Elsker du også at lege med matematik, puslespil og tal? Har du børn i forskellige alderstrin, der mangler et spil at spille sammen? Tallene er desværre ikke meget værd i NMBR9 spillet... med mindre, du kan få dem væk fra bordet!
NMBR9 indeholder tyve kort med tallene fra 0 til 9, samt 80 brikker, der er formet som de samme tal.
Når I trækker et kort, skal alle spillere, der har den pågældende spillebrik placere den på bordet.
Hver brik skal røre en af de tidligere placerede brikker. Men kan du lægge den, så den er fuldt understøttet af underliggende brikker, må du også bygge et nyt lag af brikker. Måske endda et tredje?
Når alle kortene er trukket tælles der point!
Brikkerne i det nederst lag giver 0 point, brikkerne i andet lag giver samme antal point som det tal de er formet som, tredje lag giver 2 gange tallet osv.
NMBR9 er et spil, der er nemt at gå til, men som hver gang er en ny frisk, udfordrende hjernevrider at kaste sig over.
Specifikationer
Mærke: Spilbræt.dk
Spillere: For 1 - 4 deltager.
Spilletid: Cirka 20 min.
Alder: Anbefales fra 8 år.
Antal: 1 spil i æske.
Spilanmeldelse
"Da spillet ikke tager særlig lang tid at spille, kan det være svært ikke lige at gå med til at spille en ekstra omgang - for lige at vinde eller i det mindste forbedre sin egen score..."
- Morten, Spilanmelder for Legebyen.dk
Læs hele spilanmeldelsen på vores Blog
https://legebyen.dk/blogs/blog/nmbr-9-spilanmeldelse