Magicube Shapes anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 1 - 5 år | Materiale: Magneter / 100% Genbrugt ABS-plast | Serie: Magicube Recycled | Mærke: Geomag

"Johannes bliver hurtigt meget stolt af sine kreationer. Det er helt tydeligt fordi, han har fat i noget, hvor han på egen hånd kan skabe! Selvom den magnetiske kraft gør det let at sætte byggedelene sammen, er den samtidig ikke så stærk, at der skal bruges kræfter på at få dem fra hinanden. Tværtimod. Tilmed vejer hver del simpelthen så lidt, så det er så ligetil et materiale at lege med! Delene ligger godt i barnehånden og har kun bløde kanter og hjørner..."

En anmeldelse af Magicube Shapes

Der er virkelig mange ting, som gør, at jeg er ret vild med at være mor! En af tingene, som er relevante i denne sammenhæng er, at jeg får lov til helt legalt og endda på opfordring at LEGE!

Det er et hit at genskabe de lege og genfinde det legetøj, jeg husker fra min barndom. Og det er et hit at stifte bekendtskab med noget helt nyt! Jeg kommer så let til at kigge i retning af legetøj og aktiviteter, vi allerede kender lidt til, men sommetider prøver jeg bevidst at se efter noget for os helt nyt: og det har det været med MagiCube!

Jeg har - måske er det “pinligt” - aldrig set det eller hørt om det, da vi skal til at teste. Det gør det ekstra interessant, fordi jeg vitterligt ingen forudfattet holdning har!

Johannes på 3 år og jeg har fået lov til at teste tre æsker fra MagiCube. Og jeg vil gerne allerede nu røbe, at der ikke skulle mange minutter til, før vi begge var helt sikre på, de her tre æsker kun er begyndelsen på vores MagiCube-samling!!

Johannes synes altid, det er spændende, når noget nyt skal undersøges, og det var helt tydeligt, æskerne foran os havde stor interesse bare ud fra tegningerne.

Æske 1

Den første æske, vi åbnede, var startersættet. Det indeholder 6 byggedele i 3 forskellige former: to grønne trekanter, to gule kvarte cirkler samt to kvadratiske dele i hhv. orange og lysegrøn. Det blev her, vi første gang havde MagiCubes i hænderne og første gang, vi prøvede os frem med dem. Eftersom Johannes egentlig glemte, der var mere, der skulle undersøges i de andre æsker, brugte han lang tid med bare disse 6 klodser. Jeg kan ikke regne ud, hvor mange forskellige kombinationer der er ;)

Æske 2

Den næste æske består af 9 dele og kaldes “animals”/“dyr”. Fordelingen mellem byggedelene er her 3 kvadratiske i hhv. blå, gul og orange. 3 trekanter i hhv. orange og gul. 3 kvarte cirkler i lyseblå og mørkeblå. Trods Johannes’ optagethed over den første æske, havde det alligevel en god effekt for ham med en æske med yderligere 3 klodser, der naturligvis skaber flere kombinationsmuligheder.

Æske 3

Endelig er der den største af æskerne med 13 dele, som kaldes “wheels”/“hjul”. Denne æske har 7 klodser bestående af 2 kvadrater, 2 trekanter og 2 kvarte cirkler - præcis som i den mindre startpakke. Derudover følger en halvcirkel, 4 hjul og 2 hjulaksler. Det var godt, vi sluttede af med denne, for for Johannes, der er en enorm maskinglad dreng, var denne højdepunktet.

Magnetisk legetøj

Fælles for alle byggedele er, at de er magnetiske. Det er hele præmissen for MagiCube. Derfor kan alle klodser også sættes sammen på alle sider, hvorfor Johannes meget intuitivt med det samme kan skabe figurer.

Der følger en lille manual med i hver æske med forslag til, hvordan de hhv. 6, 9 og 13 dele kan sættes sammen til foreslåede figurer. Det kan være “øvelsen” i sig selv. Og det kan være udgangspunktet, som nye figurer udspringer fra.

Der er naturligvis rigtig mange andre kombinationsmuligheder - også på tværs af æskerne, for alle MagiCubes kan selvfølgelig bruges sammen, hvis man har flere sæt i samlingen. Johannes herhjemme er både optaget af at følge manualer og selv at finde på, og jeg tænker, begge dele er en rigtig god øvelse.

Lette at sætte sammen

Vi har efterhånden erfaring med en del konstruktionslegetøj og en del, som mine tre børn med rette er rigtig begejstrede for! Dog gælder der for meget af det, at de ofte har brug for en voksen som hjælper - enten fordi delene er svære at sætte sammen, eller fordi delene så let kan falde fra hinanden, så snart en ny del skal tilføjes.

Den anbefalede aldersgruppe for MagiCube er 1-5 år, og det er tydeligt, det netop er de yngste, der er målgruppen. Det er nemlig bare noget helt andet med MagiCube, fordi de forskellige dele SÅ let sættes sammen - via magneterne tiltrækker de jo endda hinanden! - hvorfor det ikke er for stor en udfordring for de allermindste netop at samle forskellige figurer - hvad enten det er ud fra manual eller fri fantasi.

Det er tydeligt, at det skaber enorm motivation for Johannes, at han kan skabe noget på eget hånd, og at der på ingen tid kan skabes noget med en vis volumen (Det er da også derfor, vi nu er nødsaget til at få mere til samlingen. Advarsel: Dette behov kan opstå!).

Hvis der bygges i fri fantasi, er det efter nu længere tids leg med MagiCube klart mest spændende at have alle tre æsker på tværs af hinanden til rådighed. Og egentlig er det også fint at have æskerne blandet, når manualen skal følges. Det giver anledning til at bruge både farver, former og forholdsord i samtalen med børnene, der bygger.

Eksempelvis: “Nu skal du bruge den her: det er den orange trekant, der ligger på gulvet ved siden af den blå firkant.” Det lyder virkelig simpelt, men for hvert fald de yngste børn i målgruppen, er det stadig noget, der skal læres.

Vores vurdering

Da Johannes og jeg sammen kiggede på den æske med hjul, hvor der oplagt kan laves forskellige køretøjer, opmuntrede jeg ham til at lave en bil. Hans spontane reaktion var: “det kan jeg ikke gøre selv!!”.

Men de magnetiske elementer placeres meget simpelt på hjulakslerne, og på den måde er der allerede virkelig enkelt lavet en bil med fire hjul. Så kan det være op til fantasien, hvor lang, høj, skæv osv., den skal være.

Johannes bliver hurtigt meget stolt af sine kreationer. Det er helt tydeligt fordi, han har fat i noget, hvor han på egen hånd kan skabe!

Selvom den magnetiske kraft gør det let at sætte byggedelene sammen, er den samtidig ikke så stærk, at der skal bruges kræfter på at få dem fra hinanden. Tværtimod. Tilmed vejer hver del simpelthen så lidt, så det er så ligetil et materiale at lege med! Delene ligger godt i barnehånden og har kun bløde kanter og hjørner.

100% genbrugsplastik

Alle de magnetiske klodser fra MagiCube er fremstillet af magneter indkapslet i ABS-plast, og alle enkeltdele er skabt af 100% genbrugsplastik.

MagiCube indgår i læringskonceptet STEM eller STEAM, som er forkortelserne for Science/naturfag, Technology/teknologi, Engineering/ingeniørvæsen og Mathematics/matematik… og i STEAM er Art/kreative fag tilføjet.

Læringskonceptet er en moderne, tværfaglig tilgang til forskning og innovation, der er aktuel i skoleundervisningen, hvor en praktisk og undersøgende tilgang anvendes frem for en teoretisk tilgang. Forskning peger på, at legens frie og undersøgende tilgang til verden omkring os er den mest effektive tilgang som indlæringsredskab. Og det er altså her, MagiCubes også anvendes.

Elisabeth Kristensen

Læs også anmeldelsen af MagiCube Billedklodser

Læs også anmeldelsen af Geomag Panels

Læs også anmeldelsen af Geomag Color 127 dele

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGeomag

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen