Pyjama Drama spilanmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende brætspil på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: 3-5 deltagere.

"Spillet er utroligt nemt at samle, og sætte op. Når reglerne lige er læst op, og det er prøvet af et par gange, er det virkelig nemt at spille. Pyjama-drama er virkelig et sjovt, fastholdende og spændende spil for både voksne og børn. Når voksne også synes det er sjovt at spille, synes børnene at det bliver endnu sjovere. Når de voksne også finder spillet sjovt, udfordrende og spændende, bliver det også lettere at overtale dem til at spille, og endda til at spille mere en et par omgange..."

En spilanmeldelse af Pyjama Drama

Ordet eventyr kommer af det latinske ord adventura, som betyder hændelse. Det er en ældgammel litterær genre som går så lang tilbage, som der findes skrevne kilder. Et eventyr er fiktion. Der næsten altid ender lykkeligt og ofte er forudsigeligt. (wikipedia).

Pyjama-drama er et eventyrligt spil, for børn og voksne. Her vil børnene blive præsenteret for både kongen, prinsessen, dronningen, den kongelige hund, slotsspøgelset og hofnarren.

Dog er spillet på ingen måde forudsigeligt, for i den kongelige familie er der ikke meget ro ved nattetid. Alle medlemmerne af familien, bliver nemlig ved med at stå op. De skifter pyjamas og pladser i sengene hele tiden. De er aldrig rigtig tilfredse med farve på pyjamasserne og sengene, så de er helt umulige.

Slotsspøgelset er også vågnet af alt deres skiften tøj og bytten plads midt om natten, så det kommer nærmere og nærmere. Kongefamilien bliver nu så bange for slotsspøgelset, at de må gemme sig under dynen.

Men hov vent nu lige lidt, nu er det med at få gang i tænketanken, for hvem lå hvor og hvilken farve tøj havde de forskellige kongelige medlemmer på??

Derfor er det vigtig at være opmærksom og koncentreret hele tiden, hvis det skal være dig der løber med sejren og evt. prinsessen og det halve kongerige.

Spillet indeholder

Regler på 5 forskellige sprog

5 senge i hård pap

50 kort

1 dyne

36 guldmønter

5 hofnar-jetoner

Spillet er for 3 til 5 spillere fra 6 år. Der er en forsimplet version af spillet, som kan spilles med børn fra 3 år.

Spillets varighed: 15 minutter

Opsætningen af spillet

De 5 senge i hårdt pap skal lige samles. Derefter sættes alle sengene på bordet, ved siden af hinanden. Den ældste spiller får dynen. Kortene blandes godt og placeres med bagsiden på bordet, hvorfra alle spillerne kan nå dem. Placere guldmønterne med billedsiden ned ad ved siden af bunken af kort.

Hver spiller får en hofnar-jeton (hvis der spilles med den sværeste version af spillet).

Spillerne skal inden start, være enige om hvilken sværhedsgrad der spilles med.

Den lette: Består kun af 3 senge og 3 kongelige familiemedlemmer fra spillet. Sengene vil blive stående under hele spillet. Denne sværhedsgrad er fra 3 år.

Den mellemste: Består af 4 senge, 4 medlemmer af den kongelige familie. Sengene vil i denne sværhedsgrad blive byttet om på. Denne sværhedsgrad er fra 4-5 år.

Den sværeste: Består af alle 5 senge, alle 5 familiemedlemmer af den kongelige familie, hofnar-jetonen og senge der bliver byttet om. Denne sværhedsgrad anbefales fra 6 år.

Selve spillet

Den spiller der har dynen starter, og derefter går turen med urets retning. Når spillet starter, er alle sengene tomme. Det første kort skal altid placeres i sengen længst til højre.

En efter en trækker spillerne kortene med de kongelige familiemedlemmer fra bunken på bordet. Hver spiller tager et kort, vender det og placere det kongelige familiemedlem på den seng, hvor samme kongelige familiemedlem allerede ligger. Det vil sige, at dronning kortene altid ligges oven på et dronning kort.

Hvis det første kort er et spøgelses- eller hofnarkort, ligges det ind i bunken igen, og spilleren må trække et nyt.

Når en ny karakter bliver placeret i en tom seng ved siden af en optaget seng, skal sengene skifte plads og den nye karakters seng skal flyttes længst hen mod højre. Alle sengene sættes derefter ind på rækken ved siden af hinanden igen.

Trækker en spiller hofnar-kortet hopper den kongelige familie ud af sengen, for at se hans optræden. Derfor vil alle sengene være tomme og alle kortene som er brugt lægges til side. Spilleren fortsætter spillet som hidtil.

Når en spiller trækker kortet med slotsspøgelset, ligges det straks på bordet med billedsiden opad, så alle kan se det. Spilleren, der har dynen skal skynde sig og placere den på alle sengene, så den dækker alle karaktererne i sengene.

Spilleren der havde dynen, tager lige så mange guldstykker, som der er spiller med i spillet på nær ham selv. De placeres med kortsiden opad på bordet. Hver mønt viser enten en karakter eller en pyjamasfarve. Til venstre fra spilleren med dynen, vælger spillerne en efter en i urets retning en mønt (enten en karakter eller en farve). Spillerne placer deres mønt, ved den seng som de tror matcher deres mønt (enten på tøj farve eller på familiemedlem). Spilleren der placerede dynen, tager ikke en guldmønt. Der kan sagtens placeres flere guldmønter ved samme seng.

Hvis en spiller er helt sikker på sit valg, kan spilleren også vælge at placere hofnar-jetonen ved siden af den valgte seng. Hvis en spiller tror, at hans guldmønt ikke matcher med nogle af de karakter- eller farverne på deres tøj, kan spilleren beholde mønten.

Når alle spillerne har placeret deres mønter og foretaget deres gæt, fjerner spilleren der dækkede sengene til forsigtigt dynen igen. Nu kan spillerne se hvem der gættede rigtigt. Spilleren der har gættet rigtigt, får en guldmønt som svarer til 1 point. Hvis spilleren der har svaret rigtigt, også har lagt en hofnar-jeton, får spilleren endnu en guldmønt og altså 2 point. Spillerne der har gættet forkert, må ligge sin guldmønt tilbage og får derfor ingen point. Hvis spilleren har gættet forkert og også lagt en hofnar-jeton, mister spilleren en af sine optjente guldmønter, hvis spilleren har nogle.

Spøgelseskortet bliver liggende på bordet med billedsiden opad. Hofnar-jetonerne gives tilbage til spillerne. Dynen gives til den næste spiller i urets retning.

Når det syvende og sidste spøgelses-kort trækkes får spillerne deres sidste chance for at skaffe mønter og dermed samle point. Spillet slutter, når den sidste runde afsluttes eller hvis der ikke er flere mønter eller kort tilbage. Spilleren med flest point vinder.

Vores erfaringer

Spillet er utroligt nemt at samle, og sætte op. Når reglerne lige er læst op, og det er prøvet af et par gange, er det virkelig nemt at spille.

Pyjama-drama er virkelig et sjovt, fastholdende og spændende spil for både voksne og børn. Når voksne også synes det er sjovt at spille, synes børnene at det bliver endnu sjovere. Når de voksne også finder spillet sjovt, udfordrende og spændende, bliver det også lettere at overtale dem til at spille, og endda til at spille mere en et par omgange.

Spilles regler er så nemme og overskuelige, at børn sagtes kan spille alene med andre børn uden voksnes indblanding.

Spillet er med til at styrke børns koncentration, at vente på tur, evnen til at holde øje med detaljerne og ikke mindst nærværet mellem dem der spiller.

Vores datter på 5 år, elsker at spille på det sværeste niveau og elsker spændingen og tempoet i spillet. Det er smart at kortene er karakter som de fleste børn allerede, tidlig i deres barndom har stiftet bekendtskab med.

Et spil tager oftest 10-15 minutter, afhængigt af antallet af spillere.

Spillet kan på mange måder, sammenlignes med et mere kompleks og avanceret vendespil. De fleste børn stifter tidligt bekendtskab med vendespil.

Kortene er med rigtig fine og finurlige illustrationer, som gør det sjovt og fastholde børnene i spillet.

Alle materialerne er lavet i robuste materialer, som kan tåle børns nogle gange voldsomme hænder.

Spillet vandt i 2019 prisen som årets børnespil, og det kunne vi ikke være mere enige i.

Spillet er fløjet ind på vores datters top-10-liste over, mest spillede spil i 2020.

- Tine Rasmussen

Amo-toysAnmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen