Kontakt os
Vi har dog mange andre spændende brætspil på Legebyen.dk!
Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2-4 deltagere | Distributør: Spilbræt.dk | Spilpris: Kåret til Årets Voksenspil i Finland 2013
"Når man spiller 3 eller 4 spillere, skal man holde tungen lidt mere lige i munden, end når man spiller 2. Udover man skal sørge for at lave sin egen strategi, skal den også flettes ind i de andres, så man får det ødelagt mest muligt for dem. Jo flere spillere, des mere er der at holde øje med og forsøge at ødelægge..."
En spilanmeldelse af Qin
Spillet QIN kommer i en god solid æske, og indeholder 1 dobbeltsidet spilleplade, 72 spillebrikker (fordelt med farverne blå, røde og gule) og 96 pagoder (24 i hver farve) - alt sammen i rigtig god kvalitet. Spillepladen har et ”landskab” på hver side med kinesisk islæt, hvor fuglesiden er den nemme og løvesiden er for øvede.
Spillet er for 2-4 personer. Det er anbefalet fra 8 år og vurderet til at tage ca. 30 min. Umiddelbart passer alderen meget godt, og det er at af de få spil, der fungerer fint som både børne-/familie- og voksenspil.
Når man pakker spillet ud, kan man godt blive lidt forpustet over at se, der medfølger et stort hæfte som spillevejledning. Men det skyldes blot, at alle sprogene er samlet i ét hæfte, så selve spillevejledningen fylder kun 2 sider og er nem at forstå. Der er mange illustrationer, som gør det nemt og let tilgængeligt at lære. En lille detalje er, at også spillevejledningen har et kinesisk islæt, og alt virker gennemtænkt og veludført.
Om selve spillet
Spillepladen lægges midt på bordet, så alle kan nå. Man blander de 72 spillebrikker, som alle har 2 provinsruder, der både kan være i samme farve og i hver sin farve. Alle brikker lægges ved siden af spillepladen med bagsiden opad og hver spiller tager 3 brikker, som ingen andre må se.
Hver gang man lægger en brik, trækker man en ny, så man hele tiden sidder med 3 brikker. (Undtagelsen er, hvis alle brikker er i spil). Hver spiller skal have sin egen farve pagoder – antal er afhængig af hvor mange spillere, der er med. Jo flere spillere, des færre pagoder pr. spiller.
På spillepladen er der optegnet firkanter i samme størrelse som spillebrikkerne, hvoraf nogle af dem viser landsbyer. Derudover er der optegnet 3 farvede provinser (1 i hver brik-farve – rød, gul, blå), som fungerer som startfelter. På Løvesiden er der desuden optegnet vandområder, som forhindrer, at man kan lægge spillebrikker der.
Yngste spiller starter.
Man har følgende muligheder, når man lægger sin spillebrik:
1: stifte en provins
2: udvid en provins
3: opret en storprovins
4: forbind en landsby
5: erobre en landsby
6: absorber en provins
Man lægger 1 brik ad gangen, og brikken skal altid ligge med mindst 1 hel side på en anden provinsrude, der allerede ligger på spillepladen. I starten er det altså de 3 farvede felter på spillepladen, der er tvunget startsted. På fuglesiden er de i midten og på løvesiden i udkanten af pladen.
1: Hvis man kobler 2 provinsruder sammen i samme farve, har man stiftet en provins og placerer en af sine egne pagoder derpå.
2: Hvis man lægger en spillebrik således, at der er flere provinsruder samlet i samme farve, der er koblet til en provins, man har i forvejen, har man udvidet provinsen.
3: Lægger man en spillebrik således, at der er 5 eller flere provinsruder i samme farve, har man oprettet en storprovins. Man må lægge en pagode ovenpå den, der er der i forvejen, når en provins bliver til en storprovins. Dette viser også, at (stor)provinsen er låst fast. Man kan nemlig ikke absorberer en storprovins.
4: På spillepladen er der optegnet landsbyer, disse kan man også eje/overtage. Hvis man placerer en spillebrik, som forbinder en provins til en landsby, stiller man en pagode på landsbyen og ejer nu (måske midlertidigt) denne.
5: En landsby kan skifte ejer. Hvis en anden spiller ender med at få flere pagoder, som grænser op til landsbyen, skal den første ejer fjerne sin pagode, og den nye ejer må sætte sin pagode i landsbyen. Det er altså antallet af pagoder på provinser, der grænser op til landsbyen, der er afgørende for, hvem der ejer landsbyen.
6: Den måske sværeste men også sjoveste del af spillet er at absorbere en provins, som en modspiller ejer. Hvis 2 spillere har en provins i ens farve, og man kan lægge en spillebrik i samme farve, som forbinder de to provinser, kan man absorbere en anden spillers provins, såfremt ens egen provins har flere provinsruder end modstanderens. Den spillebrik, som man lægger ned, tæller ikke med i provinsruder.
Så man skal altså have flere provinsruder end den anden spiller inden brikken lægges ned. Har de 2 spillere lige mange provinsruder, kan man ikke lægge en brik, som samler dem. Så må man enten vente til man har flest, eller lægge en provinsrude i en helt anden farve, så de ikke samles i én stor provins. Man skal i øvrigt huske, at man IKKE kan absorbere storprovinser, disse er beskyttet.
Spillet slutter, når en spiller placerer sin sidste pagode. Skulle det ske, at alle spillebrikkerne, bliver brugt inden en spiller, har fået sat alle sine pagoder, tæller man i stedet pagoder på brættet, når sidste spillebrik er lagt. Spilleren med flest pagoder på pladen vinder i det tilfælde.
Vores vurdering af Qin
Da vi havde spillet Qin første gang, sagde min mand: ”det er lidt en blanding af Skak, Sequence og Blokus”. Jeg kan sagtens se, hvad han mener. Det er et strategispil, hvor alle kan være med. Det kan umiddelbart virke svært, når man stiller det op i 6 mulige handlinger pr. tur. Men hver handling er forholdsvist simpel, så det ser værre ud på papiret end det føles, når man er i gang med spillet.
Når man spiller 3 eller 4 spillere, skal man holde tungen lidt mere lige i munden, end når man spiller 2. Udover man skal sørge for at lave sin egen strategi, skal den også flettes ind i de andres, så man får det ødelagt mest muligt for dem. Jo flere spillere, des mere er der at holde øje med og forsøge at ødelægge.
Når man er mere end 2 spillere, bliver det også lidt mere svært at planlægge træk så langt frem, da det kan nå at blive ødelagt flere gange af de andre spilleres brikker.
Det passer meget godt med, at et spil tager ca. 30 min. Ift. alder kan jeg sagtens forestille mig, at dette var et spil, som kunne ligge på hylden i en SFO. Det er nemt at lære, og som tidligere nævnt, er dette et af de få spil, som jeg kunne forestille mig kunne spilles som både børne-/familie og voksenspil. Det er ellers sjældent, at jeg falder over spil, som jeg synes er sjovt at spille med børn under 11-12 år og som jeg også finder frem og spiller kun med voksne venner.
Noget af det gode ved spillet er også, at man kan tage 10 spil i træk og ingen af dem bliver ens. Det fylder selvfølgelig lidt at have med sig, og det kræver også lidt bordplads at spille, men trods det er det stadig i den kategori, som jeg har valgt at kalde ”camping-/feriespil”.
Det kræver ikke alverden at stille op, det er hurtigt at forklare til nye spillere og et spil tager ikke lang tid. Helt perfekt hvis man lige skal slå lidt tid ihjel og samtidig gerne vil hygge sig. På den måde minder det netop meget om samme måde, vi bruger Sequence og Blokus, som tidligere nævnt.
Vi har allerede planlagt, at Qin spillet skal med i sommerhuset, når vi skal afsted med hele familien næste gang og så må vi lave en turnering i det, så alle kan få lov at være med på skift. Det er nemlig ulempen ved spillet – at man max kan være 4 spillere.
- Joan Frederiksen
Læs også spilanmeldelsen af Unstable Unicorns
Læs også spilanmeldelsen af Imagic
Læs også spilanmeldelsen af Wavelength
