Alder: Fra 7 år + | Spilletid: Ca. 30 min. | For 2 - 8 spillere
"Mexican train er et super hyggeligt spil. De benspænd der er lagt ind i forhold til almindeligt domino, hæver det op, så det bliver væsentligt mere interessant. Der er ikke høj drama, eller de store følelsesudbrud (ok, et par stykker skal der nok komme), men det er spændende og underholdende hele vejen..."
Kender du domino?
Naturligvis kender jeg domino, det troede jeg i alle tilfælde at jeg gjorde. Domino, det der halv-kedelige spil, man kan spille med børn på fem/seks år. Meget hyggeligt, men så heller ikke mere end det. Nå, men det viser sig at der er mere til domino, end man umiddelbart tror...
Lad os starte med det helt basale. Som alle ved er dominobrikker nogle aflange brikker, der er delt på midten. På hver ende er der et antal prikker, der repræsentere et tal. Ikke to brikker er ens. Men, lærte jeg for nyligt, så har det stor betydning på spillet, hvor stort det største tal i spillet er.
De spil vi kender fra legetøjsbutikken har normalt 9 som det højeste tal. Det giver 55 brikker i spillet. Det er et lille og meget hurtigt overstået spil, man kan spille med så få brikker. I dette sæt er det højeste tal f.eks. 12, hvilket giver 91 brikker, næsten det dobbelte.
At skifte fra det almindelige ”fritidshjems domino” til denne udgave, er lidt som at gå fra Yatzy til Poker. Det vil sige, at det ligner på rigtigt mange måder, men det bliver bare meget sjovere og mere komplekst.
Denne variation hedder altså Mexican Train. Jeg er sikker på at der er en sjov og fascinerende historie bag navnet, jeg har dog ikke lige haft held til at grave den frem og det er også lige meget.
På midten af bordet ligger en lille plastik dims, med 8 hakker i og et hul i midten, denne kaldes stationen. Til at starte med trækker hver spiller et antal brikker (afhængigt af hvor mange spillere der er). Så går spillet i gang.
Den første brik der SKAL lægges er en dobbelt 12, den skal ind og ligge inde i midten af stationen. Hvis der ikke er nogen spillere der har dobbelt 12, skal spillerene på skrift trække nye brikker, indtil at den dukker op.
Nå dobbelt 12 er lagt, går spillet i gang.
Hver spiller kan nu lægge en brik med 12 i den ene ende til stationen og starte sig eget ”tog” her fra. Hvis spilleren Bjarnold f.eks. lægger en 12-05 brik, skal den næste brik han lægger, passe til den 05 der ligger fri. Og på den måde ligner spillet det almindelige domino.
Men, så går spillet ellers i gang. Hver spiller lægger en 12 – et eller andet til stationen og starter på den måde sit eget tog. Man kan også tage initiativ til at starte et fælles tog, dette gøres ved at lægge en 12-et eller andet brik midt på bordet, dette er så et tog der er frit for alle.
Når en spiller kommer i en situation hvor han/hun ikke kan lægge til hverken sit eget tog eller fællestoge, skal spilleren placere et lille plastiktog på sit eget tog. Dette signalere at nu må alle spille på dette tog. Og det må de så, indtil at spilleren selv kan lægge en brik på sit tog og på den måde tage kontrollen tilbage.
Dobbelt brik på tværs
Som nævnt starter hele spillet med at man skal lægge dobbelt 12. Herefter har dobbelt brikker det så med at stoppe spillet. Når en spiller lægger en dobbelt brik, lægges brikken på tværs, således at rækken af brikker nu forgrener sig.
Nu gælder det for ALLE spillere, at de skal lægge en brik til den ene af siderne på dobbelt brikken, før det almindelige spil kan fortsætte. Hvis spiller A f.eks. har lagt dobbelt 9, så skal der lægges en ”9-et-eller-andet" på hver side af denne dobbelt-brik, før man igen må gå i gang med sit eget tog.
Og for at gøre det hele rigtigt slemt, skal man også trække nye brikker, hvis man ikke kan lægge til dobbelt brikken.
Spillet slutter når der enten er en spiller der har brugt alle sine brikker, eller der ikke er flere brikker i bunken til at trække fra. Så tæller man prikkerne på sine brikker sammen og det er så minus points. Det vil sige at hvis spiller A har lagt sin sidste brik og spiller B har 50 point og spiller C har 40, er vinder rækkefølgen A-C-B.
Disse points kan man så føre videre til den næste runde, hvis man ønsker at spille et længere spil. Det er nemlig meget almindeligt at man spiller en række af spil, hvor det andet spil bliver startet af en dobbelt 11, spillet efter af en dobbelt 10 osv. osv. når man så har spillet et spil der starter med en dobbelt blank, kan man jo beslutte om man så vil tage turen op igen.
Et super hyggeligt spil
Mexican Train er et super hyggeligt spil. De benspænd der er lagt ind i forhold til almindeligt domino, løfter det op på et andet niveau, så det bliver væsentligt mere interessant.
Der er ikke høj drama, eller de store følelses udbrud (ok, et par stykker skal der nok komme), men det er spændende og underholdende hele vejen.
Blandingen af held og dygtighed er fint balanceret og er nok til at man føler at man har noget kontrol over sin egen skæbne. Det er et spil der er skabt til hygge sammen med en kande the og lidt småkager.
- Jesper Koplev