Kæpheste & Ringridningssæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale kæphest: 100% polyester, kæp af poppeltræ, seletøj af PU-læder | Materiale ringridningssæt: MDF | Mærke: By Astrup |

"Ria har haft en fest! Hun har simpelthen leget så godt, længe og koncentreret. Hun har levet sig ind i rollen som hesteejer og nydt legen til fulde. Hun glemte alt om tid og sted, hun var helt opslugt af diverse rollelege og det var tydeligt at se og høre, hvordan hun ændrede roller og lavede hestelyde. Jeg havde ikke forventet, at ringridningssættet ville fange hendes interesse, men der tog jeg virkelig fejl. Det var perfekt, at kombinere hestene med dette sæt og selvom vi legede med sættet ude i haven, så betyder det ikke, at det nødvendigvis er sådan det skal gøres. Vælger man at bruge det udenfor som os, så skal man huske, at tage det med ind. Det har ikke godt af at stå udenfor i fugtigt vejr..."

En anmeldelse af kæpheste & ringridningssæt

Da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at se nærmere på nogle kæpheste med tilbehør, så var jeg ikke i tvivl. Jeg blev nemlig helt nostalgisk, da jeg så disse flotte kæpheste.

Jeg husker tydeligt, at jeg som barn havde en brun kæphest, som jeg legede rigtig meget med i flere år og den var for mig helt levende. Jeg husker, hvordan jeg løb rundt med veninderne og legede, at vi red på eventyr og jeg nød også, at sætte manken på min kæphest.

Som I kan læse, så har jeg mange gode barndomsminder fra legen med en kæphest, jeg ville derfor hellere end gerne se nærmere på de nye og flotte kæpheste fra By ASTRUP.

Hvis man ikke kender til By ASTRUP, så er det et dansk mærke, som har en stor passion for, at skabe unikke produkter i en utrolig høj kvalitet, som kan holde til børnenes mange rollelege.

Produkterne fra By ASTRUP er lavet i nordisk og moderne stil og det ses tydeligt, at materialer og design er yderst velovervejet.

For bedst muligt at kunne vurdere disse produkter, så har jeg indhentet assistance fra Ria på 5 år. Hun meldte sig straks på banen, da jeg spurgte om hun ville hjælpe mig lidt.

Produkterne som vi har leget med, er følgende:

De to flotte kæpheste

Hos By ASTRUP har de valgt, at lave flere forskellige kæpheste for, at kunne matche de forskellige børns ønsker.

Fælles for alle hestene er, at de har en lang manke lavet af garn, på den måde kan børnene nemt style manken, som de ønsker og på samme tid gøre kæphesten personlig og unik.

De søde kæpheste har seletøj på, så rideturen kan starte med det samme.

Hestene har en højde på 90 cm og henvender sig til børn fra 3 år og opefter.

Alle hestene overholder gældende europæiske sikkerhedsforskrifter for legetøj og er selvfølgelig også CE-mærket.

Den ene af vores kæpheste er lysebrun med hvid og sort manke. Den har mørkebrunt seletøj på og rare øjne.

Den anden kæphest er grå, med et hvidt mærke mellem øjnene og ned ad mulen. Manken er mørk og blød. Seletøjet er på denne hest også mørkebrunt.

Plejesæt

Når man er den heldige ejer af en unik kæphest fra By ASTRUP, så er det selvfølgelig også vigtigt, at kunne pleje og nusse om hesten.

Med et plejesæt er der alt hvad man behøver for, at kunne passe og pleje sin kæphest og lege diverse rollelege alene eller sammen med vennerne.

Herhjemme levede Ria sig straks ind i legen. Hun nussede om hestene og fodrede dem, inden vi sammen gik ud i haven for, at ride rundt på hestene. Ria bestemte selv, at vi skulle ride udenfor, for som hun siger, så er det kun Pippi der må ride på en hest inde i stuen.

By ASTRUP har tænkt på de mindste detaljer og derfor indeholder plejesættet de vigtigste ting, som skal bruges for, at være en god hesteejer.

Sættet består af en kam og to forskellige børster, så Ria nemt kunne strigle hestene. Derudover er der også lidt lækkert mad, som hesten kan spise, mens den bliver gjort klar. Der medfølger nemlig også lidt salatblade, et æble og en gulerod.

Ria’s to heste var vilde med guleroden og det røde æble.

Alle delene i dette sæt er lavet i FSC-certificeret bøgetræ uden skarpe kanter eller hjørner. Delene er i en perfekt størrelse, så selv de mindre børn kan håndtere sættet.

Det kræver meget at holde en kæphest. ;) Den skal fodres, passes, plejes og den skal have motion.

Med dette plejesæt er der mange muligheder for, at lære lidt om, hvordan man passer en hest.

Ringridningssæt

Vi har også haft fornøjelsen af, at lege med det sjove ringridningssæt.

Det seje ringridningssæt er lavet af FSC-certificeret MDF.

Sættet består af en galge, en lanse og tre ringe i hver sin størrelse. Hver af de tre ringe er udstyret med to magneter, som gør at det er nemt og ubesværet, at montere og skifte ringene på galgen. Ria kunne også nemt skifte mellem ringene uden hjælp.

Ikke nok med de tre forskellige ringe, så kan selve galgen indstilles i tre forskellige højder, så den passer til børnenes højde. Galgen kan indstilles i 90 centimeter, 110 centimeter eller 130 centimeter.

Vi har indstillet galgen i den højeste, da Ria er en høj pige og vi blev hurtigt enige om, at når hun kom ridende i fuld fart, så skulle galgen ikke være for lav, der skulle være lidt udfordring.

Som med alt andet legetøj fra By ASTRUP, så overholder sættet alle de gældende europæiske sikkerhedsforskrifter for legetøj og er selvfølgelig CE-mærket.

Ringridning er oprindelig en ridderturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en meget populær underholdning for eksempelvis de europæiske konge- og fyrstedømmer.

Ringridningen stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor man udskiftede de voldsomme kampe på liv og død mellem to mænd, med lanser. Herhjemme var især kong Christian IV yderst begejstret for ringridning i konkurrence form.

Kæpheste er endda en sportsgren

Som noget forholdsvis nyt, har Dansk Ride Forbund sat en ny aktivitet i verden – nemlig kæphest.

Kæphest som en fritidsaktivitet, er for alvor blevet et hit her i Danmark og aktiviteten finder ofte sted i samme omgivelser som almindelig ridning, nemlig i landets rideskoler.

Der er mange fordele og kvaliteter ved at gå til ridning på kæphest, er eksempelvis følgende:

  • Kæphesteaktiviteter er nemme at igangsætte og kræver ikke en masse plads.
  • Kæphest er en omkostningslet aktivitet, især i sammenligning med almindelig ridning.
  • Kæphesteridning giver en god og sund motion og endda også en utrolig sjov aktivitet.
  • En aktivitet som kæphesteridning kan give børn en god forståelse af alt fra øvelser i dressuren til forståelsen af, hvordan man færdes på en springbane og meget mere.

Det at ride på en kæphest er fyldt med sjove lege- og læringsmuligheder.

Udover at børnene vil få brugt hele kroppen og sanserne i legen, så vil de også styrke deres fantasi, da kun fantasien sætter grænser for, hvordan legen på en kæphest skal udvikle sig.

Når Ria løber rundt ude i haven på sin kæphest, så kan legen hurtigt ændre sig og lige pludselig er de sejeste og vildeste rollelege igang.

Det kan være lege, hvor hun leger med ringridningssættet og dyster med lanse, som det foregik tilbage i middelalderen.

Hvor hurtigt kan hun mon ramme plet fem gange?

Hvis flere børn er med i legen, vil de også lære at give plads til hinanden og de lærer om turtagning og “tab og vind med samme sind”.

En kæphest kan også kombineres i legen med vores tipi, på den måde er det oplagt at lege cowboy og indianere og ride hen over prærien.

Når Ria leger med kæphesten alene, så udvikler legen sig ofte i en mere feminin retning, hvor hun er konkurrencerytter og skal ride pænt og fejlfrit til store konkurrencer.

Det kan også være en leg, hvor hun er en prinsesse, som har en masse heste. Prinsessen ridder rundt omkring slottet og oplever alt fra mødet med en lille frø, som bliver til en smuk prins, til mødet med en stor ildsprudlende drage, som jagter prinsessen.

Efter de mange rideture og spændende oplevelser skal prinsessen selvfølgelig pleje og fodre sin hest, så det er heldigt, at Ria har det fine plejesæt, så hesten kan blive striglet og få lidt snacks.

Ria har set filmene med Pippi Langstrømpe mange gange, hvilket jeg også har. Vi kunne derfor snakke om, hvordan Pippi ridder på sin hest og hvordan hendes hest går rundt inde i huset.

Er man mere til de lidt vildere lege, hvor man leger, at man skal ride ud for at skyde mad eller for at gå i krig, så er dette også muligt. Det er det gode ved fri leg, der er ingen regler og legen med en kæphest er derfor heller ikke blot for piger. Drengene kan sagtens være med i legen.

Det kan blandt andet være lege, hvor man leger, at man bor på en kæmpe ridderborg med en masse seje og baske krigere. Vagterne på murerne opdager fjenden nærmede sig ude i det fjerne, nu gælder det om at ride sammen med de andre krigere på deres heste og drage i krig for, at beskytte deres by.

I en leg som denne ville det være oplagt, at inddragede et sværd og måske et skjold i legen.

Hvorfor lege med en kæphest og diverse tilbehør?

Det at lege aktive lege, hvor hele kroppen bliver brugt og pulsen kommer op, er godt for børns udvikling, ikke kun den motoriske udvikling, men det hjælper også børn med, at udvikle evnen til at koncentrere sig. Børnene sover også meget bedre og tungere om natten, efter en god og aktiv dag.

Måske lyder det underligt, men det er videnskabeligt bevist, at fysisk aktivitet og den mentale og kognitive udvikling hænger tæt sammen.

Det er derfor en god ide, at hjælpe og opmuntre børnene til, at være fysisk aktive og gerne på en sjov og lærerig måde.

Ikke nok med, at fysisk aktivitet gavner børnene i en bred forstand, så er der mange flere gode grunde til, at lege med en kæphest. Legen med og på en kæphest er en god måde, at lege rollelege på og som I har kunne læse tidligere, så kan rollelegene udvikle sig på et utal af seje, sjove, vilde og uhyggelige måder, alt efter hvem og hvor mange der leger sammen.

Vores mening

Ria har haft en fest! Hun har simpelthen leget så godt, længe og koncentreret. Hun har levet sig ind i rollen som hesteejer og nydt legen til fulde.

Hun glemte alt om tid og sted, hun var helt opslugt af diverse rollelege og det var tydeligt at se og høre, hvordan hun ændrede roller og lavede hestelyde.

Jeg havde ikke forventet, at ringridningssættet ville fange hendes interesse, men der tog jeg virkelig fejl. Det var perfekt, at kombinere hestene med dette sæt og selvom vi legede med sættet ude i haven, så betyder det ikke, at det nødvendigvis er sådan det skal gøres. Vælger man at bruge det udenfor som os, så skal man huske, at tage det med ind. Det har ikke godt af at stå udenfor i fugtigt vejr.

Ringridningssættet kan sagtens bruges indenfor, men i Ria’s leg skulle det bruges udenfor, så det fik hun lov til.

Kvaliteten og legeværdien er utrolig høj og jeg ser disse produkter, som værende en rigtig god jule- eller fødselsdagsgave til et heldigt barn mellem 3-6 år.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af ByAstrup Krammedukke

Læs også anmeldelsen af ByAstrup Barbersæt

Læs også anmeldelsen af ByAstrup Frisørsæt

 

Anmeldelse af legetøjByastrupCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen