Alder: Anbefales fra 4 år | Materiale: Træ | Spilletid: Ca. 15 min | Spillere: For 1 - 2 deltagere | Antal: 1 spil i æske
"Tactillotto læringsspillet er udført i lækre materialer - der både er en fryd for øjet - men bestemt også for spilleglæden. Der er hverken gået på kompromis med det læringsmæssige aspekt i spillet, eller spændingen - når de forskellige træfigurer skal findes frem fra stofposen. Vi har været rigtig glade for Tactillotto læringsspillet fra Nathan. Læringsspillet har bestemt gjort snakken, interessen og forståelsen for former, super underholdende og lærerig..."
En spilanmeldelse af Tactillotto læringsspil fra Nathan
Vi er en familie der elsker at mødes omkring spisebordet, og spille sjove og lærerige spil. Vi elsker at vores søn, Mateo, på 3 år - gennem læringsspil, kan udvikle sig - og samtidig have det sjovt.
Vi blev overraskede da vi stødte på spillet fra franske Nathan, som omhandler forskellige geometriske former. Vi har ikke snakket meget om former herhjemme. Vi tænkte derfor at spillet var oplagt til at starte snakken, og interessen omkring geometriske former.
Lad spillet begynde!
Det praktiske om Tactillotto læringsspillet fra Nathan
Spillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 1 - 2 deltagere. Vi har i gennemsnit spillet Tactillotto
læringsspillet, i 30 minutter af gangen.
I spillet medfølger:
- 2 træbaser - med plads til 6 figurer i hver base.
- 12 træfigurer
- 2 stofposer
- 18 tosidet kort (med billeder af geometriske former)
- 1 spillevejledning
De to træbaser er (som navnet antyder) produceret i træ. Træbaserne har plads til 6 geometriske figurer hver, 3 firkantede geometriske figurer - og 3 runde geometriske figurer. Træbaserne er nemme at håndtere for de små hænder, og ligger godt på bordet under hele spillet.
De 12 geometriske træfigurer vi møder i spillet, er;
- to pyramider
- to kegler
- to kugler
- to rektangeler
- to cylindere
- .. og to firkanter
Træfigurerne er produceret i en utroligt lækker kvalitet, og er alle glatte og lakeret. Størrelserne på de forskellige geometriske figurer er fantastisk - og ligger helt perfekt i små børnehænder.
De 18 tosidet kort er fyldt med illustrationer - vist på forskellige måder og i forskellige perspektiver. Vi bliver både præsenteret for kort i virkelighedsbilleder, i 3D, i streger, i bunden af formen (2D) - og som et fotograferet objekt. Vi har brugt lang tid på at kigge på de forskellige kort, og har startet gode snakke om hvad Mateo ser - og hvad han tænker om de forskellige illustrationer. Vi har snakket om hvad vi ser på hver side af kortene, og så har vi
snakket meget om de forskellige former.
De to medfølgende stofposer gør spillet sjovt, og endnu mere udfordrende. De er beregnet til at opbevare de forskellige elementer i spillet - når spillet ikke er i brug. Stofposerne er også beregnet til at være en aktiv del af spillet, og giver en helt speciel oplevelse med spillet. De to stofposer er i farverne, grøn og blå - og begge stofposer er med hvide snore.
Spillevejledningen er god, og forklarer hvordan man kan spille spillet på flere forskellige måder. Det er dejligt at spillet kan spilles på flere måder, og det gør at spillet bliver ved med at være spændende og interessant.
Sådan spiller man Tactillotto læringsspillet fra Nathan
Tactillotto kan spilles på flere forskellige måder, hvilket gør spillet alsidigt og spændende.
- Nathan anbefaler, at man lader barnet undersøge de forskellige træfigurer - inden spillet påbegyndes. Det er en god ide at fortælle barnet om de forskellige former, og eventuelt finde ting der har lignende former, rundt omkring i hjemmet
Den første måde man kan spille Tactillotto på, er ved at placere alle træklodserne i posen. Barnet skal herefter (uden at kigge), trække én klods. Barnets opgave er nu at føle sig frem til, og fortælle hvilken geometrisk form barnet har fået fat i. Der gives 1 point ved at gætte den rigtige form, og barnet med flest point vinder.
Den anden måde man kan spille Tactillotto på, er ved at placere alle kortene i en bunke. Alle klodserne placeres i posen, og træbasen placeres foran barnet. Barnet trækker et kort og beskriver hvad barnet kan se. Herefter skal barnet finde en matchende klods i posen, ved at føle sig frem. Det første barn der får fyldt sin træbase med træklodserne, kan kalde sig vinderen af spillet.
Den tredje måde man kan spille Tactilotto på, er ved at placere træbasen og stofposen (med klodser) foran barnet. Den voksne skal nu trække et kort, og forklare hvilken form eller illustration der er på kortet. Det er barnets opgave at finde en lignende form, ved at finde den i stofposen. Det første barn der får fyldt sin træbase med træklodser, vinder spillet.
Vores oplevelse med Tactillotto læringsspillet fra Nathan
Vi valgte at introducere Mateo for de forskellige træfigurer, som det allerførste. Mateos interesse var fra starten af stor, og de geometriske træfigurer blev nøje studeret. Mateo begyndte hurtigt at stable træfigurerne oven på hinanden - der gik dog ikke længe - før at han godt kunne se at det ikke kunne lykkedes.
Da spillet kan spilles på flere forskellige måder, var vi utroligt spændte på, hvordan Mateo greb det hele an. Vi startede med at lægge alle træfigurerne i stofposen, og Mateo skulle nu fortælle os hvilken træfigur han havde fået fat i. Denne øvelse var en smule svær i starten, men efter et par runder, begyndte de forskellige ord - på de forskellige forme - at sidde fast.
Da vi fandt træbaserne frem, ændrede spillet karakter. Vi kunne mærke på Mateo at han blev noget spændt på, hvad træbaserne nu skulle bruges til. Træbaserne fungerer super godt i spillet, og gør at de forskellige geometriske former, ikke blot skal findes - men også placeres på ét af de seks felter. Vi fik en masse tid til at gå med at finde træfigurerne, ud fra de forskellige kort vi fik trukket. De forskellige kort gør spillet ekstra sjovt, der er både illustrationer af badebolde og festhatte.
Tactillotto styrker ikke kun forståelsen af geometriske former, men også Mateos sprog bliver brugt meget i spillet. Vi har lært nye ord som “kegle” “rektangel” og “cirkel”. Det virker på os som forældre, at Mateo har nemmere ved at lærer ordene, når han sidder med de geometriske former foran sig.
Vores vurdering af Tactillotto læringsspillet fra Nathan
Mateo har været super underholdt af Tactillotto læringsspillet, fra franske Nathan. Vi har haft en masse gode snakke om de mange forskellige geometriske former, og så har vi både været inde på Mateos værelse - og i vores køleskab - og fundet lignende former, som dem vi møder i spillet.
Tactillotto læringsspillet er udført i lækre materialer - der både er en fryd for øjet - men bestemt også for spilleglæden. Der er hverken gået på kompromis med det læringsmæssige aspekt i spillet, eller spændingen - når de forskellige træfigurer skal findes frem fra stofposen.
Vi har været rigtig glade for Tactillotto læringsspillet fra Nathan. Læringsspillet har bestemt gjort snakken, interessen og forståelsen for former, super underholdende og lærerig.
- Camilla Jakobsen
Læs også spilanmeldelsen af Nathan Portræt Piktogram
Læs også spilanmeldelsen af Nathan Tactiform
Læs også spilanmeldelsen af Nathan Maxilotto vendespil med tøj