Bingo Lotteri spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år + | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 - 12 deltagere

"Det gode ved Bingo er, at alle i familien kan være med, lige fra 4-årige til familiens oldeforældre. Det er ikke tit, at familier kan mødes om et spil, hvor alle spillere oprigtigt er interesseret i spillets forløb, som det er tilfældet i Bingo..."

En fast tradition

Herhjemme er det fast tradition, at vi hver fredag spiller et spil, mens der kommer fredagsslik på bordet.

Det er familiens mindste, der må vælge et spil, og vi spiller det ligeså mange gange, som vi har lyst.

Spilleriet begrænser sig dog ikke til denne ene gang i ugen, men diverse spil bliver hevet frem flere gange om dagen, og vores søn elsker tydeligvis den type samvær, det giver. Og det gør vi voksne altså også.

Vores børnevenlige spilsamling er dog først fremkommet de seneste år, hvorfor vi hovedsageligt har nyere spil på hylderne. Derfor mangler vi gode gamle klassikere i vores samling.

Da vi modtog spillet Bingo, var vi derfor virkelig glade. Spillet henvender sig nemlig ikke kun til vores søns oldemødre, der ofte vinder en and eller 100 kr. i det lokale plejecenter.

Om Bingo spillet

På spillet står der +3 år, hvorfor vi var meget spændte på at prøve spillet i vores familie med vores 4-årige søn.

Spillet indeholder 12 spilleplader, 90 små tal-brikker, to stofposer til opbevaring af tallene, en kontrolplade samt 180 små brikker.

Ifølge spillet selv, kan Bingo spilles af 2-13 spillere og tager ca. 30 minutter. Spillepladerne er af pap og er af udmærket kvalitet.

Vi er skuffede over talbrikkerne, som skal brækkes fra hinanden og derfor efterlader ”plastikrester” på de ellers runde talbrikker. Det ser klodset og grimt ud, men det gør intet ved funktionaliteten.

Bingo er kendt af de fleste og er et meget intuitivt spil, hvor reglerne er hurtige at lære: Spillerne vælger én eller flere spilleplader og der vælges en opråber. Opråberen trækker en brik med et nummer på, der råbes op.

De spillere der har nummeret på sin plade, dækker nummeret til med en brik. Den spiller der først får én vandret række på spillepladen fyldt, råber ”BANKO” og vinder spillet.

Hele pladen fuld

Herhjemme fortsætter spillet indtil en spiller har ”fuld plade” og råber ”BINGO”.

Herhjemme spillede vi spillet alle tre, hvor mor var opråber og spiller, mens far og søn var på hold sammen. Vores søn kan tælle til høje tal, men er ikke klar over, hvordan de højere tal ser ud.

Derfor synes det en smule optimistisk at børn ned til 3 år skal kunne spille dette spil og fastholde interessen, hvis de ikke kender de højere tal op til 90.

Når en voksen kan hjælpe, kan det dog være lærerigt for børnene, der bliver introduceret for tallene på en sjov og legende måde, hvor læring bliver inddraget i leg.

Vi synes dog spillet henvender sig til lidt større børn, der har fået interesse og forståelse for talsystemet, for at bevare koncentrationen og interessen i spillets forløb.

Vores vurdering af Bingo

Herhjemme gik det fint. Vores søn har faktisk også været på hold med sig selv, hvor jeg var opråber og modspiller. Det kan sagtens lade sig gøre, så længe der er lidt hjælp og vejledning fra den voksne, og tallene kan visualiseres gennem brikkerne.

Vi kan helt sikkert anbefale Bingo tallotteriet, som et klassisk spil hjemme på spilhylden hos de fleste.

Det gode ved Bingo er, at alle i familien kan være med, lige fra 4-årige til familiens oldeforældre. Det er ikke tit, at familier kan mødes om et spil, hvor alle spillere oprigtigt er interesseret i spillets forløb, som det er tilfældet i Bingo.

Så hvad venter du på?

- Christian Hjortdal

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilGa-toys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen