Lost Cities spilanmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende brætspil på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For præcis 2 deltagere

"Så spørgsmålet er, hvor meget du skal spænde ben for din modspiller og hvor meget du skal gå med din egen strategi. Det er derfor et fantastisk godt spil. Altså en stor anbefaling her fra til Lost Cities..."

Læg sammen, træk fra og gange

Lost Cities er et 2-mands-kortspil, der er utrolig enkelt og let at lære. Men spillet har en strategisk dybde, der udfolder sig, jo mere du spiller. Derfor kan du blive ved med at spillet Lost Cities!

Spillet går i sin enkelthed ud på, at du skal lægge dine kort i kronologisk rækkefølge i den samme farve. Men tænk dig om, fordi du får minuspoint, hvis du ikke får nok point i en række.

Hvis du har flest point efter 3 spil, vinder du. Spillet er godt for børn og unge, der skal øve sig i at lægge sammen, trække fra og gange. Spillet er dog lige så sjovt for voksne, som for børn.

Spillet er udviklet af matematikeren Reiner Knizia, der blandt andet har vundet Spiel Des Jahres i 2008 for spillet ’Keltis’, der er et spil baseret på Lost Cities.

Hvilke spil minder Lost Cities om?

Lost Cities minder om Pearls og Jaipur, som også er enkle kortspil. Læs spilanmeldelserne af disse meget populære kortspil herunder.

Læs anmeldelsen af Jaipur her!

Læs anmeldelsen af Pearls her!

Hvad består spillet af?

I kassen er der en plade. Den har 2 sider med 5 felter på den ene side og 6 felter på den anden. Der er 72 spillekort i 5 forskellige farver i tallene 2-10. Derudover er der også gangekort, som du kan bruge til at fordoble, tredoble eller firedoble dine point.

Sådan spiller du Lost Cities

Du starter med 8 kort på hånden og du skal i hele spillet sørge for at trække op, så du har 8 kort. I skiftes til at tage tur ved at lægge et kort på bordet og trække et nyt op.

Du kan vælge at lægge dit kort på spillepladen, der matcher den farve, som dit kort har, eller lægge dit kort i din række af kort i kronologiske rækkefølge fra 2 til 10.

Hvis du ikke har alle kortene i en række, lægger du blot de kort ned, som du har, startende med de laveste tal, f.eks. 4, 7 og 8, som du kan se på de gule kort nederst til venstre i billedet.

Bunkerne på spillepladen fungerer som udsmiderbunker, som du kan trække fra, når du har lagt et kort, ligesom du kan trække et kort fra trækkebunken. Det giver en interessant twist, hvis din modspiller lægger et kort, som du kan bruge.

Hvis du lægger 1 gangekort i starten af din række, kan du gange dine samlede point i din række med 2. Hvis du lægger 2 gangekort i starten af din række, kan du gange dine point med 3 og hvis du har 3 gangekort, kan du gange dine point med 4.

Spillet slutter, når det sidste kort i trækkebunken er trukket. Det er vigtigt, at du opnår minimum 20 point i din række, fordi du skal trække 20 point fra dine point i hver påbegyndt række, når du tæller dine point sammen. Læs mere i næste afsnit om at tælle point sammen.

Sådan tæller du point sammen

Pointtællingen er lidt speciel og afviger fra andre spil, som vi har spillet.

Når det sidste kort i bunken er trukket, tælles alle pointene fra rækkerne sammen.

Vær opmærksom på, at du for hver påbegyndt række skal starte med at trække 20 point fra.

Det betyder, at hvis du har færre end 20 point i din række, får du minus.

Det betyder også, at hvis du starter en række, skal du være sikker på, at du som minimum kan samle 20 point sammen.

Hvis du har lagt et gangekort, skal du derfor også gange dine minuspoint og det kan blive dyrt!

Som du ser på eksemplet herover, har spilleren fået 23 point for sine gule kort. Så skal der trækkes 20 point fra med det samme. Så er der 3 point tilbage.

Som et ekstra element i spillet, får du 20 bonuspoint, hvis du har mindst 8 kort i en række. Det holder din modstander med garanti øje med.

Strategiske overvejelser – her har Lost Cities sin værdi!

Eftersom det er et to-mandsspil, er du afhængig af, at din modspiller ikke modarbejder dig. Hvis din modspiller finder ud af, at du samler på alle de hvide kort, kan modspilleren vælge at beholde sine hvide kort, så du ikke kan få dem.

Derfor skal du overveje, hvor længe du kan skjule de kort, du har på hånden og din strategi for din modspiller.

Det kan du gøre ved at gemme dine gode kort på hånden så længe som muligt og så smide nogle kort ud, som måske kan forvirre din modspiller.

Det er en svær balance, fordi du bliver nødt til at lægge kort ud i hver tur. Hvis du f.eks. lægger to gangekort ud i en række tidligt, kan din modspiller hurtigt se, at du nok har en strategi om at samle på den farve.

Hvis din modspiller er snu, gemmer han eller hun kortene i den farve på sin hånd, så du ikke får mulighed for at få dem.

Hvad synes vi om Lost Cities?

Vi synes det er et rigtig godt to-mandsspil. Der er masser af udfordringer og det er let at gå til. Hvert spil (en runde af tre spil) varer knap 30 minutter. Det er muligvis et af de mest enkle spil, vi har anmeldt indtil nu.

Men vi bliver ved med at spille det, fordi det er et strategisk spil, hvor vi hele tiden skal vurdere, hvad den anden spiller gør.

I takt med at din modspiller udvikler sit spil, skal du til at tænke i nye baner, fordi du ikke kan gennemskue, hvad din modspiller gør.

Strategiske overvejelser – her har Lost Cities sin værdi!

Men det er også et frustrerende spil, fordi man nemt kan gøre det svært for modspilleren ved at gemme på de kort, vi ved, den anden spiller skal bruge. Men det kan også være et benspænd for dig selv, fordi du holder på en masse kort, som du rent ikke skal bruge.

Så spørgsmålet er, hvor meget du skal spænde ben for din modspiller og hvor meget du skal gå med din egen strategi. Det er derfor et fantastisk godt spil. Altså en stor anbefaling her fra til Lost Cities.

- Nicoline Sørensen

https://youtu.be/XU1rjEH51Nc
Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen