud, når man lige ser den, da der er en del tekst, men den er meget nem at forstå og spillet er ret simpelt.

Selve æsken er en anelse svær, at få åbnet op hver gang man skal spille. Det føles som om der nærmest dannes vakuum, eller at låget ikke er helt stort nok ift. selve kassen. Det er dog ikke noget, som er et stort irritations-moment, og vi har oplevet dette ved flere andre spil også – måske bliver det bedre efter noget tid, når det er brugt flere gange.

Selve spillet:

I Re:play skal man gætte det samme ord hele 3 gange. Man kan bruge de fortrykte ord, eller man kan selv lave 40 ord, som puttes i stofposen. Som minimum skal man være 2 hold med 2 på hver. Hold 1 starter med at vælge 1 spiller, der skal forklare ord mens makkeren gætter. Det gælder om at nå så mange ord, som muligt inden timeglasset løber ud. Når ordet er gættet, trækker man derfor et nyt fra posen og fortsætter således. Man har mulighed for at sige ”pas” og lægge brikken retur i posen, hvis ikke man synes, at man kan forklare det.

Når minuttet er gået er det næste holds tur. Sådan fortsætter det indtil alle 40 ord er gættet. Pointene tælles sammen og noteres på pointtavlen. Herefter starter runde 2, hvor man i stedet for at forklare ordet man trækker, skal mime det. Denne gang har man så en fordel i, at man allerede har været de 40 ord igennem, så det bliver knap så svært, som hvis det var helt ”i blinde”.

Når alle 40 ord er gættet, tælles pointene endnu en gang sammen og noteres på pointtavlen. Nu kommer så tredje og sidste runde. Denne gang skal man kunne forklare ordet, ved kun selv at sige ét ord. Her viser det sig, at være ret vigtigt, at man har hørt godt efter i de 2 foregående runder, da det er afgørende for om man kan gætte, hvad makkeren prøver at forklare med blot et eneste ord.

I sidste runde er det ikke tilladt at sige ”pas” – her skal man altså beholde det ord, man har trukket, indtil det er gættet og først herefter må man trække et nyt ord fra posen, hvis der er tid tilbage i timeglasset.

Vores vurdering:

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg umiddelbart var skeptisk, da jeg læste reglerne.

Jeg syntes, det virkede meget mærkeligt, at man skulle bruge de samme 40 ord i alle 3 runder – ligeledes syntes jeg, at det virkede dumt, at man skulle lægge brikken tilbage i posen, når man sagde pas.

Det ville jo give en klar fordel, hvis jeg havde sagt pas, og lagt en brik retur, som min makker derefter trak næste gang det var vores tur, og det var min tur til at gætte ordet.

Men det viste sig, at det faktisk gav ret god mening, når man først kom i gang med at spille.

Man kunne måske tro, at runde 2 og 3 ville være ALT for nemme, når man allerede havde set alle ordene én gang, men det viste sig, at det alligevel kunne give en udfordring at gætte dem.

Selve spillet var ret morsomt. Vi startede med et par spil, hvor det kun var voksne deltagere. Vi var vældig underholdt, og blev også tilpas udfordret af spillet.

Vi lavede et mix af de fortrykte ord, og ord vi selv lavede. På sigt tænker jeg, at vi primært selv vil lave ordene. Man kan på den måde selv vælge sværhedsgraden af ordene, og indenfor hvilke kategorier. Når man spiller med børn, er dette klart en fordel. Her kan man så bl.a. vælge, at man kun kører en kategori, som er kendt på forhånd – fx ting i et køkken.

Det giver lidt større udfordringer for børn at spille, så det er ofte nødvendigt, at lave en eller anden form for hjælp til dem. Særligt hvis det er børn mellem 8 og 10 år.

Særligt runde 3, hvor man kun må sige 1 enkelt ord, er svært for børnene, og det bliver tydeligt, at voksne og børn måske ikke altid tænker ud fra den samme logik.

Da spillet i sig selv er simpelt, er det forholdsvist nemt at finde på nogle særlige børneregler, som kan tilpasses præcist det/de børn, der deltager i spillet. Hvis man spiller med børn, som har lidt sværere ved at læse, eller har svært ved at forstå eller forklare ordene, så kan man med fordel vælge, at der minimum skal være 2 voksne på hvert hold.

Det er et underholdende spil, men det er også så simpelt, at man faktisk kunne spille det uden at have spillet. Der er fordele ved, at man har spillet, da en del af ”det praktiske” så allerede er ordnet og man ikke skal have en del arbejde med det inden, man påbegynder spillet. Personligt vil det for os være prisen, der var afgørende for, hvorvidt vi ville købe spillet eller selv ”lave det”.

Både vi, og de voksne vi spillede med, var enige om, at det godt kan betale sig at købe spillet, så længe det ikke koster mere end 150 kr.

Der står på kassen, at det tager mellem 30 og 45 min. at spille, men det kunne vi ikke helt klare det indenfor. De gange vi har spillet det, har det taget knap 1,5 time fra vi pakker ud til vi er færdige. Men de første 15-20 minutter går med at gøre klar og få skrevet ord op. Selve spillet tager gennemsnitlig en god times tid.

Vi kommer formentlig til at spille det oftere med andre voksne end med børnene. Men vi kommer helt sikkert til at spille det igen mere end én gang.