Et sjovt samarbejdsspil... lige indtil maven rumler! Spillet blev nomineret til Årets Selskabsspil 2021 af Guldbrikken, men vandt desværre ikke prisen. I selskabsspillet Survivors of Hellapagos er I strandet på en øde ø og prøver at overleve længe nok til, at I kan bygge en tømmerflåde og forlade øen. Men det er langt fra sikkert, at I alle vil slippe væk fra den øde ø med livet i behold.
Lige dele socialt eksperiment og festspil for 3-12 spillere! 20-40 minutter, 8+ år.
Historien bag
Det sidste I hørte, før alt blev sort, var en drabelig lyd fra skibets skrog. I vågner op på den øde ø, Hellapagos. Drikkevand og mad er der ikke meget af. Hvis I vil væk herfra, skal I samarbejde om at få bygget en tømmerflåde! Men tiden er knap; en voldsom orkan lurer.
Hvad gør I? I kunne måske fange fisk... Eller hente træ til tømmerflåden i junglen, hvor det vrimler med slanger? Der kommer regn i dag - lad ikke det drikkevand gå til spilde! Måske vil du svømme hen til det forliste skib i det selviske håb om at bjærge noget brugbart.
Uanset hvad, vil jeres ubarmhjertige ophold på Hellapagos gøre fjender ud af venner. Vil man overleve, kræver det lige så meget samarbejde og holdånd, som list og svindel.
OBS: Nomineret til Årets Selskabsspil ved Guldbrikken 2021
Specifikationer
Distributør: Spilbræt / Lautapelit
Spillere: For 3 - 12 deltagere.
Spilletid: Ca. 20 - 40 min.
Regelsprog: DK / NO
Alder: Anbefales fra 8 år.
Antal: 1 spil i æske.
Spilanmeldelse
"Man skal ikke være i dårligt humør og spille Survivor of Hellapagas (SoH), for man må forvente at få ”en kniv i ryggen” af sine venner, hvis det bliver nødvendigt at skille sig af med en spiller. Det er et sjovt tvist til et samarbejdsspil, at man kun samarbejder til et vist punkt og ingen ved, hvornår samarbejdet ophører. Vi er alle i samme båd, men alle er sig selv nærmest i sidste ende. Nogle vil måske tænke, at det så ville være nemt bare at tænke udelukkende på sig selv fra starten for at sikre sig, at man selv kan komme væk fra øen. Men det kan altså ikke lade sig gøre. Man er nødt til at arbejde sammen i starten og så langt hen ad vejen som muligt, ellers ender man i sidste ende med at dø alle sammen..."
- Joan, Anmelder for Legebyen.dk
Læs hele spilanmeldelsen på vores Blog:
https://legebyen.dk/blogs/blog/survivors-of-hellapagos-spilanmeldelse