LEGO Education: Min Kæmpestore Verden anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 - 6 år | Indeholder: 480 dele | Varenummer: 45028

"Det er dog vigtigt at notere, at selvom LEGO Education er lavet og indrettet til læringsmiljøer og institutioner, betyder det ikke at de ikke også kan bruges i privaten. LEGO Education delen er mere en form for ekstra udfordring man kan tilføre, og det vælger man jo selv. Klodserne kan derfor også sagtens bruges, som man f.eks. ville bruge et LEGO Duplo sæt, men i lige præcis LEGO Education er der muligheden for at udvikle og udfordre børnene på andre måder. "

Vi har fået lov til at afprøve og anmelde LEGO Education sættet, "Min Kæmpestore Verden" (på engelsk "My XL World") - for Legebyen.dk. Vi er en familie på tre, med vores datter Liv Elisabeth på godt og vel to og et halvt år.

Hun er inden for det sidste år begyndt at vise stor interesse for leg med LEGO, og et sæt som dette, var derfor helt perfekt for hende. Hendes reaktion, da vi modtog sættet, var derfor også fantastisk.

Hun hoppede op og ned, jublede af glæde, for derefter at kysse pakken (se billedet), samt fortælle den, at hun elskede den. Det var derfor sikkert at sige, at hun var meget begejstret for "Min Kæmpestore Verden" -sættet.

Vi vil derfor prøve at teste hvordan vi både kan bruge sættet i LEGO Education øjemål, men også som et ”almindeligt” sæt LEGO, uden det faglige i det.

Først vil jeg hurtigt forklare hvad LEGO Education går ud på, og hvorfor LEGO Education er et meget succesfuldt kreativt produkt til læring.

LEGO Education er en gren af LEGO, der henvender sig til institutioner og læringsmiljøer. Sættene er specielt designet til at fremme læring, ved brug af de karakteristiske klodser. Som LEGO selv skriver på deres hjemmeside:

”use play to open up the world of early math, science, and language skills… Foster a love of discovery and investigation to help the youngest students develop social and emotional skills that set them up for a lifetime of successful learning”

Dette citat henvender sig til de mindste, og fokuserer derfor på de kompetencer som de mindre børn skal kunne, såsom udvikling af sproget og udvikling af sociale relationer. Citatet er henvendt til de børn omkring Livs alder, og så op til en 5-6 år.

Det betyder dog ikke at LEGO Education kun henvender sig til de mindste. Ifølge LEGO kan LEGO Education sættene henvende sig til mange forskellige aldre, helt op til de ældste i folkeskolen. Men fælles for alle LEGO Education sættene, er det at de fremmer læringen og giver et kreativt indspark til undervisningen. Derfor har LEGO Education blandt andet også valgt at lave lektionsplaner, som lærerne kan benytte sig af.

Det er dog vigtigt at notere, at selvom LEGO Education er lavet og indrettet til læringsmiljøer og institutioner, betyder det ikke at de ikke også kan bruges i privaten. LEGO Education delen er mere en form for ekstra udfordring man kan tilføre, og det vælger man jo selv. Klodserne kan derfor også sagtens bruges, som man f.eks. ville bruge et LEGO Duplo sæt, men i lige præcis LEGO Education er der muligheden for at udvikle og udfordre børnene på andre måder.

Derfor er der blandt andet også disse inspirationskort med i sættet, så man kan skabe en mindre by, med blandt andet en brandstation. De aktiviteter som LEGO Education anbefaler at bruge dette sæt til, er skabt til førskolebørn og designet til at hjælpe børnene med at udvikle deres sociale færdigheder og udforske den verden, eller by de lever i.

Med dette i mente valgte vi derfor at pakke det hele ud og lade Liv vælge, ud fra inspirationskortene, hvad vi skulle bygge først. Hun valgte brandstationen og vi gik derfor i gang med at bygge denne.

Vi viste Liv på billedet hvad for en slags klods der skulle bruges og vi snakkede om hvilken farve klodsen var. Vi fik samlet brandstationen, og så snakkede vi om hvilke farver der var i spil. Vi snakkede blandt andet også om hvad brandbilen sagde når der var udrykning på, og at den kørte ud når der var brand i byen.

En videre måde man kan udvikle denne aktivitet på, nok mest rettet mod børnehavebørn, er at snakke om hvilken funktion en brandstation har i en by, og hvorfor den er vigtig for byen.

Efter lidt tid havde vi bygget de fleste af figurerne på inspirationskortene, men der var stadig lidt klodser tilbage. Liv tog med det samme udfordringen med de resterende klodser og gik i gang med at bygge et tårn.

Da hun var færdig med det fandt hun nogle af de fantasidyr som vi havde bygget ud fra inspirationskortene, og begyndte at lege med dem.

De brudstykker vi kunne forstå, lød som en leg hun kendte fra vuggestuen, men hvor den ene figur gjorde noget han/hun ikke måtte. Den ene figur sagde derfor til den anden; ”det må du ikke.” Og så lidt efter krammede de to figurerer igen og legede videre. Dette sæt er derfor også suverænt til at hjælpe børnene med at udvikle deres sociale færdigheder ubevidst.

Her kan man igen også bruge det på lidt ældre børn, fordi de forstår måske mere at lave rollepil med LEGO menneskerne.

Her nogle dage efter udpakningen leger Liv stadig med sættet og kombinerer det med de andre LEGO sæt hun har. Mange af de nye klodser i dette sæt kan bruges til andre lege med hendes andre LEGO sæt. Vi er derfor meget begejstret for LEGO Education ’My XL World’ og vil fortsat blive ved med at gøre stor brug af også den faglige vinkel på sættet.

- Camilla Hejgendorf

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjLego duploLego education

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen