Alder: Anbefales fra 12/18 mdr. | Certifikater: Grüner Punkt & CE-mærket | Materiale: Genbrugbart plast
"Hvis man ønsker masser af timers leg, kreativitet og udfoldelse af fantasien, samt en masse muligheder for læring gennem leg, så vil jeg absolut anbefale dette sæt med Cozy Coupe og Cozy Pumper. Herhjemme er det blevet børnenes favoritter..."
Forventningens glæde
Vi har været så heldige at få lov at teste den glade Cozy Coupe gå-bil og den supplerende Cozy Pumper benzinstander, som indbyder til flere timers kreativ leg hver dag, og mine drenge har været villige testere og er begge vildt begejstrede for legetøjet fra Little Tikes.
Det var med sommerfugle i maven og den største forventnings glæde da det ringede på døren og drengene fik at vide, at det muligvis var den søde post-mand der allerede var her - dertil er jeg nødt til at tilføje: hold da op, en hurtig levering.
Varen bliver afsendt med det samme nærmest, når man bestiller (afsendes samme dag, ved bestilling før kl 14:00) - til stor glæde for børn, som jo netop ikke kan vente, når først de ved der er legetøj på vej og så blev pakkerne endda leveret med det største smil, foran hoveddøren af GLS pakkemanden.
Ind af døren kom:
Mine drenge er hhv. 3,5 og 6,5 år og faktisk har ingen af dem før kørt i sådan en form for gå-bil og brugt tilbehør, og tænkte alligevel om de egentlig synes den var sjov?
Var de måske blevet for store? Var det måske mere på niveau med mine dagplejebørn? Men gav det alligevel et skud og bestilte de to ting!
Men det skulle vise sig, at være tanker jeg slet ikke havde behøvet at gå med.
Efter glæden over pakkerne var kommet, var det tid til at samle. Jeg havde varslet manden i huset, at det blev hans projekt at samle, for jeg er ikke den skarpeste til at samle ting og tålmodigheden bliver ofte sat på prøve i sådanne situationer, når man oftest modtager samlevejledninger der alligevel ikke giver mening - men han samlede den hurtigt, sammen med drengene, og uden de store problemer.
Little Tikes Cozy Coupe - Classic - gåbil
Vi startede med at samle gå bilen, og allerede da vi åbnede kassen var vores mindste dreng solgt. Den var nem at gå til, vejledningerne er præcise og sikker - og drengene kunne nemt hjælpe og være med i hele processen.
Klistermærkerne kom på ark og også her var der præcise vejledninger til hvor de skulle sidde og selv de små børnehænder kunne hjælpe til.
Han susede rundt i den, dyttede, hentede sin drikkedunk og satte sig ind i bilen igen, låste døren og sagde højt, at nu var han klar til tur! Alt imens storebror stod og kiggede på, med en anelse af misundelse i hans øjne - men vi gik i gang med at pakke benzinstanderen ud, imens lillebror susede rundt, samtidig fik vi en god snak omkring benzin - legetøjet indbyder nemlig også til læring gennem leg. Hvad er benzin? Hvorfor skal vi bruge det? Hvad koster det? Hvorfor lugter det når vi er på en tankstation? osv… børn lære bedst gennem leg, så her er massere af læring - noget man måske ikke tænker over til hverdag.
Glad nyt udseende
Gå Bilen har fået nyt look - store glade øjne, dejlige iøjnefaldende og friske farver, flot design og ikke mindst den gladeste mund, der gør det helt umuligt ikke at smile, når man ser den kommer kørende.
Cozy Coupe gåbilen har den fulde pakke:
- En nøgle som selvfølgelig skal drejes på, inden legen går i gang og bilen starter - selvom det ikke gør nogen forskel om den vender den ene eller anden vej.
- Et horn, så alle kan høre når man kommer susende og børnene kan råbe “dyyyt dyyytt” og bare leve sig ind i legen!
- Et rat der kan drejes rundt, og bliver drejet meget på - det er dog ikke rattet der styrer hjulene, da det er drejehjul og styres med barnets fødder, eller nemt ved hjælp af en voksen der holder ved håndtaget i toppen af bilen. Bilen kan dreje 360 grader, hvilket gør det så nemt for børnene selv at styre bilen.
- Et speedometer af klistermærke - selvom det ikke ændres på, så er det alligevel sejt at køre så hurtigt! Og børn har en fantastisk fantasi.
- Et opbevaringsrum/kopholder til ens legetøj der skal med på tur eller drikkedunken, i de dejlige varme sommerdage.
- Mulighed for at fylde benzin på (hertil passer den sjove børne-benzin-stander!)
- En dør der er let at åbne og lukke og kan låses - gør det sjovt at skal ud og ind af bilen, da det er en leg i sig selv, at lade som om man låser en rigtig bil op!
Praktiske detaljer om Cozy Coupe
Materiale : Plast.
Mål : L:41 x B:77,5 x H:82,5 cm.
Maks belastning : 23 kg.
Farve : Rød & Gul
Vægt: 7,4 kg.
Alder : Anbefales fra 12 mdr.
Kan bruges inde og ude.
Bilen har en maks belastning på 23 kg - hvilket betyder min søn på 6,5 derfor også sidde i den uden problemerne, til hans store overraskelse og begejstring!
Den er dejlig lav, så selv de mindste børn selv kan kravle ind i den og slå numsen i sædet og der er en platform med, så de mindste kan få fødderne sat op, så de ikke rammer mod jorden, hvis man bliver skubbet rundt i den.
Den lave højde gør nemlig også, at det vurderes til at børn fra 12 måneders alderen kan bruge den - jeg var ret skeptisk. Men jeg er dagplejer og tænkte jeg lod det komme an på en prøve! ….. Og ganske rigtig, højden er perfekt! De små fusser kan nemlig stadig nå jorden, så de selv allerede fra den alder, kan suse rundt i den allerede højt elskede ikoiske gå-bil fra Little Tikes!
Der er i toppen af bilen, til os forældre lavet et lille håndtag, til stor begejstring for børnene - for så kan vi nemlig køre dem rundt - gerne en lang tur! Men håndtaget kan også bruges, så man sikre børnenes sikkerhed og at de ikke suser fra en, når bilen skal ud og køre. Håndtaget sidder oppe i højden bag på bilen, der netop gør, at man ikke skal gå i en dum stilling, for at være med på køreturen.
Man kan synes bilen fylder meget - men den er altid i brug i leg når vi er ude. Vi har et skur den kan stå i, men bilen kan sagtens holde til at stå ude, hvis man ikke har plads i et skur! Det gode ved den her bil er også, at den kan bruges indenfor! Den er nemlig nem at komme rundt om hjørnerne med, grundet bilen kan drejes 360 grader.
Cozy Pumper benzinstander fra Little Tikes
Så blev det også tid til at kigge på nærmere på Cozy Pumper
benzinstanderen. Jeg fik åbnet kassen, og til mit store held - så var den samlet og klistermærkerne var påsat. NEMT! Op af kassen og klar til leg. Den vejer absolut ingenting, så den er nem at flytte rundt på, og samtidig
fylder den næsten heller ingenting. Lille og praktisk, men med SÅ mange funktioner.
Kør dit “betalingskort” igennem det seje kreditkort betalingssystem, “tast” din selvvalgte pinkode, samtidig med at du kan se hvad benzinen koster.
Derefter er du klar til at udforske de 6 forskellige lyde som den også har! Hver af de gule knapper har to forskellige lyde, hvilket gør det super sjovt at tanke benzin.
Først tager man sin nøgle ud af bilen og trykker på nøglen, derefter er du klar til at trykke på den midterste knap, så du kan fylde benzinen på og til sidst, så er du klar til at køre, og trykker lige på hornet, så alle kan høre man nu er godt kørende igen.
Den matcher perfekt med alle Cozy Coupe gåbilerne - og øverst er nemlig også de gladeste øjne, ligesom på bilerne! Benzinstanderen har det fineste lille blå håndtag, som man kan sætte på plads på siden af standeren, når man er færdig med at tanke. En blød og medgørlig brændstofslange, hvis man nu ikke parkere lige ved siden af
Praktiske detaljer om Cozy Pumper:
Materiale : Plast
Mål : H:45 x 35 x 22 cm
Væg t: 1,4 kg
Alder : anbefales fra 18 mdr.
(yngre børn kan også bruge den, dog måske ikke med samme formål/forståelse....)
Batterier : Kræver to stk AA-batterier. (følger IKKE med)
Farve : rød og blå.
Lyde: 6 forskellige lyde.
Kan bruges inde og ude.
Historien bag Little Tikes
Little Tikes blev grundlagt i 1970 i Hudson, hvilket giver dem over 50 års erfaring med kvalitetslegetøj i plast til mindre børn. Firmaet er et multinationalt producerende fabrik, som fremstiller legetøj og andre innovative børneprodukter i høj kvalitet. Little Tikes er kendte for deres gode kvalitets plastik legetøj og deres farverige og iøjnefaldende skønne farver og flotte design af blandt andet gå-biler, benzinstanderen, rutsjebaner, legehuse og vandleg.
Det vigtigste! Selvom det er plastisk, så er Little Tikes kendt for at deres produkter er af god kvalitet og yderst holdbare. Og det er det. Også selvom det opbevares udenfor.
Alt i alt om Cozy Coupe
Gå-bilen og tankstationen er et super godt set-up sammen! Der går uendelig mange timers leg med disse to ting. Børnenes fantasi er fantastisk. De leger blandt andet, at de går i køreskole og får deres eget kørekort - og her skal de jo selvfølgelig også ind og tanke bilen op.
Også her er der læring gennem legen. Benzinen skal jo betales for, så man skal beregne hvor mange penge man skal betale, samt man skal regne ud, hvor meget man skal have retur.
Jeg er ikke i tvivl om, at der fremadrettet vil være en hel masse leg med både bilen og stationen. Børns fantasi kender ingen grænser, og både Cozy- bilerne og benzinstanderen rummer utallige muligheder for leg og udfoldelse!
Vi er SÅ positivt overrasket over begge dele - og selvom man er 1,5 år, 3 år eller 6,5 år, så er der sjov leg til alle aldre!
"Klart min varmeste anbefaling herfra".
Hvis man ønsker masser af timers leg, kreativitet og udfoldelse af fantasien, samt en masse muligheder for læring gennem leg, så vil jeg absolut anbefale dette sæt. Herhjemme er det blevet børnenes favorit.
De bedste hilsner
- Sarah Dam Grønbæk