Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: 100% Polyamid & Metal | Mål: L:170 x B:133 cm / L:7 cm | Mærker: Bambino & TeamsterZ
"Peter begyndte faktisk ret hurtigt at lege lidt med og sad hurtigt også og sagde brummelyde mens bilerne blev kørt frem og tilbage på det fine tæppe. Da der er to år imellem Inger på 3 år og Peter på 1 år, så er det ikke altid lige nemt at finde noget legetøj hvor de kan lege sammen. Derfor er det virkelig skønt at se, hvordan de kan samles om de mange forskellige biler og drøne rundt med dem - selvfølgelig med storesøster som hende der bestemmer, hvilke biler Peter skal have osv..."
En anmeldelse af trafiklegetæppe og biler fra TeamsterZ
Vores dreng Peter, som netop er fyldt 1 år, er så småt begyndt at interesse sig for biler. Der bliver blandt andet gestikuleret, når der kører biler forbi på vores færden udenfor, men også gennem leg med de få legetøjsbiler han har.
Samtidig har hans storesøster Inger længe ønsket sig biler til at lege med, så det var jo en klassisk "to fluer med et smæk" situation. Derfor tænkte vi, at det ville være tid til, at han forsøgte sig med nogle biler.
Begge børn var meget begejstret for bilerne fra TeamsterZ, og det gjorde bestemt ikke legen med bilerne mindre interessant, at vi fik lov at kombinere dem med legetæppet fra Bambino.
Indhold og udpakning
Det var heldigvis dejlig nemt at starte legen ud, da det eneste man skal gøre med tæppet er, at rulle det ud og bilerne var også nemme at pakke ud.
Tæppet blev rullet ud på Peters værelse - vi valgte ikke at putte skridsikkert underlag på, da tæppet er så stort som det er. Hvis der er meget "trafik" af børn og voksne der løber frem og tilbage, så anbefaler jeg at man får lagt noget under, men det har ikke været et problem herhjemme.
Samtidig giver det den frihed, at vi kan "flytte" lidt rundt med det på Peters værelse. Så hvis ham og Inger leger på det, og endda har legekammerater på besøg, så kan vi nemt hive det ud på midten af gulvet, og når Peter så vil lege med noget andet, kan vi nemt skubbe det hen i hjørnet, hvis der er brug for det.
Legtæppet fra Bambino
Legetæppet fra Bambino har motiv af en by med massere af huse, træer, stier og mange veje. Tæppet måler 160 cm i bredden og 220 cm i længden og tæppet har derfor en virkelig god størrelse, fordi det giver mulighed for, at der er mange der leger på tæppet samtidig. Materialet lavet i 100 % polypropylene og er et materiale som man ofte ser benyttet i legetæpper og én af fordelene er blandt andet, at det ikke absorberer væske (hvilket er en fordel når børnene eksempelvis vælter et glas vand eller lignende ned på tæppet) - en anden fordel er, at materialet er afvisende overfor bakterier.
Tæppet er i nogle fine farver og passer godt ind på børneværelset - samtidig er det behageligt blødt at sidde på og begge børn virker også dejligt tilfredse med at sidde på det - også hvis det bare er i ble eller underbukser, som det nogle gange kan blive til, hvis der skal leges inden/efter badet eller lignende.
Fordi børnene ofte sidder på det i ble eller i underbukser og har deres bare hud mod tæppet, så er jeg derfor også glad for at kunne se at tæppet har et hygiejne certifikat og opfylder overensstemmelsesattest.
Biler fra TeamsterZ
Hvad angår bilerne er selve karrosseriet lavet af metal og bunden og hjulene er lavet af plastik. Bilerne har en fin størrelse og er den typiske størrelse af "mindre biler". De er omkring 7 cm i længden - og de passer nærmest perfekt til legetæppet. Der er i alt 24 biler i pakken og det vakte stor begejstring herhjemme at der var så mange forskellige biler i pakken.
Alle bilerne er pakket ind i en æske for sig, hvilket gjorde udpakningen til en beskæftigelse for sig selv :) Inger hjalp med at åbne for alle bilerne, og vi snakkede om, hvad det var for en bil, hvad farve den var også videre - det var faktisk også meget god underholdning! Der er både et par brandbiler, en politibil OG en helikopter - den var Inger meget glad for, og hun tog den med det samme og fløj den rundt i hele rummet.
Jeg havde faktisk ikke hørt om Teamsterz før vi modtog denne æske med biler, men i forbindelse med denne anmeldelse begyndte jeg at google lidt om mærket. De laver nærmest alt, hvad angår biler, helikoptere og generelt bare transportmidler og i alle størrelser - og af hvad jeg kan læse mig til, og hvad vores egen oplevelse er, så får man rigtig god kvalitet for pengene!
* Som en lille bonus info, så snakkede Stine og jeg om, at man egentlig godt kunne bruge æsken med biler som en kalendergave, hvor man så gav én bil om dagen. Så forudseende var vi dog ikke, da vi præsenterede hele æsken med biler på én gang for børnene.
Vores oplevelse med bilerne og biltæppet
Da vi havde fået rullet tæppet ud og alle bilerne var ude af deres respektive æsker, så kunne vi for alvor begynde at lege med det. Inger og Peter startede med at vælge et par biler hver. Peter sad og studerede dem lidt, mens Inger med det samme tog dem ned på legetæppet, og begyndte at køre rundt på vejene.
Hun er for tiden meget interesseret i Brandmand Sam, så legen blev hurtigt til, at der var sket en ulykke og der blev ringet efter Brandmand Sam, som skulle redde dagen :) Der var både leg med “babu babu”, rednings helikopter og det hele. Der er ret mange detaljer på legetæppet og der er blandt andet også en brandstation - så det kunne næsten ikke være mere perfekt.
Peter begyndte faktisk ret hurtigt at lege lidt med og sad hurtigt også og sagde brummelyde mens bilerne blev kørt frem og tilbage på det fine tæppe. Da der er to år imellem Inger på 3 år og Peter på 1 år, så er det ikke altid lige nemt at finde noget legetøj hvor de kan lege sammen. Derfor er det virkelig skønt at se, hvordan de kan samles om de mange forskellige biler og drøne rundt med dem - selvfølgelig med storesøster som hende der bestemmer, hvilke biler Peter skal have osv.
Vi brugte en hel formiddag på at få tæppet lagt, pakket bilerne ud og sidenhen lege med det. Ungerne var rigtig godt underholdt, og det er nu lidt blevet samlingspunktet for de to små, når de har været i bad eller inden de skal i seng, hvor de sætter sig og leger lidt sammen.
Stine var faktisk lidt imod et legetæppe, fordi hun ikke mente at legetæpper var specielt pæne - hun har dog ændret mening og synes nu at det er rigtig dejligt med et tæppe på Peters værelse, og at ungerne så samtidig syntes det er rigtig sjovt at lege på, det gør det bare endnu bedre.
- Anders Østergaard